Sygeplejersken
Bedre omsorg for fødende
En undersøgelse har vist, at lokale tværfaglige temadage, som giver sundhedspersonale adgang til den nyeste viden om amning, kan være med til at udvikle kvaliteten i den professionelle omsorg for gravide, fødende og ammende kvinder.
Sygeplejersken 1999 nr. 44, s. 34-38
Af:
Tine Vinther Jerris, cand.com., biolog
Børn skal ikke ammes for enhver pris. Men kvinder skal have mulighed for at amme, hvis de har lyst, og så længe de har lyst. I dag er der fortsat en del kvinder, som ikke får amningen til at fungere tilfredsstillende bl.a. fordi kvaliteten i svangreomsorgen ikke er god nok.
Omsorgen skal tage udgangspunkt i den nyeste viden, være tilpasset den enkelte families situation og styrke kvindens selvtillid. Det er udgangspunktet for en undersøgelse, der er foretaget med støtte fra Sundhedsministeriets sundhedspulje, Dansk Sygeplejeråd, Den almindelige Danske Jordemoderforening og Forbrugerrådet.
Tre tilfældigt udvalgte sygehuse medvirkede i 1995 til undersøgelsen, som havde til formål at finde ud af, om omsorgen bliver mere i overensstemmelse med den nyeste viden og dermed af bedre kvalitet når personalet på føde- og barselafdelinger har deltaget i en lokal, tværfaglig temadag.
Temadagene henvendte sig til sundhedsplejersker i sygehusenes optageområde og til alt sygehuspersonale, som har kontakt med gravide, fødende og ammende kvinder.
Kvinderne
For at få et nuanceret billede af temadagenes effekt blev både personale og kvinder bedt om at deltage i undersøgelsen. Kvaliteten af omsorgen for de gravide, fødende og ammende kvinder blev undersøgt ved at sende et spørgeskema dels til kvinder, som havde født på et af de tre sygehuse umiddelbart før temadagen, dels til kvinder, som havde født, efter personalet havde deltaget i en temadag.
Kvinderne var blevet spurgt i slutningen af graviditeten (via konsultationsjordemoderen), om de ville deltage i en anonym spørgeskemaundersøgelse om amning, når deres barn var 3-4 måneder. 670 kvinder gav skriftligt tilsagn om deltagelse. Kvinderne fik tilsendt spørgeskemaet i august henholdsvis november 1995. 589 kvinder (88 procent) udfyldte og returnerede skemaet. 65 besvarelser blev sorteret fra, fordi kvinderne alligevel ikke havde født og opholdt sig på et af de tre sygehuse.
I alt indgik 524 besvarelser (78 procent) i undersøgelsen. 272 fra kvinder, som havde født før temadagen, og 252 fra kvinder, som havde født efter.
Bedre omsorg
Kvindernes besvarelser viste, at der efter personalets temadage skete statistisk signifikante ændringer i omsorgen.
Umiddelbart efter temadagen blev omsorgen mere i overensstemmelse
Side 35
med den nyeste viden. Der var fx flere kvinder, som snakkede med konsultationsjordemoderen om deres forventninger til tiden efter fødslen. Flere kvinder blev opmuntret til at beholde barnet hos sig på stuen ved ankomst til barselafdelingen, til at være sammen med barnet 24 timer i døgnet og til at amme på stuen om natten. Langt færre børn blev passet af personalet.
Der var også flere kvinder, som blev opmuntret til at amme uden nogen former for tilskud de første 4-6 måneder, og flere børn, som kun fik deres mors mælk. Mange flere kvinder blev opmuntret til at bruge et lille bæger (eller en ske), hvis barnet skulle have tilskud. Endelig var der færre børn, som blev tilbudt narresut, mens de var på fødegangen, og færre fik tilbuddet inden for de første 24 timer efter fødslen. Mange flere kvinder blev opmuntret til at vente med at give barnet narresut, indtil de var sikre på, at amningen fungerede.
Personalet
I alt 146 deltog i temadagen. 55 på sygehus A, 50 på sygehus B og 41 på sygehus C. De blev opfordret til at aflevere en individuel, anonym, skriftlig evaluering, hvor de bl.a. skulle tilkendegive, om der var noget, de havde fået lyst til at forsøge at gøre anderledes i deres daglige arbejde efter temadagen. 118 deltagere (81 procent) afleverede en skriftlig evaluering. Temadagen blev afholdt to gange på hvert sygehus, for at alle skulle have mulighed for at deltage. De fleste, der deltog i temadagene, angav, at de fik lyst til at forsøge at gøre noget anderledes i deres daglige arbejde. Kun fem deltagere i temadagene gav udtryk for, at de ikke havde fået lyst til at forsøge at gøre noget anderledes i deres daglige arbejde.
Ekstra indsats for mødrene
De spontane svar fra personale, som havde deltaget i en temadag, og de faktiske forandringer efter temadagene er her præsenteret i relation til 'De ti skridt mod vellykket amning', som Sundhedsstyrelsen siden 1991 har anbefalet danske sygehuse at følge.
