Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken

Faglig kommentar: Sygeplejerske med og uden bryster

Nye stillingsbetegnelser skyder op som svampe, uden at de arme, forvirrede brugere kanafkode de faglige kvalifikationer.

Sygeplejersken 1999 nr. 44, s. 15

Af:

Anne Vesterdal, sygeplejefaglig medarbejder

Tak for, at det gyselige udtryk 'sundheds- og sygepleje' blev afskaffet efter i få år at have været den politisk korrekte betegnelse for sygepleje. Ikke blot var det en klodset ordkonstruktion. Den blev også kun brugt af sygeplejersker i formelle sammenhænge og aldrig i almindelig samtale. Folk tog heller ikke begrebet til sig, men fortsatte hårdnakket med at sige 'sygepleje'. Det ved man, hvad er, mens begrebet sundheds- og sygepleje kun kunne skabe forvirring. Nu har vi igen lov til at kalde faget for sygepleje og taler dermed samme sprog som patienterne, hvilket må siges at være en fordel.

Nu foreslår Ulla Fasting minsandten som slutbemærkning i sin prisopgave, der blev omtalt i Sygeplejersken nr. 44/99, at der udskrives endnu en prisopgave ­ denne gang om en ny betegnelse for en sygeplejerske i det næste århundrede. Et frontalt angreb på min identitet. Må jeg være her!

Slug kamelen

Men det er ikke slut med det. Sygeplejerske Claus Bakke, der stiller op til amtsbestyrelsen i Storstrøms Amt, skriver i sit valgoplæg (Sygeplejersken nr. 40/99), at han vil arbejde for, at mænd i sygeplejen får titlen 'sygeplejer'.

Det eneste, jeg kan sige til Claus' forsvar er, at han formentlig i forvejen tituleres 'sygeplejer' af adskillige patienter, der gør det, fordi de vil være høflige, og fordi det er meget usædvanligt, at mænd overtager titler, der oprindeligt var kvindebetegnelser. Der findes dog i hvert fald én han-jordemoder.

Til gengæld er der masser af kvinder, der betegner sig med maskuline titler uden at gøre det til et problem. Hvis jeg lige må erindre om, at vi faktisk har en formand, der hedder Jette. Bevares, det har ikke været uden sværdslag, og en overgang var kvindebevægelsernes indflydelse så stor, at betegnelsen 'forkvinde' opstod. Det er vist gået i sin far igen, ligesom det fjollede udtryk m/k.

Slug kamelen, drenge! Sygeplejerske er en erhvervsbetegnelse med historiske rødder. Netop ved at overskride nogle fortidige forventninger om, hvad rigtige mænd og rigtige kvinder foretager sig, har I bidraget væsentligt til, at sygeplejen i dag opfattes som et erhverv, man skal uddanne sig til, og at køn og kald ikke er tilstrækkelige kvalifikationer.

Skilteskov

Ordet 'sygeplejer' har i øvrigt været brugt i mange år i aviserne af journalister, der ikke har sat sig ind i elementære stillingsbetegnelser. Der har været sygepassere på infirmerier med en ganske kort uddannelse i forsvaret bag sig, og der har været plejere i psykiatrien, som havde en formel uddannelse. Sygehjælpere er hårdnakket blevet kaldt sygemedhjælpere, selv efter de fik en formel uddannelse. En overgang blev der uddannet plejehjemsassistenter. Social- og sundhedshjælpere og social- og sundhedsassistenter har måttet finde sig i, at deres håbløst lange stillingsbetegnelse er blevet forvansket til 'sosuer' og 'assistenter'. Patienter og brugere er omgivet af en sand skilteskov, man ikke kan undre sig over, de farer vild i. Hvis vi supplerer med endnu en stillingsbetegnelse, ender det med, at 'sygeplejeren' skal til at forklare, at en 'sygeplejer' i virkeligheden er en sygeplejerske, bare uden bryster. Så er vi jo egentlig lige vidt, for jeg tvivler på, at sygeplejersker med bryster vil overtage den kønsrensede stillingsbetegnelse. Jeg vil i hvert fald ikke.

