God økonomi i familiesygeplejersken

Hvem er hun, familiesygeplejersken, som ifølge München-deklarationen skal spille en væsentlig rolle i familierne i hele den europæiske region?

Det er der mange opfattelser af. I nogle af regionens 51 lande findes familiesygeplejersken allerede, mener sygeplejersker og politikere. I WHO er opfattelsen den, at en familiesygeplejerske skal have en speciel uddannelse med henblik på at tage sig af forebyggelse og sygepleje i familien.

Ideen om at uddanne en familiesygeplejerske tager udgangspunkt i WHOs principprogram i mål nr. 18, Uddannelse af sundhedspersonale.

I dette mål pointeres behovet for en aktiv og dynamisk sundhedssektor, hvor medarbejderne er i stand til at arbejde på tværs af de gængse faglige skel og på tværs af sektorerne. En sundhedssektor hvor begrebet forebyggelse udmøntes i handling.

''Inden år 2010 bør alle medlemslande have sikret, at sundhedsfaglige medarbejdere og medarbejdere i andre sektorer har opnået tilstrækkelig viden, indsigt og færdigheder til at beskytte og fremme sundheden,'' hedder det om mål nr. 18 i Sundhed i det 21. århundrede.

Der lægges særlig vægt på kvalifikationerne hos læger og sygeplejersker, fordi de to grupper udgør centrum i den primære sundhedstjeneste.

Behovet for at sammensætte den primære sundhedssektor på en ny måde og for at samle de grupper, der arbejder i lokalsamfundene, understøttes i mål nr. 15:

''Senest år 2010 bør folk i regionen have meget bedre adgang til familie- og lokalsamfundsorienteret primær sundhedstjeneste, som støttes af fleksible og lydhøre hospitalssystemer.''

Som den primære sundhedssektor ofte er organiseret i dag, er jordemoderen placeret et sted, lægen et andet, hjemmesygeplejersken et tredje og fysioterapeuten et fjerde. For den enkelte borger eller patient vil det være en fordel at få samlet tilbuddene i mindre centre.

Uddannelsesplan for familiesygeplejersken

En arbejdsgruppe under WHO bestående af seks sygeplejersker, bl.a. Bente Sivertsen, chef for uddannelsesafdelingen i Dansk Sygeplejeråd, har udarbejdet et forslag til curriculum, en uddannelsesplan for familiesygeplejersken.

For at blive familiesygeplejerske kræves minimum to års erfaring som sygeplejerske. Uddannelsen består ifølge forslaget af syv moduler, og den varer i alt 40 uger. Uddannelsen kan kun gennemgås af sygeplejersker, og det er ønsket, at der kan blive tale om et fuldtidsstudium, gerne med base på et universitet.

Uddannelsesprogrammet afsluttes med eksamen i alle moduler, og det giver kvalifikationer svarende til en specialuddannelse i sygepleje. Uddannelsen kunne være en diplom- eller masteruddannelse. Efter endt uddannelse får sygeplejersken ret til at bære betegnelsen familiesygeplejerske.

Uddannelsesplanen fylder 50 sider og kan læses i sin helhed på www.sygeplejersken.dk under faste rubrikker, netboksen, så snart den danske udgave er endeligt godkendt.

For at synliggøre de værdier og nøglebegreber, der omfatter familiesygeplejersken, er den begrebsmæssige ramme afstukket af tre overordnede teoriområder. Systemteori, interaktionsteori og udviklingsteori.

Systemteori anvendes til at analysere de forskellige, komplekse situationer, som opstår i sygeplejen. Interaktionsteori belyser sygeplejerske-patientforholdet og det samarbejde parterne imellem, som er et af de aspekter, Sundhed i det 21. århundrede lægger størst vægt på, og udviklingsteori anvendes til at forstå det enkelte menneske og samspillet i familien.

Familien i bred forstand

Der ønskes en tæt kobling mellem teori og praktik, og i uddannelsesplanen foreslås teori og praktik i en tæt vekslen. Hensigten er at minimere kløften mellem teori og praksis. Endnu et led i den strategi er at gøre undervisningen problemorienteret og baseret på samspil og erfaringsudveksling deltagerne imellem.

