Ambulatorium for berusere

Problemerne med at have svært berusede personer til afrusning i skadestuer og modtagelser er velkendte, og med jævne mellemrum blusser debatten op om, hvordan politiets overvågning af personer i detentionen kan gøres mere sikkert for de anholdte. I Hamburg har man løst problemet ved at oprette en speciel klinik for berusere med behov for kvalificeret medicinsk overvågning. Klinikken har fungeret i 25 år og er den eneste af sin art i Tyskland.

Den har dog ikke fjernet problemet fra skadestuerne, dels fordi narkomaner ikke kan indbringes til klinikken, dels fordi personer med behandlingskrævende sygdomme eller skader stadig skal bringes til sygehusene.

I 1972 besluttede senatet i Hamburg, at sundhedsmyndighederne og Indenrigsministeriet skulle udarbejde et koncept for, hvordan man kunne sikre berusede personer, som af en eller anden grund blev taget i

Side 19 

varetægt, en bedre medicinsk overvågning og pleje. Den medicinske overvågning stillede for store krav til politiet, og sygehusene havde besvær med de berusede, urolige personer. Det blev efterfølgende besluttet at lave et centralt beliggende ambulatorium i Hamburg.

Samarbejde mellem politi og hospital

Det lægelige og plejemæssige ansvar blev overladt til sundhedsmyndighederne sammen med indretningen af ambulatoriet, mens politiet skulle stå for de politimæssige opgaver.

Politiledelsen stillede fem stillinger til rådighed, mens alle sygehuse i området blev forpligtet til den lægelige tjeneste. Der blev udnævnt en hovedkoordinator, som skulle lave en vagtplan for den lægelige service i Zentralambulanz (ZAB).

I 1988 blev politiets deltagelse trukket ud af ambulatoriet. Herefter kom bemandingen til at bestå af en læge, to sygeplejersker og en rengøringsassistent i vagter af otte timer.

I marts 1997 blev ZAB tilknyttet Allgemeiner Krankenhaus St. Georg, hvor direktionen overtog ledelse og ansvar. De nuværende lokaler er indrettet med to store rum, ét til herrer og ét til damer, samt et par celler i lighed med dem, man ser i detentionen ­ ingen løse eller aftagelige dele, madrasser på gulvet og videoovervågning af hvert rum.

De aggressive personer

I 1997 blev 4.785 berusede, hjælpeløse personer indbragt til lægeundersøgelse på ambulatoriet.

Personen bliver ved ankomsten undersøgt af lægen og får anvist en madras, hvor vedkommende under overvågning af sygeplejerskerne kan sove rusen ud. Der måles puls og blodtryk hvert kvarter, indtil personen er vågen. Værdierne føres på en journal. Ingen opholder sig i ZAB anonymt.

Den største andel af patienterne kom direkte fra gaden (3.346), heraf var 969 selvhenvendere, mens 1.244 blev henvist fra hospitalerne til medicinsk overvågning. Fra politiet blev indbragt 137 personer, mens 54 personer blev henvist af jernbanepersonale.

Indbringelserne er steget med 25 pct. i 1997. Denne stigning stammer primært fra indbringelser direkte fra gaden i Hamburg samt fra selvhenvendere. Redningspersonel og politi beslutter allerede ude på stedet, om de hjælpeløse personer straks kan bringes til undersøgelse i ambulatoriet, eller om der først skal foretages en klinisk undersøgelse på et hospital. Af de 4.785 indbragte personer måtte 58 direkte og 78 efter afrusning henvises til et sygehus til videre behandling.

Politiet indbragte 137 anholdte personer. De personer, der var svært alkoholiseret, men ikke behøvede medicinsk overvågning, blev straks bragt til politistationen. Resten sov rusen ud i ZAB.

Det resterende antal personer tilskrives det private vagtkorps på jernbanen. Korpset tilkalder politi eller ambulance, når de finder hjælpeløse personer, og får dem transporteret til hospital eller ZAB.

Ligesom de foregående år var der i 1997 en stigning i aggressiviteten hos de indbragte personer. Aggressionerne retter sig især mod læger og sygeplejersker. De urolige personer bliver straks anbragt i celler. I de tilfælde er en lægelig undersøgelse ved ankomsten ikke mulig.

I 1997 blev 1.382 personer anbragt i celler. Når der er særligt voldsomme personer, tilkaldes politiet. Det havde man brug for 15 gange i 1997.

Ikke sjældent må en transport til ZAB ledsages af politiet. I 1997 var der 120 transporter, hvor der var behov for politiassistance. Ved disse transporter bliver de urolige personer spændt fast og ikke sjældent passiviseret med hånd- og fodjern.

Personerne kommer til ambulatoriet med ambulance (40 pct.), sygevogn (28 pct.), politiet (11 pct.), jernbanepersonale (1 pct.) eller som selvhenvendere (20 pct.). Det travleste tidspunkt er om aftenen og natten, 55 pct. ankommer i tidsrummet klokken 20.00 til 06.00.

De ofte våde, beskidte og fortabte personer bliver behandlet med stor omhu og medfølelse og kan efter afrusning få et bad og rent tøj fra et velassorteret klædeskab. Takket være mange private donationer er der et godt lager af tøj.

Zentralambulanz som varmeplads

Som statistikkerne antyder, er der en stigning i andelen af kvindelige patienter i ambulatoriet. Mens andelen i 1995 kun udgjorde 11 pct., er den i 1997 steget til 16 pct. af alle indbringelser. Der ikke er større ændringer i andelen af unge.

Antallet af beskidte og forsømte personer er stabilt, mens antallet af hjemløse og arbejdsløse personer er steget.

Som allerede beskrevet er aggressionerne over for læger og sygeplejersker tiltaget i styrke. De stærkt vandaliserende personer har været årsag til mange ærgrelser og skader i ZAB.

Således er vinduerne i celledørene (panserglas) flere gange blevet ødelagt, og liggemåtterne er i mange tilfælde skåret op. Selv om sikkerhedsreglerne er store, kan personalet ikke forhindre vandalismen, men blot forsøge at indskrænke den.

Ved visitering af patienterne finder personalet ofte knive, gaspistoler og håndvåben samt udstyr til narkomisbrug ­ sprøjter, kanyler mv. Disse genstande opbevares på et sikkert sted eller overleveres til politiet. Ofte stiller den vagthavende læge diagnosen: blandingsmisbrug. I de tilfælde overføres personen straks til hospitalet.

Selvhenvenderne er for første gang med i statistikken for 1996, og antallet er stærkt stigende i 1997. Det er hjemløse og kroniske alkoholikere, som i beruset tilstand søger en varmeplads i ZAB. Erfaringen viser, at hvis disse personer ikke bliver modtaget, lægger de sig i gaderne for derefter at blive indbragt med ambulance. For at spare denne udgift tager man sig af dem i ZAB. Derved opstår der et godt forhold til de pågældende personer, og man kan bedre overtale dem til en afgiftning med tilhørende terapi.