Sygeplejersken
Boganmeldelser
Sygeplejersken 2000 nr. 4, s. 54-55
Af:
Anne Vesterdal, sygeplejefaglig medarbejder
SAMMENPRESSET STOF MED KUN FÅ ÆNDRINGER
Mona Hansen, Birgit Højmann Larsen
Sygeplejevidenskab
- teori og metode 2. udgave
Lærebog for sygeplejestuderende
København: Dansk Sygeplejeråd: Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck 1999
190 sider, 228 kr.
Det er ikke de store ændringer, anden udgave af lærebogen ''Sygeplejevidenskab teori og metode'' har været igennem. Nyhederne er dokumentation og kvalitetssikring, og at afsnittet om sygeplejeforskning er blevet omskrevet, så bogen er blevet 16 sider længere. Overskrifterne er flere steder blevet revideret og gjort mere tidssvarende og enkle. Merry Scheel har fået plads i den skematiske oversigt over udvalgte sygeplejersker, der har arbejdet teoretisk med sygepleje. I henvisningerne til anden litteratur er der kun få nye titler.
Det virker logisk og rigtigt, at dokumentation og kvalitetssikring har fået plads mellem sygeplejeprocessen og sygeplejeforskning. Forfatterne redegør for, hvordan de ser de to begreber som værende en væsentlig forudsætning for at udvikle og forske i faget. Begreberne er dog ikke beskrevet og forklaret grundigt nok. Teksten minder mere om et undervisningsmateriale end om en lærebog. Der er en del punktopstillinger og grå bokse med spørgsmål til diskussion. Læseren finder ikke svar på spørgsmålene i teksten. Det forventes, at læseren har gjort sig egne erfaringer med dokumentation, hvilket sygeplejestuderende ikke altid har.
Sygeplejeforskning har tydeligvis mere forfatternes interesse. Afsnittet er omskrevet og forbedret, vedkommende og logisk opbygget med gode skemaer, hvor forskellige former for metoder sammenholdes, så man får godt overblik over det vanskelige stof.
Førsteudgaven fra 1994 fra sygeplejeskolens bibliotek har været flittigt brugt af de studerende. Bogen er blevet grå i kanten af de mange hænder, og flere læsere har overskredet forbuddet mod at skrive i biblioteksbøger og lavet små blyantsnotater og understregninger. Især afsnittet om etik har været udsat for skriverier.
Bogen giver en indføring i sygeplejens udvikling, etik på alle niveauer, videnskabsteorier, sygeplejevidenskab og videnskabelige arbejdsmetoder. Et stort og vanskeligt teoriområde er presset sammen på 180 sider. Bagsiden ved at skrive så meget på så få sider er, at teksten mange steder er overfladisk. Hensigten med omskrivningen er at øge de sygeplejestuderendes forståelse og analytiske tænkning, så den videnskabelige udvikling af faget kan fortsætte. Det er et højt mål. Selv med ændringerne i anden udgave kan den ikke give andet end en indføring i sygeplejens teori og metode. Den analytiske tænkning, som forfatterne lægger op til i forordet, er vanskelig at indfri i en bog, der mest forklarer, gengiver og definerer og alt for sjældent byder læseren op til refleksion.
Af Berit Fekkes, sygeplejelærer på Københavns Amts Sygepleje- og Radiografskole.
SØGEN EFTER MENING I TILVÆRELSEN
Emmy van Deurzen
Eksistentielle dimensioner i psykoterapi
Oversat fra engelsk af Lisbeth W. Sørensen
København: Hans Reitzels Forlag 1999
408 sider, 375 kr.
De fleste former for psykoterapi har det fælles mål at helbrede gennem en forståelse af menneskelig konflikt ud fra intrapsykiske og interpersonelle aspekter. Eksistentielle dimensioner i psykoterapi fokuserer på menneskets livsverden, menneskets situation her og nu, hvor angsten for frihed, valg og død er central. Eksistentiel psykoterapi søger ikke at helbrede eller forklare, men at udforske, beskrive og afklare for at forstå menneskets situation. Målet er at give folk mod til at stå i tilværelsens spændingsfelt på en måde, der gør dem værdige og giver dem et nyt liv, samtidig med at de forholder sig til sammenhængen og perspektivet i den verden, de lever i.
Eksistentielle tilgange til psykoterapi byder ikke på magiske svar og kan hverken afmystificere, integrere eller forenkle området. Sandheden om livet er langt mere kompleks og mangfoldig, end vi forestiller os, og den individuelle søgen efter mening i tilværelsen er dybest set personlig. Når vi bevæger os ud på vores eksistentielle rejse, må vi være indstillet på at blive berørt og rystet af, hvad vi finder, og ikke lader os skræmme, når vi opdager egne begrænsninger, tvivl. En sådan åbenhed og undren ''fører os ud over vore egne sorger og bekymringer, og som ved at konfrontere os med døden får os til at genopdage livet.''
Emmy van Deurzen har universitetsgrader i filosofi og psykologi, hvilket præger den teoretiske del. Udgangspunktet erKierkegaards, Nietzsches, Heideggers og Sartres tanker, som analyseres kritisk og sammenlignes.
I anden del beskrives, hvordan den teoretiske filosofi kan implementeres i en praksisdisciplin, så den kommer til at danne et nyt grundlag for psykoterapi. Det er nu blevet langt vanskeligere at finde den endegyldige sandhed og at fastholde et sygdomsbegreb. I anden del beskrives bl.a. Karl Jaspers synspunkter om psykopatologi, Jaques Lacans opfattelse af sprogets betydning samt Rollo Mays syn på terapeutens opgave.
Bogen slutter med en beskrivelse af et kortvarigt, psykoterapeutisk forløb med en ung kvinde, der oplever vanskeligheder med at få parfoldet til at fungere. De 10 terapitimer beskrives med en formidabel ærlighed, undren og selvrefleksion. Terapiforløbet afsluttes med, at den unge kvinde skriver ned, hvad hun oplever at være blevet klogere på samtidig med, at hun får lejlighed til at læse Emmy van Deurzens notater. Bias fremlægges for den unge kvinde. En spændende arbejdsmetode, som ikke praktiseres mange steder.
Målgruppen er psykoterapeuter, psykologer og læger, og målet er at guide læseren gennem landskaber, der fortjener, at mennesket på egen hånd undersøger den eksistentielle dimension i bredden og i dybden og måske lærer at blive ydmyge nok til at holde op med at tro, at vi er universets centrum, eller at vi nogen sinde kommer frem til sikre svar på vore spørgsmål. Psykiatriske sygeplejersker og sygeplejestuderende vil kunne drage fordel af bogen som grundlag for Jan Kåre Hummelvolds og Kari Martinsens tænkning.
Af Anne Winkel, klinisk oversygeplejerske på Sankt Hans Hospital, afdeling M.