Stress giver sygedage

WHO mener, at der kan spares 3-5 pct. på bruttonationalproduktet ved at gøre arbejdsmiljøet mere sikkert og sundt. Ikke mindst øget fokus på stress og sociale relationer kan være med til forbedre medarbejdernes psykiske velvære og dermed også deres helbred og produktivitet.

''Hvad psykisk arbejdsmiljø egentlig er, findes der ikke en krystalklar definition på, men det hænger sammen med den måde, man organiserer arbejdet på, og også med de menneskelige relationer og samværet på arbejdspladsen,'' siger sygeplejerske og psykolog Annie Høgh.

Hun arbejder på Arbejdsmiljøinstituttet, på Arbejdspsykologisk og -sociologisk afdeling, hvor man har defineret forskellige faktorer, der har indflydelse på det psykiske arbejdsmiljø:

Om der er mening i ens arbejde, om man har indflydelse på det, om der er social støtte og et godt miljø, hvor man hjælper hinanden i arbejdet og taler åbent om de problemer, der kan være forbundet med arbejdet.

Forudsigelighed er også en faktor, der har stor betydning, og det gælder især for sygeplejersker, som arbejder på mange forskellige tidspunkter, at det er vigtigt at vide, hvordan ens arbejdsbetingelser er inden for en overskuelig fremtid: Om man er sikker i sin ansættelse, om man får information om ændringer i organisationen og bliver taget med på råd i forhold til f.eks. overarbejde, ny teknologi og arbejdstidens placering.

Desuden er kravene til den enkelte en væsentlig faktor: Hvor vanskeligt er arbejdet, hvilke følelsesmæssige krav kan der være, og hvor stor er arbejdsmængden i forhold til den tid, der er, til at udføre det?

''Det er vigtigt, at kravene bliver afstemt i forhold til den ansattes uddannelse og ressourcer, fordi både for høje og for lave krav kan føre til dårligt helbred, højt sygefravær og stress. Langvarig stress kan være meget skadelig. Man kan blive fysisk syg af det, og her tænker jeg f.eks. på hjertesygdomme. Et begreb som udbrændthed arbejder vi også meget med,'' siger Annie Høgh.

Vejledning om psykisk velvære

Der er ikke noget overblik over, hvor mange danskere der lider under dårligt psykisk arbejdsmiljø. Nogle virksomheder har et højt sygefravær, som kan være et resultat af dårligt psykisk arbejdsmiljø, men der er også mange, som ikke har fravær ­ så hvis man udelukkende kigger på statistikker, kan man ifølge Annie Høgh få et skævt billede af problemet.

De ovennævnte faktorer kan man med fordel kigge nærmere på, hvis man synes, det psykiske arbejdsmiljø på ens arbejdsplads har det skidt. Annie Høgh har for knap to år siden lavet en stor spørgeskemaundersøgelse om det psykiske arbejdsmiljø hos flere jobgrupper, bl.a. sygeplejersker, men først til næste år kan der konkluderes på det store talmateriale. Dog mener hun, at sygeplejerskerne kan gøre patienterne en stor tjeneste ved at være opmærksomme på deres eget psykiske arbejdsmiljø ud fra den betragtning, at en ustresset sygeplejerske ikke laver fejl og har mere overskud til at tale med patienterne.

''Hvis man er opmærksom på de ting i arbejdsmiljøet, jeg har nævnt her, kan man godt gå ind og vejlede patienten om psykisk velvære. Det kunne være en almindelig opgave for en sygeplejerske på en medicinsk eller kirurgisk afdeling, ville jeg synes,'' siger Annie Høgh, som medgiver, at den travle arbejdsdag måske primært levner tid til selve sygeplejen. Men ved langvarig sygdom kan mange patienter f.eks. være meget urolige for, hvordan de kommer på arbejde igen, og om de overhovedet kan klare sig på arbejdsmarkedet mere.

''Det er jo op til sygehusledelsen og de overordnede sundhedsmyndigheder, hvordan man vil prioritere indsatsen. Men hvis patienten ligger og har det dårligt med disse ting, kan det gå ud over helingsprocessen og i sidste ende give flere sygedage. Så hvis man tog patientens hele situation under overvejelse, inklusive arbejdslivet, kunne man måske være med til at forebygge mere sygdom. Der er jo ingen, der siger, at sygeplejerskerne skal løse problemerne, men bare det at snakke om muligheder for løsninger kan være en stor hjælp og lettelse for patienterne,'' siger Annie Høgh.