Situationsspil engagerer studerende

Side 32

Illustration

Side 33

Åh, nej,'' sukker afdelingssygeplejerske Anna Sørensen ''ikke en sygemelding nu – der er bare så meget at lave, og tjenestetidsplanen er ikke på plads.'' Oversygeplejerske Oda Svendsen ser fortvivlelsen i Anna Sørensens øjne, men det er kun én af mange opgaver, som afdelingssygeplejersken skal løse på en måde, som både ledelsesmæssigt og fagligt er forsvarlig.

Det skal vise sig, at afdelingssygeplejerskens opgaver bliver mangfoldige og vidt forskellige de næste fire dage.

Anna Sørensen og Oda Svendsen arbejder ikke på et hospital, men er afdelingssygeplejerske og oversygeplejerske i et situationsspil i en sygeplejerskeuddannelse. Spillet forløber over fire dage som led i ledelsesundervisningen i tredje uddannelsesafsnit og forudgået af fire dages klasseundervisning med oplæg, diskussioner og små gruppearbejder.

''Selvfølgelig! Vi vidste, at vi skulle have uddybet de områder mere,'' udtaler de studerende, når de afleverer post til og henter post fra oversygeplejersken. De studerende signalerer engagement, gåpåmod og vilje til at vise, at de kan magte de udleverede opgaver – oversygeplejersken kan bare komme an!

Et sygehusspil

Situationsspillet – et sygehusspil på afdelingsniveau om ledelse og administration afvikles på niende år i Hovedstadens Sygehusfællesskab (HS) Sygeplejerskeuddannelse, Hvidovre Afdeling. Ideen er udviklet af to sygeplejelærere og er for et par år siden kraftigt revideret for at sikre, at de organisatoriske forhold blev tidssvarende i spillet, og at der kom mere bevidst fokus på at inddrage erfaringer og teoretisk viden i de studerendes gruppediskussioner. På denne måde får de studerende mulighed for at koble teori og praksis gennem personligt og fagligt engagement, og spillet øger også muligheden for medlæring og refleksion. Rammerne for spillet er beskrevet i en manual, som de studerende inden spillets start får udleveret.

Manualen indeholder en beskrivelse af det fiktive sygehus, spillet foregår i, blandt andet de organisatoriske forhold med hospitalsdirektionen og tre afdelingsledelser, hvori oversygeplejerske Oda Svendsen fungerer. Den konkrete afdeling og organiseringen beskrives, og afdelingssygeplejerske Anna Sørensen og de øvrige ansatte sygeplejersker, sygehjælpere og social- og sundhedsassistenter bliver præsenteret. Der foreligger også en funktionsbeskrivelse for afdelingssygeplejersken og oversygeplejersken.

Gruppen er lederen

Spillet forløber konkret på den måde, at oversygeplejersken – alias en sygeplejelærer – sidder ved et bestemt bord under hele spillet og udleverer de skriftlige opgaver og modtager svar på de opgaver, som afdelingssygeplejersken – alias en gruppe studerende – skal løse.

Der deltager fire sygeplejelærere i spillet, og der etableres fire-seks tilfældigt sammensatte grupper af studerende. Hver gruppe studerende er tilsammen afdelingssygeplejersken. Sammensætning af grupper foregår på tværs af klasser og sociale relationer for at understrege, at det er vigtigt at kunne samarbejde med både kendte og mindre kendte personer – ganske som i praksis.

Kommunikationen foregår skriftligt for at fastholde, at de studerende skal argumentere for og begrunde opgaverne, da én besvarelse kan få konsekvenser for andre besvarelser. På trods af, at de fleste opgaver er identiske for alle grupper, bliver forløbene i de enkelte grupper forskellige. Det faglige niveau i besvarelserne danner nemlig afsæt for supplerende opgaver fra sygeplejelæreren.

Rollen som afdelingssygeplejerske og oversygeplejerske beholdes så vidt muligt under hele forløbet. Det er dog væsentligt, at både studerende og sygeplejelærer kan træde ud af rollen, hvis der viser sig processuelle eller faglige problemer.

De studerende bliver præsenteret for mange

Side 34

forskellige krav og opgaver, lige fra lederegenskaber til fordeling af afdelingssygeplejerskens tid, tjenestetidsplan, udarbejdelse af værdigrundlag og mål for sygeplejen. Der kommer en opsigelse fra en af afdelingens sygeplejersker, som betyder, at der skal udarbejdes annonce, læses ansøgninger, planlægges og afholdes ansættelsessamtaler og ikke mindst grundigt diskuteres, om en af ansøgerne skal ansættes.

Der dukker en ny og uventet studerende op, og der må i hast udarbejdes et introduktionsprogram. Der lægges også op til samarbejdsmæssige og tværfaglige opgaver omkring misbrugsproblematik, og der skal tages stilling til økonomiske og sygeplejemæssige konsekvenser i forbindelse med mange infektioner og et stort medicinforbrug på afdelingen.

Gruppen får udleveret nye opgaver hver morgen, undtagen nogle uventede og oftest akutte opgaver som de får udleveret i løbet af dagen. Det giver de studerende mulighed for at arbejde i dybden med problemstillinger og samtidig øve sig i at prioritere opgaver, når arbejdspresset stiger.