Det er i det hele taget enormt forvirrende, at sygeplejersker bruger et hav af nye stillingsbetegnelser, der intet siger om deres faglige kvalifikationer. Områdeleder, souschef, gruppeleder, tilsynsførende, afdelingsleder, forstander, konsulent, områdechef, demenskoordinator, og hvad ved jeg. En af forklaringerne på de nye titler, der skyder op som svampe, er, at de ikke nødvendigvis er øremærket sygeplejersker. Jeg tror dog, at det ville gavne

os selv og øge respekten for faget, hvis man huskede at anføre fagbetegnelsen sygeplejerske efter disse intetsigende betegnelser. Det vil sikkert også være med til at skabe tillid hos de arme, forvirrede brugere, der godt vil vide, hvem de har for sig. Det forudsætter selvfølgelig, at man vil være sin uddannelse og sit fag bekendt.
 

Kommentar til klummen i Sygeplejersken nr. 46. 1999 side 54

Grib dog fat i egen barm

Anne Vesterdal takker for, at ''det gyselige udtryk sundheds- og sygepleje'' er afskaffet. Om udtrykket er så gyseligt, som det påstås, skal jeg ikke kunne sige, men jeg kan til gengæld godt huske, hvor jeg har lært det: Vi havde på sygeplejeskolen i 1987 en bog, som dannede grundlag for det politisk korrekte sprog i sygeplejestudiet. Bogen var pudsigt nok skrevet af Anne Vesterdal og hed pudsigt nok Sundheds- og Sygepleje. Og pudsigt nok bruges udtrykket sundheds- og sygepleje ikke mindre end ni gange alene i den korte indledning til bogen! I sin kommentar kritiserer Anne Vesterdal på kryds og tværs, men burde hun ikke her gribe i egen barm?

Hun oplever ethvert forsøg på at ændre stillingsbetegnelsen sygeplejerske som ''et frontalt angreb på min identitet,'' som hun skriver. Så jeg spørger bare: Er det ikke lidt fattigt ­ ligger identiteten virkelig i stillingsbetegnelsen? Hvad så med alle dem i vores samfund, som ingen titel har, eller som har mistet deres titel og er blevet førtidspensionister eller andet ­ har de da ingen identitet?

Hvis Anne Vesterdal stadig mener, at identiteten ligger i stillingsbetegnelsen, burde hun i det mindste vise en større forståelse for, at sygeplejersker uden barm hellere vil tituleres med det glimrende og kønsneutrale ord ''sygeplejer.''

Lars Ramsgaard er ansat i Værestedet Huset, Vejle. 

Svar til Lars Ramsgaard.

Selv efter at have grebet i egen barm fastholder jeg, at jeg finder begrebet ''sundheds- og sygepleje'' gyseligt. Det var ikke med min gode vilje, at lærebøgerne fra 1986 kom til at hedde ''Sundheds- og sygepleje I, II og III.'' Sagen er, at titlerne ''Sygepleje,'' ''Grundlæggende sygepleje'' og ''Sygepleje ­ grundlæggende begreber'' var optaget. Man må ikke give sine bøger en titel, der i forvejen bruges af andre forfattere, og det tjekker forlaget i en eller anden stor oversigt. Valgmulighederne var derfor begrænsede med hensyn til titel, og lærebogsredaktionen og jeg blev enige om titlen ''Sundheds- og sygepleje,'' der på det tidspunkt var den officielle betegnelse for faget sygepleje. Det er altså ikke mig, der har opfundet begrebet, men jeg har brugt det, selv om jeg ikke kunne lide det. Heldigvis forelå der en mulighed for navneforandring i 1996. Sådan hænger det sammen.

Anne Vesterdal