Boganmeldelser

DANNELSE OG UDDANNELSE

Regner Birkelund

Livsoplysning

København: Gyldendal uddannelse 1999
264 sider, 152 kr. 

Livsoplysning lyder lidt højtideligt og en smule fortidigt. Ikke desto mindre er det et godt tema eller begreb at beskæftige sig med i sygeplejerskeuddannelsen på alle niveauer. Regner Birkelunds læsevenlige bog er blevet til på baggrund af hans ph.d.-afhandling, forsvaret i 1998. Indledningsvis redegør han grundigt for indhold, overvejelser og metode. En appetitvækker, hvor han behandler mange af de spørgsmål og overvejelser, der optager undervisende sygeplejersker.

Birkelunds hensigt med sit arbejde har været at få svar på, hvad der skete på Testrup Højskole fra 1927-1975, og hvilke ideer der lå bag det ''pædagogiske eksperiment'' om ikke at opstille ''pædagogiske programmer'' for uddannelse i fremtiden. Målet har været at finde ud af, hvordan faglig uddannelse og højskoledannelsen blev forenet i Testrup. Giver det overhovedet mening på baggrund af Grundtvigs pædagogiske tanker at kombinere faglig uddannelse og højskole? Spørgsmålet afgrænses til at behandle sygeplejerskeuddannelsen i det, forfatteren kalder ''Forskolen i Højskolen.''

I første del fokuseres på de pædagogiske bevæggrunde for at kombinere dannelse og uddannelse, intentioner og visioner med sygeplejehøjskolen og selvfølgelig de to formødre Maren Grosen og Ingrid Kaae. I anden del fremstilles Grundtvigs tanker med hensyn til, om der findes belæg for at forene faglig uddannelse og højskole, hvilket har været et springende punkt. Afslutningsvis sammenlignes Kari Martinsens overvejelser om ''Livets skole'' med Grundtvigs tanker om ''Skolen for livet.'' Tredje del er idehistorisk og omfatter en undersøgelse af livsoplysningsbegrebet. Her inddrages Løgstrup, Martinsen og Habermas. Områderne er bl.a. suveræne livsytringer, sanse- og æstestikforståelse, tilværelsesoplysning, samtale og diskurs.

Birkelund tager fat i ''Evalueringsrapporten om sygeplejerskeuddannelse'' og ''Sundhedsuddannelsesrådets kommentarer og anbefalinger'' fra 1996. En af anbefalingerne er, at man tilfører sygeplejestudiet en større begrebsmæssig pluralitet i teorifeltet, idet det menes at kunne mindske de studerendes oplevelse af, at der ikke er sammenhæng mellem teori og praksis. Birkelund stiller sig tvivlende hertil, men finder det interessant at beskæftige sig med, om ''der er noget at hente i dette pædagogiske eksperiment i Testrup i forhold til de problemer, sygeplejerskeuddannelsen i dag'' efter sigende er omfattet af.

Interesserer man sig for sygeplejerskeuddannelsens historie, er bogen en oplevelse. Sygeplejersker, der har frekventeret en forskole på en højskole, uanset om det var Testrup, en anden grundtvigiansk højskole, en indremissionsk eller en ortodoks grundtvigiansk, vil have glæde af at genopleve, sammenligne og måske fortryde deres forskolevalg. Erindringen om lærernes personlighed som en væsentlig betingelse for livsoplysning kalder måske smilet frem. De to flotte kvindekarakterer Maren Grosen og Ingrid Kaae har med al sandsynlighed været menneskelige modeller for deres elever. Livsglæden og æstetikken optog dem. ''Det nytteløse er det nyttigste,'' var tesen. Det giver stof til eftertanke, og måske kan man få sat ord på de næsten glemte oplevelser i forskolen.

Man kan få nye indfaldsvinkler og måske glæde sig over Birkelunds overvejelser over den grundtvigske samtale, den habermaske diskurs og Løgstrups og Grundtvigs suveræne livsytringer. Grundtvigdelen om overvejelser mellem dannelse og uddannelse, om ''Livets skole'' eller ''Skolen for livet'' er guf for dem, der tænker i læringsbaner. Martinsen, Grosen og Kaaes har et enigt opgør med videnskaben, som de ikke mener gør sygeplejen bedre. Vejene skilles, når det handler om, hvordan man fremmer den medmenneskelige, moralske og praktiske dimension i sygeplejen. ''Livets skole'' og ''Skolen for livet'' er afgørende forskellige. Her knyttes an til henholdsvis Schöns og Løgstrups uddannelses- og etikforståelse. Det er interessant at læse om de mange skoler, inklusive ''Dødens skole,'' som Grundtvig opfatter den. Jeg mangler dog flere overvejelser om ''Livets skole,'' som af og til kan være meget grum.

Ved indførelse af forskolen var mange meget skeptiske over for at kombinere det faglige (det uddannelsesmæssige) med det højskolemæssige (dannelsen). ''Man kan jo ikke både blæse og have mel i munden,'' sagde de. Birkelund mener, det er forkert stillet op. Personligt tror jeg, at øvelse gør mester. Det kunne da også være nyttigt at kombinere videnskab og god menneskelig sygeplejepraksis. Der skal bejles til de unge hjerter, sagde Maren Grosen. Men ikke lefles, er min spontane bemærkning.

En levende bog, man bliver lettere, gladere og klogere af at læse. Den vil være meget velegnet til studiekredsarbejde.

Af Hanne Nissen Hugod, ledsagesygeplejerske, Europæiske Rejseforsikring. 

