Bag facaden i Vimmelskaftet 38

Side 16

Billede

Side 17

Dansk Sygeplejeråd tager sig i dag af så vidt forskellige områder, men de egentlige hovedinteresser har imidlertid været de samme igennem historien: at arbejde for sygeplejens fortsatte udvikling ved at højne uddannelsen og arbejde for bedre løn- og arbejdsvilkår.

For at give et indtryk af de forskellige arbejdsområder og mennesker, der er ansat i Dansk Sygeplejeråd, præsenterer vi på de næste sider en håndfuld medarbejdere.

 Side 18

Checker stillingsannoncerne

Lise Hem-Hansen, sekretær i Faglig Tjenstlig afdeling.

Alle stillingsannoncer, der er annonceret i Sygeplejersken, har været gennem hænderne på Lise Hem-Hansen, sekretær i Faglig Tjenstlig Afdeling. Produktionstiden, fra en annonce havner på hendes bord, til den står at læse i Sygeplejersken, er cirka en uge. Hun kontrollerer hver enkelt annonce for, om løn- og ansættelsesvilkår er i overensstemmelse med overenskomsten, inden hun sender den videre til Aarhuus Stiftsbogtrykkerie, som trykker bladet.

''Hvis annoncen kommer fra en arbejdsplads, der ikke har overenskomst med Dansk Sygeplejeråd, skriver vi neden under annoncen, at ansøgere skal rette henvendelse til Dansk Sygeplejeråd. Når ansøgeren ringer herind, får vedkommende at vide, hvad man skal være opmærksom på, når man søger stillingen, og vi råder til ikke at skrive under på kontrakten, før en af vores konsulenter har set den,'' fortæller Lise Hem-Hansen.

Som medlem af Dansk Sygeplejeråd må man ikke tage ansættelse i en stilling, før løn og ansættelsesvilkår er forhandlet på plads.

Lise Hem-Hansen bruger omkring halvdelen af sin tid på stillingsannoncerne. Den anden halvdel bruger hun på sekretæropgaver for den del af Faglig Tjenstlig Afdeling, der tager sig af sygehusområdet. Arbejdet indebærer også at besvare telefonopkald fra medlemmer, som blandt andet spørger til regler om løn og orlov.

Hun er 43 år og har været ansat i Dansk Sygeplejeråd i syv et halvt år. Hun er uddannet kontorassistent i Luftfartsdirektoratet i 1981, og i den mellemliggende periode har hun været Man Power-vikar. Det var via et vikarjob, at hun stiftede bekendtskab med Dansk Sygeplejeråd.

''Som vikar har jeg været rundt mange steder, og derfor ved jeg, at Dansk Sygeplejeråd er en god arbejdsplads. Her er mange gode og søde mennesker, vi har en fleksibel personalepolitik, og cheferne råber ikke ad én, som de ellers gør mange andre steder. Jeg føler mig tryg her,'' siger Lise Hem-Hansen.

Side 19

Billede

Side 20 

Kæmper for at få arbejdsskader anerkendt

Anders Mølbak Petersen, arbejdsmiljøkonsulent i Faglig Tjenstlig Afdeling.

Sygeplejersker, der skal have erstatning for arbejdsulykker, henvender sig til Anders Mølbak Petersen. Han er én ud af tre arbejdsmiljøkonsulenter i Faglig Tjenstlig Afdeling, og hans område er arbejdsulykker.

''Ulykkerne handler typisk om skader på bevægeapparatet i ryg, skuldre og nakke. Men vi har også trafikulykker, hvor hjemmesygeplejersker kommer til skade, og der er voldssager og trusler om vold,'' fortæller Anders Mølbak Petersen.

Hans arbejde er delt op i to funktioner. Den ene del er kontakten til de ulykkesramte sygeplejersker og brevskriverierne til Arbejdsskadestyrelsen og Den Sociale Ankestyrelse. Den anden del af arbejdet handler om det mere overordnede politiske arbejde, hvor Dansk Sygeplejeråd samarbejder med de andre organisationer i FTF om at lave fælles aktiviteter for at sætte fokus på arbejdsskader.

Anders Mølbak Petersen er én af FTFs beskikkede medlemmer i Den Sociale Ankestyrelse, hvor han cirka en gang om måneden bliver indkaldt for at medvirke til at træffe afgørelser i ankesager. På den måde får han blandt andet kendskab til den måde, arbejdsskadesager bliver behandlet i andre organisationer.