Skridt 1: Sygehuset har en tværfaglig ammepolitik, der er kendt af alt sundhedspersonale, som får kontakt med kvinden, fra hun bliver gravid, til hun holder op med at amme.
Meget af personalet fik lyst til at arbejde mere ''spædbarnsvenligt'' og til at styrke det tværfaglige samarbejde. Blandt andet gennem ''koordinering af vejledningen mellem fødeafdeling, praktiserende læge, sundhedsplejerske og barselafdeling.''
Side 36
Skridt 2: Personalet er uddannet, så de er i stand til at gennemføre ammepolitikken.
Personalet fik bl.a. lyst til at ''opfordre til opfølgning på temadagen ved næste tværfaglige møde,'' ''blive bedre til at finde ud af, hvorfor der er ammeproblemer,'' ''gribe hurtigere ind, når jeg opdager, at vi vender tilbage til 'dårlige' vaner og til at ''støtte hinanden i, at veludført arbejde ikke nødvendigvis kræver meget handling fra vores side.''
Skridt 3: Jordemoderen sørger for, at kvinden véd, hvorfor det er bedst for det spæde barn at få sin mors mælk, og hvad der skal til, for at amningen
kan lykkes.
Meget af personalet fik lyst til at øge indsatsen før fødslen. Blandt andet ''tage fat tidligere i graviditeten'' og ''arbejde mere bevidst med mødrenes 'rygsæk','' dvs. fundamentet for deres følelser og forventninger. Det viste sig, at antallet af kvinder, som snakkede med konsultations-jordemoderen om deres forventninger til tiden efter fødslen, var højere blandt kvinder, som besvarede spørgeskemaet efter personalets temadage. Desuden fik færre udleveret pjecen 'Gode råd om amning', som blev taget ud af produktion i 1996, fordi den ikke var tidssvarende (se figur 1).
Skridt 4: Personalet sørger for, at mødrene har mulighed for at lægge barnet til brystet første gang, når det er klar til det.
Meget af personalet fik lyst til at skabe bedre rammer for den første kontakt mellem mor og barn. ''Være mere opmærksom på langvarig hud mod hud-kontakt umiddelbart efter fødslen,'' ''være mere bevidst om at vente med at veje og måle,'' ''lade barnet vente, til det er klar til amning,'' ''prøve at være mindre aktiv i at hjælpe med at få barnet lagt til,'' ''prøve at ændre rutinerne på fødestuen, som giver os tidspres.''
Skridt 5: Personalet forklarer moderen, hvad hun kan gøre, for at barnet får godt fat på brystet, og hvordan hun kan malke ud, hvis barnet ikke kan blive lagt til.
Meget af personalet fik lyst til at lade mor og barn starte forfra, hud mod hud, hvis der var problemer, til at prøve at holde hænderne på ryggen og at blive bedre til at informere om håndudmalkning.
Skridt 6: Børn får ikke andet end moderens mælk, medmindre der er en medicinsk indikation.
En del af personalet fik lyst til at give mindre tilskud. ''Jeg føler mig bedre rustet til at argumentere for amning også over for mig selv, så jeg tror, jeg ikke vil gribe til flasken.''
Det havde en tydelig effekt på omsorgen. Spørgeskemaundersøgelsen viste, at antallet af børn, som fik modermælkserstatning og/eller sukkervand i de første dage, faldt efter temadagene. Antallet af børn, som kun fik deres mors mælk, steg. Også antallet af kvinder, som blev opmuntret til at amme uden nogen former for tilskud de første 4-6 måneder, steg (se figur 2).
Skridt 7: Personalet støtter mødre i at være sammen med deres børn 24 timer i døgnet.
Meget af personalet fik lyst til at opmuntre mødrene til at have børnene hos sig hele døgnet. Bl.a. ved at ''tilrettelægge en hverdag, som er mere henvendt til mødrene med hensyn til besøg, rengøring og så videre'' og ''prøve at få indført fast besøgstid.''
Det viste sig i spørgeskemaundersøgelsen, at der efter temadagene var en stigning i antallet af kvinder, som blev opmuntret til at beholde barnet hos sig på stuen ved ankomst til barselafdelingen. Flere kvinder blev opmuntret til at være sammen med barnet 24 timer i døgnet, og flere kvinder blev opmuntret til at amme på stuen om
Side 37
natten. Antallet af børn, som blev passet af personalet, faldt (se figur 3).
Skridt 8: Personalet opmuntrer mødrene til at lægge barnet til brystet, når det beder om det, og lade det sutte så længe, det vil.
En del af personalet fik lyst til at opmuntre mødrene til at amme mere ubegrænset, også om natten. ''Jeg vil nok være mere opmærksom på, at brystet bliver tømt mere på grund af fedtindholdet, før barnet lægges til det andet bryst.''
Skridt 9: Børn, som bliver ammet, får ikke tilbudt narresut og sutteflaske, før amningen er etableret.
Meget af personalet fik lyst til at anbefale kop frem for sutteflaske, og mange fik lyst til at forsøge at begrænse brugen af narresut.
