Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken

Dygtige, demokratiske og gode forretningsfolk

Dansk Sygeplejeråd har ydet en stor indsats i det internationale sygeplejerskesamarbejde, siger Margretta Styles. Deres helt specielle bidrag har været forståelsen for, at sygeplejen og dens organisationer må hvile på et sundt økonomisk grundlag.

Sygeplejersken 1999 nr. 42, s. 24-26

Af:

Kirsten Bjørnsson, journalist

SÅDAN SER UDLANDET PÅ DANSK SYGEPLEJERÅD

'En stærk organisation' var en karakteristik, der gik igen, da Sygeplejersken bad tre fremtrædende udenlandske sygeplejersker fortælle, hvordan Dansk Sygeplejeråd bliver opfattet ude i verden.

For at få kommentarer til både stærke og svage sider har redaktionen talt med tre sygeplejersker, der ikke længere er officielle samarbejdspartnere til Dansk Sygeplejeråd:

Den norske arbejds- og administrationsminister Laila Dåvøy, som er forhenværende formand for Norsk Sykepleierforbund og Sygeplejerskernes Samarbejde i Norden SSN.

Jane Salvage, chefredaktør på det engelske sygeplejetidsskrift Nursing Times og forhenværende leder af WHO Europes afdeling for sygepleje.

Margretta Styles, USA, forhenværende dekan på University of California, formand for den amerikanske sygeplejerskeorganisation ANA og den internationale sygeplejerskeorganisation ICN.

''Dansk Sygeplejeråd må betragtes som en af de stærkeste og mest engagerede nationale sygeplejerskeorganisationer i verden,'' siger Kirsten Stallknechts forgænger som formand for ICN, Margretta Madden Styles fra USA.

''De er ikke kun engageret i den faglige udvikling i Danmark, men også internationalt. De nyder respekt for deres store vilje til at finansiere udviklingsprojekter og stille deres ekspertise til rådighed for projekter og udvikling i andre lande og verdensdele.

Men de er også kendt som foretagsomme og

Side 25

SY-1999-42-24-2
Margretta Madden Styles var formand for den internationale sygeplejerskeorganisation ICN i årene 1993-97, her fotograferet på ICNs kongres i Vancouver, Canada, i 1997.

Side 26 

dygtige forretningsfolk. Det har altid været min opfattelse, at organisationen er meget veldrevet, økonomisk.''

Danskernes helt specielle bidrag til ICN er formentlig deres stærke forståelse for, at sygeplejen og sygeplejerskeorganisationerne må bygge på et sundt økonomiske grundlag, siger Margretta Styles.

''Det afspejlede sig i danske Christiane Reimanns ledelse. Hun var ICNs første administrerende direktør og har lagt navn til ICNs store pris.

Blandt hendes særlige egenskaber var netop denne forståelse for betydningen af fagets og organisationens økonomiske fundament. Den samme egenskab har vi set hos Kirsten Stallknecht og andre ledere fra Danmark.''

Tøven i forskningen

I sin formandstid overværede Margretta Styles en del af Dansk Sygeplejeråds kongres i 1994 for at få inspiration til, hvordan demokratiet i ICNs repræsentantskab kunne udvikles.

''Selv om jeg ikke forstod sproget, oplevede jeg organisationen som meget demokratisk. Det er også et træk, der hører med til Dansk Sygeplejeråds image i resten af verden.

Her beundrer man også Dansk Sygeplejeråd for at være så godt integreret i fagbevægelsen og for at have så stor indflydelse på den danske regering.''

Margretta Styles kan ikke få øje på Dansk Sygeplejeråds svage sider. ''Men hvis jeg skal pege på et område, hvor Dansk Sygeplejeråd ikke har været så langt fremme som andre steder, er det i spørgsmålet om at få øjnene op for betydningen af akademisk uddannelse og forskning.

Der var en vis modvilje mod at gå i gang ­ af grunde, jeg ikke kender, men de har sikkert været gode. Til gengæld bevægede organisationen sig meget hurtigt, da man først havde engageret sig i spørgsmålet. Så hurtigt, at man overhalede mange andre nationale organisationer.''

­ Hvilke udfordringer står sygeplejersker i den udviklede verden over for i de kommende år?

''Jeg ved mindre om Europa end om Nordamerika. Men mit indtryk er, at nogle af de problemer, vi beskæftiger os med, nu også er ved at dukke op i Europa. Vi oplever et økonomisk pres på sundhedsvæsenet over hele verden. Efter at udgifterne i en periode har ligget stabilt i USA, stiger de nu igen. Derfor oplever vi nu en lang række initiativer, der skal begrænse udgifterne. Man begrænser for eksempel antallet af sygeplejersker og erstatter dem med dårligere uddannet personale.

Det kan få meget store konsekvenser ikke bare for sygeplejen, men for kvaliteten i hele sundhedsvæsenet. Nu er vores sundhedsvæsen som bekendt meget privatiseret og konkurrenceorienteret. Men tendensen kan også ses andre steder i verden.''

I den situation er det et stort problem, hvis den private sektor ikke er velreguleret, enten gennem lovgivningen eller gennem andre kontrolsystemer, pointerer Margretta Styles.

Kontrol må udbygges

Til hendes baggrund hører, at hun i sin tid var leder af American Nurses' Associations undersøgelse af amerikanske sygeplejerskers autorisationsforhold. I 80'erne gennemførte hun et regulation study for ICN og udformede organisationens politik på området.

''Undersøgelsen viste, at mange lande overhovedet ikke havde lovregulering eller andre kontrolsystemer. Det vil sige, at der ikke var nogen standard for private institutioner.

Det gælder ikke i USA, hvor der altid har været en privat sektor. Her håndhæves de samme standarder og den samme kvalitetskontrol i offentlige og private institutioner. Men når man begynder at privatisere i lande, hvor sundhedsvæsenet hidtil har været offentligt, så er det en trussel mod sundhedsvæsenets kvalitet, hvis man ikke er opmærksom på, at privatisering nødvendiggør en regulering af den private sektor.'' 

Nøgleord: Dansk Sygeplejeråd, jubilæum.