For at give et klart billede af familiesygeplejerskens rolle er forslaget vedlagt en række enkle scenarier, som skal gøre det tydeligt, hvad en familiesygeplejerske forventes at kunne bidrage med i forskellige familietyper. Det bliver samtidig pointeret, at familiebegrebet skal forstås bredt. Det omfatter ikke kun kernefamilien, men også den narkoman, der lever alene med sin hund.

Side 17 

De 14 scenarier skildrer f.eks. familiesygeplejerskens rolle i en familie med problemer forårsaget af psykisk sygdom og alkoholmisbrug, hendes rolle ved udførelse af sundhedspleje hos en familie med et spædbarn og hendes rolle hos en kvindelig diabetiker, som gradvist er blevet ude af stand til at klare sig selv, og som skal på plejehjem.

De 14 scenarier afsluttes med en kommentar om familiesygeplejerskens brug af viden i den enkelte familie, og den trækker de mål frem i WHOs principprogram, som hun specifikt arbejder med i det enkelte scenario. 

Forandringsagent på arbejde

Familiesygeplejersker skal tage sig af forebyggelse på primært, sekundært og tertiært niveau, hun skal kunne håndtere kriser og yde klinisk sygepleje.

Det indebærer, at hun skal have kompetence til

• at udføre sundhedspleje
• at tage beslutninger
• at kommunikere
• at udvise lederskab i et lokalsamfund
• at være leder og chef.

Disse kompetencer kaldes kernekompetencer, og de beskrives nærmere i 14 punkter, hvoraf de følgende tre afviger fra de krav, der i forvejen stilles til en hjemmesygeplejerske:

Familiesygeplejersken skal

• generere, styre og anvende klinisk, forskningsbaseret og statistisk information (data) med henblik på planlægning af sundhedspleje og prioriteringer af sundheds- og sygdomsrelaterede tiltag
• styre forandringer og virke som forandringsagent
• udvise forpligtende engagement i livslang læring og kontinuerlig faglig udvikling.

Familiesygeplejersken vil, når hun er uddannet, få ansvar for en afgrænset gruppe familier.

Side 18 

Hvorfor overhovedet en familiesygeplejerske? Det blev sagt mange gange fra talerstolen og fra deltagere i en paneldebat, at tanken om familiesygeplejersken udspringer af de nuværende sundhedssektorers svagheder, men også ud fra en erkendelse af, at familierne ændrer sig, så det må systemerne nødvendigvis også gøre.

Hvis ikke sygeplejersker og jordemødre selv tager initiativer til nye arbejdsformer, vil andre gøre det for dem.

Desuden er der økonomi i familiesygeplejersken. Alting starter med penge, og det er endnu en god grund til at satse bredt på familiesygeplejersken i det forebyggende arbejde. Resultatet af konferencen, deklarationen, vil spredes til sundhedsministre, læger, sygeplejersker og jordemødre, og den kan bruges som argument for at nedbryde hierarkier og lade nye arbejdsformer komme frem.

Uddannelsesplanen for familiesygeplejersken skal i den kommende tid diskuteres i sundhedsstyrelsen, sundhedsministeriet og i en bredt sammensat arbejdsgruppe under Dansk Sygeplejeråd. Bente Sivertsen, Dansk Sygeplejeråd, siger om familiesygeplejersken: ''Det er ikke hensigten at blende en hjemmesygeplejerske, en sundhedsplejerske og en konsultationssygeplejerske og så tro, at der kommer en familiesygeplejerske ud af det. Intentionen er at skabe en ordentlig uddannelse, som meget gerne må være tilknyttet et universitet eller en anden højere læreanstalt.''

I Dansk Sygeplejeråd håber man, det bliver muligt i en nær fremtid at etablere forsøgsprojekter med familiesygeplejersker.

Ainna Fawcett-Henesy, regional rådgiver i sygepleje og jordemoderspørgsmål ved WHOs europæiske regionalkontor, opsummerede forslaget om en familiesygeplejerske med ordene: ''At investere i sygeplejersker er at investere i borgernes sundhed ­ og bedre sundhed for borgerne giver de enkelte lande bedre økonomi.''