De ved, hvad de vil

''En stærk organisation med en god struktur,'' kommer det uden tøven fra den norske arbejds- og administrationsminister Laila Dåvøy, tidligere formand for Norsk Sykepleierforbund, på spørgsmålet, hvordan Dansk Sygeplejeråd bliver betragtet i udlandet.

''De ved, hvad de vil. Jeg har oplevet dem som godt forberedte og afklarede om, hvad de ønskede at opnå i alle de internationale fora, hvor jeg har arbejdet sammen med dem.''

Laila Dåvøy tænker både på den internationale sygeplejerskeorganisation ICN og Sygeplejerskernes Samarbejde i Norden (SSN), som hun i en årrække var formand for.

Her var det aldrig vanskeligt at få Dansk Sygeplejeråd til at påtage sig arbejdsopgaver og følge op på de beslutninger, der blev truffet.

''Dansk Sygeplejeråd har altid været positive og villige og set sig selv som en del af en international sammenhæng. De har på mange områder ydet væsentlige bidrag til udviklingen af sygeplejen internationalt,'' siger Laila Dåvøy.

Et fælles træk for de nordiske organisationer er, at de altid både har varetaget sygeplejerskernes interesser på det faglige og det forhandlingsmæssige område. I modsætning til de fleste andre sygeplejerskeorgnisationer i ICN, der kun arbejder med faglige spørgsmål.

''Det har efter min opfattelse meget stor betydning for medlemmerne, og man ser da også meget høje organisationsprocenter i de nordiske lande,'' siger Laila Dåvøy.

''Et andet vigtigt fællestræk er, at de nordiske organisationer er meget politisk orienterede. Vi lagde med stort held SSNs struktur om i min tid, så vi fik flere diskussioner om politik og strategier i spørgsmål som uddannelse, ledelse og ligestilling.

Side 30

Det var en spændende udvikling, og her gav Dansk Sygeplejeråd et stort bidrag.''

­Var der områder, hvor Dansk Sygeplejeråd skilte sig ud fra de andre nordiske organisationer?

''Dansk Sygeplejeråd var nok lidt længere fremme end vi i det europæiske samarbejde. Ikke mindst fordi Danmark var det første nordiske land i EU, og så mange præmisser for sygeplejen blev lagt inden for EU-systemet.

Det var faktisk meget vigtigt for os at have denne kontakt til EU gennem Danmark.''

Laila Dåvøy blev arbejds- og administrationsminister i den norske regering for godt et halvt år siden. Hun har været formand for Norsk Sykepleierforbund i syv år, formand for det nordiske sygeplejerskesamarbejde SSN og har siddet i bestyrelsen for den internationale sygeplejerskeorganisation ICN. 

Decentraliseret løn

­Hvor har Dansk Sygeplejeråd sine svage sider?

''De er meget svære at få øje på, for på samme måde som Norsk Sykepleierforbund har Dansk Sygeplejeråd stor vilje til nytænkning. Så snart man har erkendt behovet for gøre noget, går man i gang.

Et område, hvor jeg formoder, at Dansk Sygeplejeråd står over for en stor udfordring i årene fremover, er decentralisering af lønpolitikken.

Vi ser i disse år en større og større decentralisering i forvaltningen af sundhedsvæsenet. Sverige kom først med en tilsvarende decentralisering af lønstrukturen. Så kom Norge, hvor vi i mine syv år som formand for Norsk Sykepleierforbund gik fra en meget centralistisk holdning til en accept af mere decentral lønfastsættelse.

Det har nødvenddiggjort ændringer i organisationen. Og der er nu nedsat et udvalg med repræsentanter for alle arbejdsmarkedets parter, som skal se på et helt nyt forhandlingssystem.''

­ Med videnseksplosion og akademisering af sygeplejen tror du så, de nordiske organisationer kan blive ved med at spille deres ledende rolle i den faglige udvikling?

''Det håber jeg! Og jeg håber ikke, sygeplejen bliver så akademiseret, at vi fjerner os fra sygesengen og patienterne. Jo højere uddannelse, man får, jo vigtigere er det, at man bruger den på bedre sygepleje til den enkelte patient.

En stærk sygeplejerskeorganisation må stadig bygge på begge søjler, den faglige og den lønpolitiske. Hvis man skiller de to ting ad, risikerer man at stå svækket i forholdet til den part, man trods alt arbejder for, nemlig de politiske myndigheder.''

Nøgleord: Dansk Sygeplejeråd, jubilæum.