Et klik ind i fremtidens sundhedsvæsen

Klik. Og patienten har en idé om, hvad symptomerne skyldes. ''Klik,'' og patienten får udførlig besked om sygdommen i tekst og billeder, behandlingsmuligheder og fremtidsudsigter. ''Klik,'' og patienten er inde i en elektronisk patientforening, hvor han kan diskutere sin sygdom med andre i samme båd. Det hele tager ikke nødvendigvis længere tid, end at patienten kan ordne computer-konsultationen i sin frokostpause.

Informationsteknologi i sundhedsvæsenet og fjernundervisning var temaet på Dansk Sygeplejeråds årlige teknologikonference, hvor 80 sygeplejelærere og sygeplejersker mødtes på Hotel Nyborg Strand den 29. og 30. november. Blandt talerne var den engelske sygeplejelærer Paula Procter fra sygeplejeskolen på universitetet i Sheffield.

''Patienterne forstår ikke, hvorfor sundhedsvæsenet er så håbløst langsomme med at indføre ny teknologi. Netop når det handler

Side 11

om at informere patienterne, har sygeplejerskerne en enestående rolle som den faggruppe, der er til stede 24 timer i døgnet, syv dage om ugen. Sygeplejersken er den informationsstyrende advokat for patienten og de pårørende, og derfor må sygeplejersken være et skridt foran med hensyn til at søge informationer og bruge informationsteknologien,'' sagde Paula Procter.

Hun advarer sygeplejersker mod at frygte teknologien og dermed blive passive modtagere og ofre for en udvikling, andre har bestemt.

''Vi skal sikre os, at sygeplejen er repræsenteret på højeste niveau i diskussioner vedrørende pleje, når informationsteknologi-systemer er under udvikling. Systemer, der modvirker praksis, bør afvises.''

Fjernundervisning

Paula Procter underviser blandt andre studerende på efteruddannelse via fjernundervisning på computer. Hun forudser, at fremtidens undervisning på sygeplejeskolerne står over for store ændringer.

''Min fremtidsvision er, at de studerende ikke længere vil være fysisk til stede i klasseværelset. At lærerne ikke længere vil være ansat på skolerne, men ude i praksis. De studerende vil arbejde under uddannelsen, og de kan kontakte læreren via computer, når de står med en specifik problemstilling, hvor de har brug for hjælp. Hele arbejdslivet vil være én lang læreproces, hvor man udveksler erfaringer ved hjælp af informationsteknologien, en slags ''a-synkron'' læring.''

Paula Procter mener, at sygeplejelærere skal indstille sig på at tænke anderledes i deres undervisningsform. De skal tage informationsteknologien til sig og benytte de mange muligheder, den giver, for bl.a. at bruge levende billeder i undervisningen.

''Udviklingen af digital-tv gør, at vi eksempelvis kan vise de studerende aktiviteten i en nervecelle i klasseværelset.''

Hun advarer dog mod at se teknologien som svaret på alt.

''Teknologien kan ikke ses isoleret fra hele designet af undervisningen. Jeg har eksempelvis svært ved at undervise i etik via computer, her foretrækker jeg at være sammen med mennesker, men der er andre ting, hvor computeren egner sig godt. Når informationsteknologien skal integreres i læringsprocessen, er det vigtigt at vurdere, hvor teknologien passer ind.

Internettet giver de studerende adgang til global information og ekspertise. Det indebærer en risiko for, at de studerende tager noget, andre har skrevet, og omformer det til deres eget. Det sker. Men det er let at gennemskue, hvis man kender den studerende, og man eksempelvis undrer sig over, at den studerende pludselig formulerer sig, som om hun havde taget en ph.d.-grad.''

En positiv side af, at de studerende får adgang til informationsteknologien, er, at de kan deltage i diskussionsgrupper på Internet.

''For første gang har vi muligheden for at være der, hvor patienter og pårørende mødes og diskuterer sygdomme. Det kan eksempelvis være en diskussionsgruppe omkring Parkinsons syge, hvor vi kan få inside-viden om, hvordan patienterne mestrer denne sygdom, og hvordan de pårørende tackler plejeopgaven.''

En anden fordel ved informationsteknologien er, at man kan arbejde uafhængigt af tid og sted.

''Mange sygeplejersker har brug for efteruddannelseskurser, efter de har været hjemme nogle år og passet børn. Det er et stort fremskridt, at vi har mulighed for at bringe undervisningen hjem i deres stuer, i stedet for at de skal forlade deres børn for at sidde i et klasseværelse på en skole. Fjernundervisning gør det eksempelvis også muligt at afholde kurser for meget små hold af sygeplejersker, som ellers ville være for dyre at gennemføre, hvis de skulle foregå ved almindelig skoleundervisning.''

Danske erfaringer

I Danmark har man erfaring med fjernundervisning, hvor Rigshospitalet har udbudt efteruddannelse for intensivsygeplejersker over computer. Kursusleder Lise Wolder og uddannelseskonsulent Dorte Busch var inviteret til teknologikonferencen for at fortælle om erfaringerne.

Side 12

De studerende havde valget mellem at tage14 dages almindeligt suppleringskursus med undervisning af en lærer på Rigshospitalet, tage kurset som selvstudium eller vælge fjernundervisning som en støtte til selvstudiet. Prisen for det almindelige 14-dages kursus er 2.500 kr., mens prisen for fjernundervisningskurset er 1.000 kr. alt inklusive.