''Øv – jeg glemte, at natsygehjælperen stadig er syg. Aftensygehjælperen måtte blive der i nat. Der var så meget at lave i går...'' siger Anna Sørensen ærgerligt og kender situationen fra praktikken eller studenterjob. Det er bare den værst tænkelige situation at stå i klokken 23 om aftenen.

Sværere i praksis

De studerende erfarer, at det giver ekstra arbejde at overse vigtige arbejdsopgaver, og at det er altafgørende at kunne prioritere sin hverdag. Både gennemtænkte og uigennemtænkte handlinger får enten teoretiske eller praktiske konsekvenser.

Oda Svendsen er nemlig en krævende oversygeplejerske, som konstant kræver uddybning og konkretisering af Anna Sørensens besvarelser. Anna Sørensen må argumentere for de holdninger og værdier, hun selv har beskrevet i starten af spillet, hvis de viser sig ikke at holde stik i de praktiske handlinger.

På den måde oplever de studerende en umiddelbar sammenhæng mellem teori og praktik samtidig med, at de bliver udfordret i deres personlige holdninger og erfaringer, og en refleksionsproces bliver sat i gang.

''Da Mona pludselig stod her, vidste vi bare ikke, hvad vi skulle sige, selvom vi havde snakket om det i gruppen. Vi fik slet ikke gennemført vores plan, fordi hun blev ved med at benægte og snakke udenom.''

I spillet har afdelingssygeplejersken modtaget en klage fra en sygehjælper, som mistænker en aftensygeplejerske (Mona Andersen) for at møde alkoholpåvirket op i aftenvagt. Afdelingssygeplejersken fremlægger som regel en flot skriftlig plan til at tackle problemet, men den viser sig lige så tit at krakelere, når der pludselig og uventet står en Mona Andersen – alias en sygeplejelærer – hos gruppen. Ofte træder Anna Sørensen i defensiven, bliver problemfornægtende og ukonkret under rollespillet, til stor ærgrelse for de studerende selv ved bearbejdningen og refleksionen over rollespillet. Situationen giver de studerende en oplevelse af moralske, personlige og faglige dilemmaer, der kan opstå i vanskelige interkollegiale sager.

Principielle holdninger kolliderer ofte med det konkrete. Afdelingssygeplejersken har fravalgt at modtage en førsteårs sygeplejestuderende, som uventet – alias en sygeplejelærer – dukker op og spørger om sin tjenestetidsplan og et introduktionsprogram.

Episoden får de studerende til at se deres uddannelsesmæssige forhold i nye perspektiver. De oplever en ambivalens mellem afdelingssygeplejerskens argumenter for hensynet til en afdeling med personalemæssige og organisatoriske problemer, samtidig med at de kan forstå, at den studerende får en oplevelse af at være kastebold mellem forskellige afdelinger, hvor hun ikke er ønsket.

Problemstillinger som de studerende også kender fra deres praktiske del af uddannelsen.

''Jeg fik ikke stillingen, som jeg søgte. Jeg ved ikke hvorfor – ansættelsesudvalget fravalgte mig.''

''Ansøgeren passede simpelthen ikke her hos os – han var alt for grov og provokerende, og vi vidste bare efter et halvt minuts samtale, at vi ikke ville ansætte ham''.

De studerende søger også job hos hinanden og deltager i ansættelsessamtaler. Rollespillet overværes af sygeplejelæreren som supervisor og analyseres senere fagligt og processuelt. De studerende får indtryk af, hvor overraskende og forskellig en ansættelsessamtale kan foregå og opleves. Øvelsen bidrager til at forberede dem til deres egne snarlige ansættelsessamtaler som nyuddannede sygeplejersker.

Skolen summer af liv

Den pædagogiske betydning af spillet er entydig. Skolen summer af liv. Glade, engagerede og forventningsfulde studerende møder talstærkt op til spillet. De føler sig forpligtet af hinanden i gruppen ved for eksempel sygdom og får afprøvet deres samarbejdsevne, fleksibilitet og handlekraft i et beskyttet rum.

De studerende arbejder seriøst, grundigt og reflekterende på baggrund af deres erfaringer, holdninger og teoretiske viden på en kreativ og medrivende måde, som varer ved i fire dage. De studerende udtaler, at de er ''udbombede og trætte – men det har været spændende.''

Spillet afsluttes med en opsamling i gruppen mellem sygeplejelæreren og de implicerede studerende. Sammen drøfter man gruppeprocessen og refleksion og perspektivering af det faglige indhold. Spillet bidrager ifølge de studerendes evalueringer til både personlige som faglige refleksioner og ahaoplevelser. Sammenhænge, modsætninger og dilemmaer mellem teori og praksis er blevet synlige for de studerende, som de mener at kunne bruge i deres fremtidige virke som sygeplejersker.

De studerende efterlyser mere af denne form for undervisning. De oplever, at den gør en forskel.

Dorit Ibsen Vedtofte er cand.pæd. studerende og sygeplejelærer på HS Sygeplejerskeuddannelsen, Hvidovre Afdeling.

Nøgleord: Ledelse, rollespil, uddannelse.