Sygeplejen gjorde ondt

Dorte havde altid været med på en øl, når der var fest i farvandet. Derfor var der heller ingen, der lagde mærke til, at hun begyndte at optrappe sit alkoholforbrug. Hun begyndte at drikke to øl til maden og måske også en, når hun kom hjem fra arbejde.

''Jeg begynder at finde alle mulige undskyldninger for at få noget at drikke, og jeg bliver mere og mere fuld om aftenen. Især på mine fridage, hvor jeg har brug for at komme helt væk.''

Dorte havde det dårligt med at skulle på arbejde. Det mærkede de på den akutte afdeling, hvor hun blev ansat som nyuddannet i 1993. Afdelingen anbefalede hende at søge et sted med mindre patientflow og mindre akutte arbejdsopgaver. Hun søgte en almen medicinsk afdeling, men følte det som et stort nederlag.

Hun svingede både i humør og arbejdsindsats, blev sygemeldt, og alkoholforbruget eskalerede. Hendes mand, Niels, forsøgte at få hende til at stoppe, men blev fejet af.

Behandlingsplan

I 1995 fik Dorte en ny stilling på et plejehjem, men det holdt kort. Hun blev fyret, fordi hun en dag mødte fuld på arbejde.

''Alle synes, det er synd for mig. Men ingen tager direkte fat i mig og konfronterer mig med, at jeg er i gang med at drikke mig ihjel.''

Niels og Dorte lavede en plan om at gå på antabus sammen, og det lykkedes Dorte at være forholdsvis ædru i en længere periode, hvor hun bl.a. fik ansættelse på en kirurgisk afdeling på det lokale centralsygehus. I 1996 blev Dorte 30 år og hendes far 60. De to fester resulterede i, at hun begyndte at drikke igen. Det betød hurtigt mange sygedage, manglende overblik, svingende arbejdsevne og abstinenser på arbejdet.

Til sidst kontaktede Niels arbejdspladsen, og de blev sammen enige om en behandlingsplan. Da Dorte mødte på arbejde igen, var der fastsat et møde, hvor tillidsmand, sygehusets rådgivningsgruppe og afdeling konfronterede hende med, at hun var nødt til at komme i behandling.

Det endte med, at hun fik en skriftlig advarsel og blev indberettet til Sundhedsstyrelsen. Det betød, at Dorte skulle stille hos embedslægen til uvarslede urinprøver for at dokumentere, at hun var ædru i arbejdstiden.

Herefter startede hun i Anonyme Alkoholikere. Men på en ferietur sydpå gik det galt, og hun begyndte at drikke igen.

En dag sygemeldte hun sig midt om natten, inden hun dejsede om på en sofa ude i byen efter en heftig druktur. Sammen med Niels tog arbejdspladsen øjeblikkelig affære med krav om behandling efter Minnesotamodellen. Ellers var det ud.

Hun gik i gang med Minnesotakurens ambulante behandling (se boks s. 8).

Det rene liv

Efter en tvillingeabort i 1997 fødte hun året efter ønskebarnet Louise.

''At overleve aborten med tvillingerne uden at ryge tilbage i de gamle mønstre, var for mig et meget vigtigt bevis på, at jeg havde klaret det. Louise var det næste. Og hun skal i hvert fald ikke komme til at lide af manglende selvfølelse.''

Dorte er i dag tilbage på den afdeling, der sendte hende i behandling. ''De har været med til at redde mit liv, og i dag har jeg det godt med sygeplejen. Jeg kan slappe af i mit fag, og jeg får den støtte og opbakning, jeg har brug for,'' fortæller Dorte, som i dag er med i oplæringen af sygeplejestuderende og nye kolleger på lige fod med de andre sygeplejersker.

(''Dortes'' virkelige navn er redaktionen bekendt).