''De, der valgte fjernundervisningen, begrundede det blandt andet med geografiske forhold, interesse for computermediet, at der ikke var venteliste til studiet, at de kunne passe deres arbejde samtidig, og at de selv kunne vælge, hvornår på døgnet, de ville studere,'' fortalte Lise Wolder.

De studerende mødes kun én gang, når undervisningsforløbet begynder. Herefter henter de selv deres opgaver og litteraturliste over en adresse på Internettet. Kommunikationen til læreren foregår ved hjælp af e-mails.

60 studerende på tre hold har indtil nu taget deres uddannelse som fjernundervisning, og Lise Wolder og Dorte Busch har sammenlignet deres resultater med de andre studerendes.

''I gennemsnit havde fjernkursisterne samme resultat som de studerende på den traditionelle syv-ugers uddannelse som intensivsygeplejerske, og de lå én karakter højere end de studerende på 14-dages-suppleringskurset og privatisterne.

Fjernkursisterne havde kun oplevet få tekniske problemer, og de var ikke blevet skræmt fra en anden gang at vælge fjernundervisning ­ og det håber vi også, at de vil gøre, det er både økonomisk for kursisterne og for sundhedsvæsenet,'' sagde Lise Wolder.

Dorte Busch oplistede nogle af fordelene og ulemperne ved fjernundervisning.

''Man kan undervise et stort elevtal og trække på dyrere og bedre undervisere. De studerende kan sidde hjemme i sutsko og arbejde, hvis de har lyst til det. Det er nemt at opdatere studiematerialet og sprede det på Nettet. Ulemperne er til gengæld, at man er meget afhængig af teknikken. I etableringsfasen er det både dyrt og tidkrævende, hvis man skal anskaffe udstyr og blive fortrolig med det. Konsekvensen kan være, at ellers dygtige studerende bliver frasorteret på forhånd. Det kan være ensomt at være fjernkursist, og det kræver derfor stor motivation,'' sagde hun.

Elektronisk patientjournal i undervisningen

På Københavns Amts Sygepleje- og Radiografskole i Herlev er de studerende på første og andet uddannelsestrin netop startet på et nyt undervisningsforløb. Det går ud på at bruge sygeplejeprocessen i den elektroniske patientjournal (Medicare), som Sygehus Fyn anvender. De studerende skal sætte mål for plejen, definere sygeplejeproblemer, vedtage handlingsplaner og vurdere resultaterne. Lærerne har på forhånd lagt cases ind i en database, som bygger på rigtige patientforløb. Lærerne har også udarbejdet en vejledende rettenøgle, som ligger på computer, men patientforløbene kan også diskuteres direkte i undervisningen.

Den elektroniske patientjournal har statistikprogrammer, og de studerende kan øve sig i at udnytte data, de selv har tastet ind, til statistik.

Projektet med at bruge elektronisk patientjournal i undervisningen begyndte i 1999, hvor 15 lærere blev undervist i brugen af Medicare og pædagogik i forhold til at skulle undervise i det elektroniske medie.

''Lærerne kan gå ind på de studerendes computere og iagttage, hvordan de studerende arbejder, og se, om de har problemer. Det giver et godt overblik over, hvilke elever der har brug for støtte,'' fortalte sygeplejelærer Jytte Mørch, der er leder af pilotprojektet.

Computerspil og videoer

På teknologikonferencen havde deltagerne mulighed for selv at prøve nogle af teknologiens mange nye muligheder. Fire sygeplejeskoler i Storstrøms Amt, Sønderjyllands Amt, Viborg og sygeplejeskolerne i Hovedstadens Sygehusfællesskab har fået støtte fra Center for Teknologistøttet Uddannelse til at udvikle en efteruddannelse for sygeplejelærere og sygeplejeledere i brugen af informationsteknologien i undervisningen.

Side 13

På konferencen demonstrerede de, hvad efteruddannelsen kunne byde på.

I et anatomisk leksikon er billeder fra alverdens databaser hentet ind og forsynet med en dansk tekst. I prøveudgaven er der dog kun billeder og tekst til centralnervesystemet. I forskellige amerikanske sygeplejedatabaser kan man teste sin viden inden for anatomi, intensiv sygepleje og sårbehandling.

Ud over hvad der findes på Internettet, kan man få eller købe cd-rommer med alverdens spil og videoer. På konferencen kunne man for eksempel prøve computerspillet ''Kampen mod cancercellerne,'' som er et spil, hvor livet er oppe imod tiden. Det er udviklet af Kræftens Bekæmpelse, og man kan bruge det til at træne sin viden i blandt andet immunsystemet. Computerspillet findes på en cd-rom, ligesom videoer med sygeplejeteoretikere i levende live, der bliver interviewet.

Der var også lejlighed til at se, hvordan en elektronisk patientjournal er opbygget set fra patientens synspunkt, og vurdere, hvilke fordele og ulemper teknologien indebærer. Og der var links til forskellige hjemmesider på Internet, fx sider fra patientforeninger og medicinalindustrien, hvor patienter og pårørende mødes for at søge viden og diskutere bestemte sygdomme.

Det første hold lærere skal på efteruddannelse i foråret 2000, og i efterårssemestret år 2000 får de første elever glæde af lærernes nye viden.

''Undervisningen på efteruddannelsen går ud på at sætte lærerne i stand til at håndtere teknikken, så de ikke risikerer at dumme sig over for de studerende. Og den går ud på at vise, hvordan teknologien pædagogisk kan tænkes med i undervisningen,'' siger sygeplejelærer og sundhedsinformatiker Ulla Klimt fra Sygeplejeskolen i Storstrøms Amt.