INDLEVELSE OG FAGLIGT OVERBLIK

Mette Holst

Svig og smerte

Et liv med kroniske smerter             
Frederikshavn: Dafolo 2000
165 sider, 298 kr. 

Svig og smerte'' er både en personlig og faglig beskrivelse af, hvordan den kroniske smertepatient lever med og mestrer det vedvarende, tunge og opslidende arbejde, det er, at have smerter. Hvordan smertetilstanden kan medføre splittede familier, menneskelige tragedier og social elendighed. Alt for mange må leve med smerterne i isolation og ensomhed.

Mette Holst er uddannet sygeplejerske og selv kronisk smertepatient. Hun henvender sig til smertepatienten, pårørende og fagfolk og beskriver både egne erfaringer og de seneste års faglige viden inden for området. Behandlingsmulighederne gennemgås systematisk og er et godt bud på at afmystificere uvidenhed og myter blandt både fag- og lægfolk. Mette Holst er grundig og giver enkle forklaringer og metaforer på komplekse begreber. Man forstår, hvad vedvarende kroniske smerter er, og hvordan patienten i samspil med sundhedspersonalet kan mindske følgevirkninger, og hvordan man trods alt kan leve et godt og givende liv. Hvis sundhedspersonale havde samme indsigt og forståelse, ville meget være vundet for den kroniske smertepatient.

Første del består af forfatterens dagbogsnotater. Anden del beskriver det grundlæggende ved at have smerter og behandlingsmæssige muligheder.

Jeg har sjældent oplevet angst, frygt, vrede, meningsløshed, håbløshed, depression, isolation og ensomhed beskrevet så godt. Jeg har allerede flere gange anbefalet og drøftet Mettes beskrivelse i mit arbejde både for at hjælpe den smerteramte til at forstå sine reaktioner og i undervisning af sygeplejersker. Også den grundige gennemgang af mere fysiske problemer som f.eks. søvnbesvær er anbefalelsesværdig. Mette får med sin store faglige indsigt og personlige erfaringer sat ord på det komplekse. Uden at komme ind på egne diagnoser, undersøgelser og behandlinger formår Mette at vise sine inderste følelser samtidig med, at hun bevarer det store faglige overblik. Tredje del omfatter henvisning til nyttige bøger, adresser og patientforeninger. Bogen har et lækkert layout og er fyldt med smukke billeder.

Min eneste undren er, at Mette, som jo er sygeplejerske, på intet tidspunkt nævner, hvad sygeplejen kan bidrage med i omsorgen og behandlingen af kroniske smertepatienter. Jeg håber, Mette Holst ved en senere lejlighed vil skrive herom.

Mette Holst er et søgende menneske, hvilket viser sig i de mange gode bud på, hvordan man kan leve et positivt liv trods konstante smerter, som ingen kan se eller mærke omfanget af, og som måske har ødelagt forholdet til familie, venner, arbejdskolleger, berøvet livsglæde og ødelagt økonomi og arbejdsevne.

Af Jette Skiveren, klinisk oversygeplejerske, Smerteklinikken, Bispebjerg Hospital.

BØRN OG PSYKOLOGER

Magne Raundalen
Det gælder livet
-­ når børn har brug for hjælp
oversat fra norsk af Anne Grete Holtoug
København: Hans Reitzels Forlag 1999
96 sider, 198 kr. 

Hvordan ser der ud hos en psykolog? Gør det ondt at gå til psykolog? Hvad gør en psykolog? Er en psykolog en slags politibetjent, der skal finde ud af, hvem der har skylden? Spørgsmålene besvarer den erfarne, norske børnepsykolog Magne Raundalen meget kompetent i ''Det gælder livet,'' en bog til børn, der handler om, hvad en psykolog kan hjælpe børn med. Samtidig kan den læses af voksne, der er usikre på, hvorfor børn i en periode kan have brug for psykologhjælp, eller som har fordomme, der gør tanken om, at ens barn har brug for hjælp, ubærlig.

Gennem otte eksempler gør Raundalen det klart, at det ikke er børnenes skyld, at de har brug for at gå til psykolog i en periode. Han er meget loyal over for børnene og beskriver deres konflikter og angst i et sprog, der taler til følelserne uden nogen sinde at kamme over i sentimentalitet eller befamling. Der er bl.a. tale om skilsmissebørn, børn der sørger, har oplevet krig, er syge, bliver mobbede eller er vrede, og der er tale om voksne, der har brug for at få anvist nye veje i en vanskelig livssituation, der har gjort det svært for hele familien.

Teksten brydes af fotografier, der lægger op til læserens egne fortolkninger, og bryder dermed traditionen med at illustrere alvorlige bøger med socialrealistiske billeder. Interview med børn og forældre, der har gået til psykolog, er med til at afmystificere den psykologskræk, som nogle forældre måske går rundt med. Nogle forældre erkender, at de søgte hjælp for sent, fordi de gennem samtaler med psykologen har fået nogle redskaber forærende, som gør livet i familien meget lettere, og det er netop humlen. Psykologerne skal ikke leve livet for barnet og familien, men hjælpe dem til selv at leve det på en anden og bedre måde. Bogens titel er derfor berettiget: Det gælder livet. Bogen slutter med forklaring af de mest almindelige ord og udtryk inden for psykologien, f.eks. konflikt, terapi og traume.

Af Jette Bagh, sygeplejefaglig medarbejder på Sygeplejerskens redaktion.