Enkelte erstatningssager bliver prøvet gennem retssystemet hele vejen til Højesteret, og sidste år vandt Dansk Sygeplejeråd en principiel sag, som Anders Mølbak Petersen havde været sagsbehandler på.

''Højesteretsafgørelser er vigtige, fordi de danner præcedens for, hvordan andre lignende sager fremover vil blive afgjort,'' siger Anders Mølbak Petersen.

Han er 47 år og er uddannet socionom fra Roskilde Universitets Center i 1978. Han har en bred karriere bag sig, hvor han har været ansat som socialrådgiver på sygehuse, haft undervisningsopgaver på sygeplejeskoler og i LOs lokale organisationer. I en periode midt i 80'erne skiftede han erhverv og var ansat i et import/eksportfirma med engrossalg af biodynamiske grøntsager. Senest har han arbejdet med arbejdsskadesager for foreningen af sygehjælpere, før han i 1996 blev ansat i Dansk Sygeplejeråd. 

Millioner af fotokopier

Marianne Gay, overassistent i Driftsafdelingen.

I kælderen under Vimmelskaftet 38 lyder en konstant snurren af fotokopimaskiner, der spytter tusindvis af trykte sider ud i timen, bundtet og hæftet. Maskinstuen trykker årligt mellem fire og fem millioner fotokopier til internt brug i organisationen og til undervisning. Det er eksempelvis materiale til hovedbestyrelsen, kongressen, ledere, tillidsrepræsentanter og til sygeplejersker på kursus og efteruddannelse. Sygeplejersken og de bøger, Dansk Sygeplejeråd udgiver, bliver trykt uden for huset.

Marianne Gay, i daglig tale Moggi, har været ansat i Dansk Sygeplejeråd så længe, at hun kan huske dengang, man skulle lægge papirerne i fotokopimaskinen enkeltvis, og hvor man duplikerede stenciler på en halvautomatisk maskine. Eller da offsetmaskinerne afløste typografernes blyplader, og maskinstuens ansatte stod med sorte fingre og smurte metalplader med en ætsende rød væske og gummi.

I dag står fotokopimaskinerne nærmest og passer sig selv. De skal blot indstilles, tømmes og fyldes op med papir og farve.

''Jeg var ved at falde i svime, da jeg første gang så en fotokopimaskine, der både kunne trykke på for- og bagside og hæfte papirer sammen. Det er en fantastisk hjælp i forhold til dengang, vi bredte papirerne ud i bunker på bordet og samlede dem,'' siger hun.

Marianne Gay var kun 15 år, da hun i 1965 søgte et job som medhjælper til fotokopiering i Dansk Sygeplejeråd, der dengang lå i Fensmarkgade på Nørrebro.

'Side 21

'Jeg havde forestillet mig, at jeg engang skulle komme til at arbejde med dyr eller blive børnelæge,'' siger hun. Men sådan kom det ikke til at gå.

I dag er hun 49 år og har været ansat i over 34 år. Dermed er hun den nuværende medarbejder, der har arbejdet længst tid i Dansk Sygeplejeråd. Hun har været ansat under hele tre formænd, og hun kan huske skelsættende begivenheder i sekretariatets historie, som eksempelvis da Kirsten Stallknecht overtog posten efter Maria Madsen og indførte, at de ansatte skulle være dus.

''Tænk, vi var Des, og vi skulle gå i kjole! Når jeg fortæller de unge herinde om, hvordan det var i gamle dage, så er de ved at dø af grin,'' siger Marianne Gay. 

Administrerer kurser

Helle Johnsen, kursusadministrator i Organisationsafdelingen.

Dansk Sygeplejeråd udbyder et væld af faglige og organisatoriske kurser hvert år. Alle sygeplejersker kan søge de sygeplejefaglige efteruddannelseskurser, mens de organisatoriske kurser er forbeholdt tillidsrepræsentanter.

Helle Johnsen er ansat som en af i alt fire kursusadministratorer i Organisationsafdelingen, og hun tager sig primært af at arrangere sygeplejefaglige kurser. I øjeblikket har hun travlt med at indhente kontrakter med kursussteder, lægge budget og lave programmer for kurserne i samarbejde med uddannelseskonsulenterne og kursusledere, så kurserne kan blive annonceret i Sygeplejersken. Når det er overstået, skal hun registrere tilmeldingerne, give kursusdeltagerne besked og skrive breve til underviserne.