Det viste sig i spørgeskemaundersøgelsen, at der efter temadagene var flere kvinder, som blev opmuntret til at bruge et lille bæger (eller en ske), hvis barnet skulle have tilskud. Flere mødre blev opmuntret til at vente med at give barnet narresut, indtil de var sikre på, at amningen fungerede. Endelig fik flere kvinder at vide, at de selv skulle medbringe en sut, hvis de valgte, at barnet skulle have sut inden for de første dage.
Samtidig faldt antallet af børn, som blev tilbudt narresut, mens de opholdt sig på fødegangen. Færre børn fik tilbudt sutten inden for de første 24 timer efter fødslen, og færre børn fik tilbuddet om sut på barselgangen, uden at moderen var spurgt (se figur 4).
Skridt 10: Personalet informerer mødrene om forskellige muligheder for støtte, når de kommer hjem fra sygehuset.
Side 38
Meget af personalet fik lyst til at gøre en ekstra indsats for mødrene, efter de er kommet hjem. Fx ''være mere opmærksom på at støtte familien: rose mere og måske veje børnene mindre.''
Opmærksomhed fra barnet til moderen
Når moderen opmuntres til at have sit barn hos sig hele tiden, undgå enhver form for tilskud og vente med narresutten, er det ekstra vigtigt, at hun samtidig får netop den omsorg, hun behøver. Ellers vil der være en risiko for, at hun får ømme brystvorter, og at barnet ikke får, hvad det skal have.
Moderen skal for eksempel have tid til at lære at tolke barnets signaler. Måske skal besøgstiderne begrænses og personalet hjælpe gæsterne med at overholde tiden. Moderen skal støttes i at tilbyde brystet, når det er dét, barnet beder om, men hun skal vide, at gråd ikke altid er et tegn på sult. Moderen skal opmuntres til hud mod hudkontakt, hvis barnet har svært ved at få fat på brystet.
Det handler om, at personalet flytter opmærksomheden fra barnet til moderen og forsøger at finde andre løsninger end de traditionelle. Dvs. alternativer, som tilgodeser både moderen og barnet, og som også virker på længere sigt.
Det kan kræve tid og tålmodighed at få forandringerne til at fungere, fordi det stiller helt nye krav til personalet. Det lykkes kun, hvis alle tror på, at en kvinde kan producere præcis den mælk, hendes barn har brug for og at 'De ti Skridt' kan give flere kvinder mulighed for at amme.
Spædbarnsvenlige sygehuse
Indtil videre har der været afholdt temadage på 33 ud af 45 danske fødesteder. Temadage kan give adgang til information, inspiration og ideer. Information, som kan være startskud til formulering af en fælles, lokal ammepolitik i overensstemmelse med den nyeste viden. Inspiration til at omsætte ammepolitikken i en praksis, som er tilpasset den enkelte families situation og styrker kvindens selvtillid. Ideer til at udvikle personalets færdigheder, fx kunsten at kunne forklare moderen, hvordan hun skal lægge barnet til brystet, så hun oplever, at hun kan selv.
Verdenssundhedsorganisationen WHO og Forenede Nationers Børnefond UNICEF har formuleret den nyeste viden i en international standard. Et sygehus, som lever op til standarden, kan blive godkendt som 'spædbarnsvenligt'. 10 danske sygehuse har siden 1992 opnået status som spædbarnsvenlige. Undervejs er der blevet afholdt lokale, tværfaglige temadage for personalet.
I denne uge (uge 44 1999) fejres International Ammeuge. Ammekomitéen har blandt andet arrangeret en temadag for undervisere fra sygeplejeskoler, sygeplejerskehøjskoler, jordemoderskoler og medicinstudier. Aktiviteterne omfatter også en avis, som udkommer i et oplag på 12.000, og de tværfaglige arbejdsgrupper på sygehusene vil modtage et eksemplar af WHOs dokumentation for 'De ti Skridt'.
Desuden er der gratis bogmærker, såkaldte 'bogcards', på biblioteker over hele landet frem til den 9. november. Måske bager den lokale Håndværksbager kager i 'brystmål'.
I Den Internationale Ammeuge gøres der hvert år over hele verden en ekstra indsats for at få modermælk på menuen igen. I år handler det om, at amning er et spørgsmål om 'livslang læring'. Ammekomitéen har valgt at satse på en række landsdækkende tilbud til sundhedspersonale, som i deres daglige arbejde har kontakt med gravide, fødende og ammende kvinder. Aktiviteterne skal gøre den nyeste viden om amning mere tilgængelig, så den enkelte måske kan finde en fornuftig forklaring på følelser, som kan forstyrre fagligheden.
Ifølge WHO og UNICEF er der kun 1-2 ud af 10.000, som ikke kan amme. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at det spæde barn kun får sin mors mælk, indtil det er mindst fire måneder. Barnet behøver som regel ikke andet end modermælk før 6-måneders alderen.
Problemer med amningen opstår ofte pga. misforståelser. Mange har ikke tillid til, at en kvinde kan producere præcis den mælk, hendes barn har brug for og mange mangler viden om, hvad der skal til for, at mælkeproduktionen følger barnets behov.
Nøgleord: Amning, Ammekomité, ammepolitik, spædbarnsvenligt sygehus, sygepleje, temadage.