Aldrig for sent at hjælpe

Der findes flere sygeplejersker, der kæmper med et alkohol- eller medicinmisbrug, end vi umiddelbart tror. Sundhedsstyrelsen anslår, at mellem 5-10 pct. af os alle har misbrugsproblemer. Og da alkohol- og medicinmisbrug er lige så udbredt blandt sygeplejersker som i befolkningen som helhed, må et omfang af den størrelse også gælde sygeplejefaget,'' siger konsulent i Dansk Sygeplejeråds Arbejdsformidling, Lykke Østerlin Koch.

Hun har siden 1989 afholdt temadage med det formål at ændre holdningen til sygeplejerskers misbrugsproblemer.

For 10-15 år siden var tendensen, at sygeplejersker med et misbrug blev fyret eller presset til at sige op. Men det har ændret sig:

''Tidligere havde man den grundindstilling, at misbrugere er nogle slappe personer med en svag karakter, der ikke evner at tage hånd om deres eget liv. Men jeg oplever, at holdningerne er ved at forandres. I en stadig bredere erkendelse af, at misbrug er en lidelse, der kræver behandling, bliver sygeplejerskers misbrug i dag taget mere alvorligt og forsøgt behandlet, inden der gribes til fyring,'' siger Lykke Østerlin Koch.

Fra storforbrug til misbrug

''De fleste af os har fra tid til anden nydt lidt for mange flasker rødvin, røget lidt for mange cigaretter eller måttet ty til sovepiller i svære stunder. Men for nogle af os går det en dag hen og udvikler sig til et misbrug. For der er en hårfin og ofte umærkelig grænse fra at være storforbrugende af alkohol til at forbruget kammer over, så kroppen og psyken begynder at kræve sit stof,'' forklarer Lykke Østerlin Koch.

''Starten af ethvert misbrug er kendetegnet ved, at alkoholen eller pillerne har en effekt, en gunstig virkning eller er en direkte nydelse. Men med tiden forsvinder både effekt og nydelse og erstattes i stedet af psykens og kroppens krav om stimulanser: Abstinenser bliver et faktum, kroppen begynder at mistrives, og psyken kan reagere med vrede, aggressioner, at man er ked af det eller udvikler en lav selvfølelse, selvmordsforsøg eller selvmord.''

Selvom symptomerne er meget tydelige, kan det ofte tage meget lang tid for misbrugere at erkende, at de er afhængige.

''Alkoholikere kan ligge på gravens rand med både gastritis, pancreatit og sukkersyge uden at ville indrømme over for sig selv, at de har et misbrugsproblem. Derfor er det så vigtigt, at vi griber ind, når vi ser, at der tegner sig et misbrugsmønster hos en kollega.''

''Og vi skal reagere både for misbrugernes og for vores egen skyld. Erfaringen viser, at en misbruger ikke kan finde ud af at søge hjælp, selvom behovet skriger inde i dem. Derfor må andre hjælpe behandlingsprocessen i gang. Vi skal også gribe ind for vores egen skyld, fordi konturerne af misbruget udviskes, hvis vi lader det få lov til at passere. Så ser man måske ikke den gradvise forværring, der sker, samtidig med at man som personale låser sig fast, fordi man ikke i tide har gjort noget ved problemet,'' forklarer Lykke Østerlin Koch, som i det daglige også er sparringspartner for de sygeplejersker, der behøver råd og vejledning i forbindelse med en misbruger eller misbrugende kolleger.

Signalerne er tydelige

Symptomerne på misbrug kan læses på udseende, adfærd og arbejdsevne. Opgaver bliver f.eks. løst mere lemfældigt, man er ikke så grundig eller prøver at skubbe tunge og svære opgaver over på andre. Nogle gange forsømmer man ligefrem at gøre det, man er sat til, og prøver at dække over det bagefter.

''En misbruger holder sig ofte lidt i baggrunden og undgår kontakt. De sidder lidt og lurepasser ­ ser ud, som om de lytter. Men egentlig sidder de og har tankerne et helt andet sted og har det ad helvede til. Misbrugere er også de rene ækvillibrister til at opfinde undskyldninger og forklaringer på deres misbrugsadfærd.''