Det sker, at kurser bliver aflyst, og så må Helle Johnsen afbestille kursusstedet og give de tilmeldte besked. En af grundene til aflysningerne er økonomien.

''Mange sygeplejersker klager over skrabede kursusbudgetter, og mange kommer ikke på efteruddannelse, fordi økonomien ikke er til det. En del søger private sponsorer om tilskud, eksempelvis medicinalfirmaer,'' siger Helle Johnsen.

På trods af besværet med kursusbudgetterne er der en stigende interesse blandt sygeplejersker for at blive efteruddannede på længerevarende kurser, eksempelvis inden for inkontinens, astma og allergi, stomi og gerontologisk sygepleje. I oversigten over kurser fremgår det, at mange kurser er delt op i tre-fem moduler af tre-fem dages varighed.

Ud over kurserne står kursusadministratorerne også for at arrangere temadage og konferencer, eksempelvis tværorganisatoriske konferencer. De arrangerer også landskurser for nogle af de 31 faglige sammenslutninger. Dansk Sygeplejeråds kursusvirksomhed er en forretning, hvor udgifter og indtægter skal balancere, og kursusafgiften skal blandt andet dække lønudgiften til administration.

Helle Johnsen er 41 år og har været ansat i Dansk Sygeplejeråd siden 1998. Oprindelig ville hun være sygeplejerske og nåede at tage et år af uddannelsen, inden hun skiftede til uddannelsen som håndarbejdslærer fra Håndarbejdets Fremmes Seminarium. I et par år arbejdede hun i en fritidsklub, inden hun fik lyst til at læse til korrespondent i engelsk og fransk. Det var imidlertid et job som kontorvikar i Attention, der gjorde, at hun havnede i Dansk Sygeplejeråd.

''Det var som om, nogle løse ender mødtes, da jeg allerførste gang trådte ind ad porten på Vimmelskaftet. Dengang havde Håndarbejdets Fremme stadig forretning der, hvor Dansk Sygeplejeråd i dag har butikslokale, siger Helle Johnsen.

''Mit arbejde er selvstændigt og alsidigt, og der er ikke mange dage, der ligner hinanden,'' siger hun. 

Hjælper lærebøger til verden

Grete Lindhardt, lærebogsmedarbejder i Uddannelsesafdelingen.

Allerede i 1920'erne begyndte Dansk Sygeplejeråd i samarbejde med Nyt Nordisk Forlag at udgive teoretiske bøger til sygeplejeelever blandt andet for at højne uddannelsen med henblik på at opnå statsanerkendelse.

Side 22 

''Traditionen med lærebøger har Dansk Sygeplejeråd holdt i hævd lige siden, og i dag udgiver vi omkring syv-otte nye bøger om året,'' fortæller Grete Lindhardt, der tager sig af det administrative arbejde i forbindelse med udgivelserne. Hun er ansat som lærebogsmedarbejder i Uddannelsesafdelingen.

Dansk Sygeplejeråd benytter sig af en faglig redaktion uden for huset. Redaktionen består af en læge og to sygeplejersker, to studerende og en pædagogisk konsulent.

''Når vi skal lave en ny bog, starter vi med at finde forfattere. Både sygeplejen og behandlingen af sygdomme er blevet meget kompleks, og derfor er det ofte store team af forfattere, der skriver bøgerne. Jeg står blandt andet for at arrangere møder med forfatterne og redaktionen, hvor vi diskuterer tilrettelæggelsen af en bog. Forfatterne bliver ofte bedt om at skrive et prøvekapitel, som derefter skal vurderes. Det kan derfor være en lang proces at få sammensat et forfatterteam,'' siger Grete Lindhardt.

I mange år har Dansk Sygeplejeråd og Nyt Nordisk Forlag været næsten alene om at udgive lærebøger om sygepleje, men i de seneste år er flere andre forlag kommet på banen og har givet hård konkurrence, men også inspiration.

Ud over arbejdet med lærebøgerne står Grete Lindhardt også for produktionen af en kendt publikation, nemlig den lille lommebog, som hvert år sendes ud til alle sygeplejersker sammen med en kalender.

