Medicinalfirmaer står på spring

På Odense Universitetshospital er det over tre år siden, man begyndte at undersøge blodprøver fra danske kvinder for de genvarianter, der optræder ved arvelig brystkræft.

Om nogle år er det måske en prøve, der kun kan udføres i USA. Et amerikansk firma, Myriad Genetics, har foreløbig fået patent på at undersøge for brystkræftgener i USA, og en tilsvarende patentansøgning er under behandling herhjemme. Hvis firmaet får patent i Danmark, bliver danske genetikere nødt til at sende blodprøver til USA eller indgå en aftale med det amerikanske firma om at betale licens for at få lov til selv at gennemføre undersøgelserne.

Selv om det kun er 5-10 pct. af alle brystkræfttilfælde, der er arvelige, er der alligevel tale om flere hundrede analyser om året. Og i modsætning til mange andre gentest er der tale om en kompliceret og forholdsvis dyr analyse. En test for cystisk fibrose kan laves for 50-100 kr. En brystkræfttest koster omkring 20.000. Men den helt afgørende årsag til, at private firmaer pludselig kommer meget stærkt på banen, er, at genforskningen nu for alvor tager fat på de store sygdomsgrupper.

Patent på brystkræftgen

I 15 år har man brugt gendiagnostik på arvelige sygdomme, der er så sjældne, at der kun optræder ganske få nye tilfælde i Danmark om året. Brystkræft er derimod en folkesygdom, og derfor er der penge i gendiagnostikken. Den viden, som firmaet søger patent på at udnytte, har mange forskere verden over bidraget til. Men Myriad Genetics kom først i mål.

Analysemetoden er heller ikke ny. Og mange mennesker vil formentlig have svært ved at forstå, at man kan tage patent på den viden, at en bestemt genvariant fremkalder sygdom. Det er ikke desto mindre muligt, både i USA og Europa.

Et EU-direktiv er for øjeblikket ved at blive omsat til dansk lovgivning. Selv om det er knap så vidtgående som de amerikanske patentregler, åbner det også for patentering af genetisk viden herhjemme.

Og det amerikanske firma mener det alvorligt. For et halvt år siden kunne de svenske aviser fortælle, at både svenske og hollandske onkogenetikere var blevet præsenteret for en licensaftale, som de dog i første omgang nægtede at skrive under på.

Professor Torben Kruse, Odense Universitetshospital, har ikke hørt fra Myriad Genetics. Endnu. Han finder det også urimeligt, hvis sygehuset pludselig skal betale et amerikansk firma for lov til at udføre analyserne.

Overser mutationer

Men endnu mere uheldigt er det, hvis et patent går ud over kvaliteten af det tilbud, patienterne får.

''Det kan betyde, at danske kvinder ikke vil få det specielt tilrettede tilbud, de kan få i

Side 23

det danske sundhedsvæsen,'' siger Torben Kruse.

Han understreger, at han ikke tvivler på kvaliteten af de private firmaers laboratoriearbejde. Myriad Genetics udfører tusindvis af disse analyser hvert år.

''Det, de gør, gør de ganske glimrende. Men deres tilbud er strømlinet til kvinder i hele verden. Der kan være mutationer, man ikke vil være opmærksom på, fordi de ikke er typiske. Og vi andre må ikke kigge efter dem.''

I Holland har man fx fundet ud af, at en del af de arvelige brystkræfttilfælde skyldes mutationer, som man kun finder, hvis man bruger en mere utraditionel og arbejdskrævende analysemetode end Myriad Genetics, fortæller Torben Kruse.

''Så hvis man sender alle hollandske prøver til USA, vil man kun finde mutationerne i 60-75 pct. af tilfældene, for de bruger ikke den metode, der kan finde de sidste 25 pct. Det ved man i Holland, hvor man har længere tradition for at se efter disse ting end i Danmark. Men noget tilsvarende kunne være tilfældet her.''

Politisk styring umulig

De store pengeinteresser i genforskningen kan altså godt give kvalitetsproblemer. Etiske problemer i forbindelse med gentestning vil sundhedspersonalet sikkert også opleve mange af. Problemer med selvbestemmelse, information og sygeliggørelse af raske mennesker.

På mange måder vil de nye diagnostiske muligheder være oplagte kandidater til medicinsk teknologivurdering, så politikerne på et sagligt grundlag kan beslutte, hvilke nye tilbud sundhedsvæsenet skal give.

Sandsynligheden for, at den nye diagnostik bliver indført i god ro og orden efter velgennemtænkte politiske beslutninger er dog ikke særlig stor.