''Disse undskyldninger giver problemer. Når vi møder en kollega, som lugter af en heftig bagbrandert, måske har en frisk sprutånde, har svømmende øjne eller en lidt snøvlende tale og usikker gang, så kan det være forbandet svært at konfrontere hende med hendes adfærd, hvis man samtidig får en forklaring om, at hun og hendes mand har skændtes hele natten, eller at hendes mor er alvorligt syg. Så tænker vi straks: ''Jamen,

Side 7

Billede

Side 8 

hun har det jo også skidt. Det er synd for hende.'' Og derfor blander vi os ikke ­ vi bærer over med hende. For problemer er jo en privatsag, hvor det ville være at overskride en intimitetsgrænse, hvis man skulle tale om det,'' siger Lykke Østerlin Koch.

Anderledes sværere at det at opdage en medicinmisbruger. Opfindsomheden kan være stor, når det handler om at maskere sit forbrug. Lykke Østerlin Koch har mødt morfikaafhængige, der dryppede sig i øjnene med atropin for at få normale pupiller, og en sygeplejerske, som anlagde sig et fuldskæg, for at ingen skulle opdage hans stikmærker i halsvenerne.

Det kollegiale ansvar

Ifølge Lykke Østerlin Koch gør man misbrugerne en bjørnetjeneste ved at bide sine irritationer og betænkeligheder i sig.

''Hvis du skal konfrontere din kollega med dine mistanker om et misbrugsproblem, er det vigtigt, at det ikke er hendes jeg, du angriber, men at det er de ting, du har set, hørt og har oplevet med det blotte øje, som lægges frem. Det kan f.eks. være:

Jeg lagde mærke til, at dine øjne var svømmende, og din skrift var meget utydeligt. Jeg lagde mærke til, at du satte Panodilen på stue 5 i stedet for på stue 2. Jeg lagde mærke til, at du glemte at skrive dine observationer i kardex på den nyopererede patient på stue 7. Du sagde, du var på hjemmebesøg hos fru Jensen, men hun ringede i går og spurgte, hvor du blev af?

Først derefter er det hensigtsmæssigt at give udtryk for sin holdning og mening:

Jeg tror, du er fuld eller påvirket af medicin. Og selvom vi er glade for dig og gerne vil have, at du kan blive hos os, kan vi ikke acceptere, at du er påvirket på arbejde.

Behandling aldrig spildt

Lykke Østerlin Koch ser nogle fællestræk hos mange misbrugere:

''Misbrugere er ofte mennesker, der stiller høje krav til sig selv, men ikke til andre. De er meget pertentlige, ærekære, tåler ikke kritik. De er ofte også arbejdsomme mennesker, der, når de er ædru, udgør en rigtig god arbejdskraft.''

Men mennesker med misbrugsproblemer ændrer karakter og personlighed, alt efter om man taler om perioden før, under eller efter misbruget.

''Desværre glemmer vi ofte det menneske, der var, før misbruget tog over. Vi husker kun, hvor træt man blev af vedkommende, de evindelige sygemeldinger og svigt, de dårlige undskyldninger. Ofte føler man sig som kollega misbrugt og ført bag lyset.

Her er det vigtigt at huske på, at det aldrig er for sent at komme i behandling, og at behandling altid kvalificerer såvel afdeling som misbruger til at tackle et misbrugsproblem og et evt. tilbagefald endnu bedre. For en del får tilbagefald, men vedkommende rejser sig så at sige på et højere niveau.''

Politik er også vigtig

Men det handler ikke bare om den gode kollegas moralske og medmenneskelige ansvar for at reagere på en kollegas misbrug. Arbejdspladsens misbrugspolitik er også meget afgørende for, om man har den fornødne sikkerhed og tryghed til at forlange en kollega i behandling. Hvordan en afdeling reagerer, hvis de ansatte pludselig en dag finder ud af, at de arbejder sammen med en alkoholiker, er i følge Lykke Østerlin Koch en prøve på kvaliteten af arbejdsstedets misbrugspolitik.

''Det er her, det skal vise sig, om misbrugspolitikken bare er en bunke forkromede ord, eller om den indeholder de klare spilleregler, retningslinjer og hjælpeforanstaltninger, som kan give personalet den handlekraft og kompetence, der kan betyde, at misbrugeren får en reel chance for at komme i behandling og dermed chance for at forblive på arbejdsmarkedet,'' siger Lykke Østerlin Koch.