Hun er 56 år og oprindelig uddannet lægesekretær. Hun har blandt andet været ansat på Bispebjerg Hospitals kirurgiske afdeling og ungdomspsykiatriske afdeling. I 70'erne læste hun til cand.phil. i historie og tog pædagogikum, men på grund af stor arbejdsløshed blandt gymnasielærere søgte hun jobbet i Dansk Sygeplejeråd, hvor hun nu har været i 15 år.

''Jeg har altid syntes, at mit arbejde er sjovt. Det er især spændende at følge den lange proces med at skrive og producere en bog, hvor jeg har tæt kontakt med redaktion, forlag og ikke mindst med forfatterne. Jeg kan slet ikke lade være med at engagere mig, og når den nye bog kommer, er jeg utroligt spændt på at se den, og jeg ønsker brændende, at den bliver godt modtaget, både for sagens og uddannelsens skyld, men ikke mindst for de mennesker, som har lagt et virkelig stort arbejde i den,'' siger Grete Lindhardt. 

Brænder for informationsteknologien

Lone Withen Erdmann, konsulent i Organisationsafdelingen.

Computere og informationsteknologi er på vej ud på sygehuse og i hjemmeplejen. Det betyder ændring af arbejdsgange, men også et skub til den faglige udvikling, mener Lone Withen Erdmann, der er den ene af de to teknologikonsulenter i Dansk Sygeplejeråd.

''Når sygeplejersker eksempelvis skal til at arbejde med elektroniske patientjournaler, bliver de stillet over for spørgsmål som: '' Hvad skal dokumenteres? Lægger vi alle sammen det samme i de begreber, vi bruger? Hvordan kan vi systematisere de mange data, vi dokumenterer?,'''' siger Lone Withen Erdmann.

Personligt finder hun det spændende, hvad computerne kan byde på. I et langt arbejdsliv som sygeplejerske har hun interesseret sig for dokumentation, kvalitetssikring og evidensbaseret praksis.

''Jeg vil gerne arbejde i retning af at gøre sygeplejen mere synlig ved, at den er baseret på dokumentation og resultater,'' siger Lone Withen Erdmann.

Som teknologikonsulent skal hun følge udviklingen af elektroniske patientjournaler, områderne for informationsteknologi og bioteknologi, medicinsk teknologivurdering samt de etiske spørgsmål, der knytter sig til. Hun følger med i projekter, politikker og litteratur på området, deltager i seminarer og konferencer og refererer sin viden til hovedbestyrelsen i Dansk Sygeplejeråd. Hun er med til at arrangere den årlige teknologikonference, og hun underviser tillidsrepræsentanter på overbygningsuddannelsen.

Hun er 54 år og har været ansat i Dansk

Side 23

Sygeplejeråd siden 1997. Hun er uddannet fra Glostrup Sygehus og desuden uddannet sundhedsplejerske. Halvdelen af sit arbejdsliv har hun tilbragt på Rigshospitalet afbrudt af nogle år i Sønderjylland, hvor hun underviste på sygeplejeskolen. Senere blev hun oversygeplejerske på Øre-, næse- og halsafdelingen på Sønderborg Sygehus og derefter oversygeplejerske på et plejehjem. På Rigshospitalet har hun haft oversygeplejerskestillinger på Gynækologisk-obstetrisk afdeling, på Neonatalafdelingen og senere i Uddannelsesafdelingen. Senest har hun været oversygeplejerske på Infektionsmedicinsk Afdeling på Hvidovre Hospital og været ansat i en projektstilling som sygeplejefaglig uddannelsesleder på Abdominalcentret.

''Inden jeg går på pension, håber jeg at opleve, at sygeplejersker får adgang til informationsteknologisystemer på deres arbejdspladser, og at de tager teknologien til sig og bruger den som det oplagte arbejdsredskab, den er,'' siger Lone Withen Erdmann, der ville ønske, at døgnet havde flere timer. Ved siden af sit arbejde er hun nemlig i gang med andet år af en treårig masteruddannelse i sundhedsinformatik på Aalborg Universitet på åben uddannelse. Og for ikke at miste kontakten til den verden, sygeplejerskerne færdes i, tager hun cirka hver anden måned vagter som menig sygeplejerske.  

Nøgleord: Dansk Sygeplejeråd, jubilæum.