Side 24

De kommercielle interesser i genteknologien vil nemlig også gøre det svært at styre udbuddet af nye test. Genteknologien er i princippet nem og billig, og hvis det offentlige sundhedsvæsen ikke har tilbuddene, vil folk bare gå i Matas eller på apoteket og betale selv. Det er en pointe, som ofte dukker op, når fremtidsperspektiverne bliver diskuteret. På en konference arrangeret af Det Etiske Råd i november forudsagde den amerikanske fremtidsforsker Joseph Coates fx, at en meget stor del af de amerikanske familier vil få genetisk forbedrede børn i løbet af de næste 10-20 år.

Ved hjælp af genchips kan et ægtepar nemt og billigt få kortlagt deres gode og mindre heldige arveanlæg, og med forbedrede reagensglasteknikker kan man sortere befrugtede æg med uønskede gener fra eller ligefrem forbedre på generne.

Blandt danske genetikere er det svært at finde nogen, der tror på, at den fremtid er lige om hjørnet. I hvert fald den del, der handler om forbedring af gener. I Danmark er det i øvrigt også forbudt at foretage genterapi på kønsceller.

Gør det selv-test

Visionen om genchippen, der hurtigt og billigt leverer en komplet genprofil ved hjælp af en enkelt blodsdråbe, står heller ikke lige foran sin virkeliggørelse.

''Helt så simpelt er det ikke,'' siger Torben Kruse. ''Der skal stadig radikale gennembrud til, før man kan prikke i en finger med en nål og have gennemsøgt cystisk fibrose-genet for alle tænkelige mutationer på et kvarter.''

Men mange test kan i princippet sagtens udvikles og markedsføres af private firmaer i dag. Mange genetikere betragter det da også som absolut realistisk, at man i en ikke alt for fjern fremtid kan købe gør det selv-gentest, ligesom man i dag kan købe graviditetsprøver. Som privatperson kan man fx allerede købe gentest over Internettet hos Myriad Genetics.

''Problemet i at forudsige udviklingen er, at der også skal være et behov,'' siger Torben Kruse. ''Det er der ved brystkræft og tarmkræft, fordi generne er så kraftige. Men er folk overhovedet interesserede i at få at vide, om de har en let forhøjet risiko for at få lungekræft?''

Det mest nærliggende udviklingsområde for de private firmaer er formentlig skjulte anlæg for arvelige sygdomme, tilføjer han.

''Så kan man lige blive checket for de 5-6 mest almindelige sygdomme, før man går i gang med at få børn. Det behøver ikke at blive dyrere, end at det er noget, man kan give hinanden i julegave.

Det behøver man nok heller ikke være bange for. Folk er jo rimelig fornuftige. Spørgsmålet er kun, om de private firmaer også vil følge testen op med en ordentlig rådgivning til det par, der får at vide, at de begge er anlægsbærere.''

Katten i sækken

Gør det selv-testen skal nok komme, mener en anden odenseansk forsker, Kim Brøsen, som er professor i human farmakologi:

''Og den vil bibringe sundhedsvæsenet en masse spørgelystne patienter, som kommer til lægen for at få hjælp til at fortolke svarene. Efter min bedste vurdering kræver det en betydelig ekspertise at fortolke disse test.''

Også Kirsten Rasmussen, som er overlæge på Odense Universitetshospital forudser, at det offentlige sundhedsvæsen kan få travlt med at samle op. Hun blev for nylig ringet op af en praktiserende læge, fordi en af hans patienter havde købt en dna-test i udlandet. Testen skulle give manden svar på, om han var far til et bestemt barn.

''Men nu stod der en masse om markører osv., og det forstod han ikke,'' fortæller Kirsten Rasmussen.

''Og der hvor man havde solgt ham testen, havde man ikke fortalt, at der også skulle bruges en blodprøve fra moderen. Forudsætningerne var simpelthen ikke til stede.''

Hun ser meget gerne en form for regulering, så private firmaer ikke kan sælge gentest på mangelfulde forudsætninger og med mangelfuld information.

''Man kan sagtens vælge en hyppig mutation ud og lave en test på den. Så dækker den måske kun 60 pct. af sygdomstilfældene, men til gengæld kan de sælge den for 10.000 kr. i stedet for 15-20.000.

Hvad har folk så fået svar på? Og forstår de det svar, de fik? Man kan selvfølgelig sige, at det er folks eget ansvar. De kan bare læse ordentligt på den seddel, der ligger ved testen.

Men det er området altså for kompliceret til. Hvis det her skal være kommercielt tilgængeligt, må vi stille krav, så folk får mulighed for at vurdere, hvad de kan bruge svarene til.''