Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken

Boganmeldelse

Sygeplejersken 1999 nr. 44, s. 32

Af:

Anne Vesterdal, sygeplejefaglig medarbejder

ER VIDENSKABELIG VIDEN NOGET SÆRLIGT?

Margarethe Lorensen (red.)

Spørsmålet bestemmer metoden
Forskningsmetoder i sykepleie og andre helsefag

Oslo: Universitetsforlaget 1999
336 sider, 398 norske kroner

SY-1999-44-32-1Hvad er viden? spørger Søren Holm i antologiens første kapitel om viden og vidensproduktion. Han fører læseren gennem områder som epistemologi og ontologi, forforståelse og forståelse, socialkonstruktivisme, den fænomenologiske tilgang og ikke mindst, om der nu er noget særligt ved videnskabelig viden. Kapitlet er velskrevet, grundigt og ikke uden humor, og så er det fyldt med indsigtfulde antagelser. Tag for eksempel afsnittet om videnskabelige slutninger. Her lægger Søren Holm op til, at den videnskabelige slutning i sidste ende hverken er af induktiv eller deduktiv karakter, men en slutning til bedste forklaring. Det, som videnskabsmandenCharles Sanders Peirce kaldte abduktion eller et kvalificeret gæt.

Eller afsnittet om socialkonstruktivisme, hvor Søren Holm tydeliggør, at tesen om, at ''al viden er socialt konstrueret'' er vigtig, men at den giver problemer, så snart man ønsker at drage praktiske konsekvenser af dette standpunkt. Det kan godt være, siger Søren Holm, at: ... ''Streptomycin og andre lægemidler mod tuberkulose alle er sociale konstruktioner, men det er sociale konstruktioner, der virker, og de fleste af os ville sandsynligvis være fuldstændig ligeglade med deres socialt konstruerede karakter, hvis vi selv havde tuberkulose.'' Det er absolut bogens bedste kapitel, og det ville have været frugtbart, hvis samtlige af bogens forfattere havde forholdt sig til dette kapitel, medens de skrev deres eget.

Generelt er vægten i kapitlerne lagt på det beskrivende og ikke så meget på argumentation og diskussion af de forskningsmetoder, der gøres rede for. Det medfører, at teksten til tider bliver lidt tom. Birthe Loa Knizek skriver for eksempel i sit kapitel om interview, design og perspektiv, at det kan diskuteres og bliver diskuteret, hvorvidt forskeren influerer på forskningsgenstanden. Hvorfor skriver hun så ikke noget om disse diskussioner? Det er da meget mere relevant at få præsenteret diskussionerne, fordi de kan være en hjælp, når man skal reflektere over sit eget forskningsprojekt. Det er blandt andet diskussionerne, forskeren bliver klogere af.

Denne mangel på diskussion går igen i andre kapitler. Flere af forfatterne benytter for eksempel ord som dataindsamlingsfase med største selvfølgelighed. Men hvem har nogensinde samlet data ind? Mig bekendt ingen. Data bliver, som Søren Holm er inde på, altid til på baggrund af teori og forskerens synsvinkel. Der er altid tale om valg og dermed også om fravalg.

Bogens styrke er imidlertid dens grundighed. Den er gennemarbejdet, inspirerende og pædagogisk opbygget, idet hvert kapitel afsluttes med en ordliste og en anbefaling af yderligere litteratur om den pågældende metode, og så beskriver den mange meget forskellige forskningsmetoder. Der er for eksempel Mette Madsens kapitel om epidemiologisk metode. Hun tager læseren ved hånden og giver blandt andet et godt indblik i årsagsbegrebet, hvordan man skelner mellem incidensrate og kumuleret incidens, prævalens, mortalitetsmål og forskellige typer af epidemiologiske undersøgelser.

Monica Martinussen skriver om meta-analyse, så nysgerrigheden til at få større indsigt på dette felt styrkes. Vi får blandt andet at vide, at data i en meta-analyse ikke er forskerens konklusioner eller fortolkninger af egne data, men slet og ret tallene i sig selv. Endvidere inddrager hun en kort historisk oversigt over de forskellige meta-analysetraditioner. Det er med til at give læseren et indtryk af den historiske og sociokulturelle kontekst, som det forskningsunge meta-analysefelt er en del af.

Antologien er velegnet til brug på projekt-, udviklings- og forskningskurser. Redaktøren Margarethe Lorensen skriver i forordet, at der inden for sygepleje og beslægtede helsefag er et ønske om, at de enkelte forskningsmetoder præsenteres stringent og sættes ind i deres videnskabsteoretiske sammenhæng. Denne antologi må ses som et af de første skridt i denne retning.

Af Helle Ploug Hansen, antropolog og sygeplejerske, lektor ved Syddansk Universitet, Odense Universitet.