Resuméer af international forskning

Reminiscensterapi til bedre mestring af kroniske sygdomme hos ældre

Comana MT, Brown VM, Thomas JD. The Effect of Reminiscence Therapy on Family Coping. Fam Nurs 1998; 4(2): 167-82.

Artiklen formidler alle sekvenser af et klassisk gennemført forskningsprojekt. Formålet var at undersøge, om deltagelse i et reminiscensterapiforløb ville forbedre hele familiens mestring af en ny livssituation med en kronisk sygdom. Målgruppen var ældre over 65 år med en nydiagnosticeret kronisk nyresygdom, der stod over for gennemgribende forandringer i levevis og livsvilkår. Hypotesen var, at de ældre og deres pårørende ville vise signifikant forbedrede mestringsstrategier over for den nye situation efter seks ugers reminiscensterapi.

I terapiforløbet deltog den ældre nyrepatient og et nært beslægtet familiemedlem. Terapien blev forestået af en sygeplejerske og beskrives som enkel at lære og anvende. Metoden vægter at skabe rum for, at den ældre sammen med den pårørende gennem få stikord og spørgsmål genkalder og deler positive og behagelige minder. Tidligere projekter med metoden har vist dens egnethed til at skabe positiv selvopfattelse, oplevelse af tilfredshed og psykisk velbefindende, alene ved at give mulighed for at fortælle og dele den rigdom af erindringer, ethvert menneske er i besiddelse af. Ud over reminiscensmodellen indgik en model for vurdering af familiers modstandskraft, stress og tilpasningsevner i projektets referenceramme.

Før og efter reminiscensterapien udfyldte deltagerne et testskema. Resultatet bekræftede hypotesen, og projektet viste, at denne ret enkle metode kan mobilisere væsentlige, ofte oversete ressourcer hos den enkelte ældre og dennes pårørende. 

Af Karin Munck, sundhedsplejerske, MPH.

EN MODEL FOR KRONISK DYSPNØ

McCarley C. A Model of Chronic Dyspnea. Image 1999; 31(3): 231-6.

Formålet med artiklen er at præsentere en oversigt over dyspnø, skelne mellem kronisk og akut dyspnø, tage stilling til sygeplejemodeller for dyspnø og foreslå en ny model for kronisk dyspnø, som kan være retningsgivende for pleje og evaluering af kronisk dyspnø hos patienter med kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL). Dyspnø er det primære symptom, der nedsætter livskvalitet hos næsten 16 mio. amerikanere med KOL.

Metoden bestod i en gennemgang af forskningslitteratur ved hjælp af CINAHL og MEDLINE (1980-1998) ud fra nøgleordene: dyspnø og kronisk obstruktiv lungesygdom. Søgningen resulterede i undersøgelser, udført af forskellige faggrupper, herunder sygeplejersker, læger, sportsfysiologer og respirationsterapeuter.

Resultatet af litteratursøgningen var, at de eksisterende modeller ikke formår at differentiere mellem akut og kronisk dyspnø. Disse modeller har vist sig at være utilstrækkelige til at være retningsgivende for interventioner, der skal reducere konsekvenserne af kronisk dyspnø på lang sigt.

Konklusionen var, at en brugbar model for kronisk dyspnø må definere dyspnø som en lidelse med varierende intensitetsniveauer med fysiske, psykiske og sociokulturelle konsekvenser over lang tid. Den foreslåede model har implikationer for forskning og klinisk praksis ved at identificere konsekvenserne af kronisk dyspnø som effektmål for behandlingseffektivitet.

Af Ingrid Egerod, cand.cur.

SIKRING AF FRIE LUFTVEJE

St. John RE. Protocols for Practice. Applying Research at the Bedside. Airway Management. Crit Care Nurse 1999; 19(4): 79-83.

Denne artikel hører til under den faste rubrik i Critical Care Nurse om evidensbaserede kliniske retningslinier (Protocols for Practice). Opbygningen af artiklerne er forskellig, men anbefalingerne er rigt underbygget af henvisninger til forskningslitteratur. I nogle artikler er anbefalingerne rangordnede ud fra styrken af de undersøgelser, der støtter anbefalingen. I denne artikel er evidensen ikke rangordnet.

Artiklen drejer sig om at beskrive forskellige metoder til at sikre frie luftveje hos den kritisk syge patient. Den er bygget op over tre hovedspørgsmål:

1. Hvilke strategier er de vigtigste for at forhindre komplikationer forbundet med kunstige luftveje?

• Sugning
• Cuff inflationsmåling

2. Hvornår skal man overveje trakeostomi hos den intuberede patient?

3. Hvordan monitorerer man effektivt for aspiration hos den intuberede patient, der får sondemad?

Retningslinierne angives i tre tabeller:

• Kliniske indikatorer for sugning
• Retningslinier for udstyr til intubation og sugning
• Cuff inflationsmetoder for trakealtuber og trakeostomituber.

Af Ingrid Egerod, cand.cur.

MODEL FOR KOGNITIV OG ADFÆRDSMÆSSIG intervention til smertebehandling af kræftsyge

Kwekkeboom KL. A Model for Cognitive-Behavioral Interventions in Cancer Pain Management. Image 1999; 31(2): 151-6.

Forfatterne forelægger en model, der kan forudsige virkningen af kognitive og adfærdsmæssige interventioner i forbindelse med smertebehandling hos cancerpatienter. Kliniske retningslinier kommer til kort, fordi sygeplejersker har for ringe teoretisk og erfaringsmæssig viden til at vælge den ene strategi frem for den anden. Ydermere kan sygeplejersker ikke vide, om en given intervention har nogen effekt.

Modellen angiver kendetegn for en person i forbindelse med interventioner, der omfatter patientens evner, forventninger, oplevelse af troværdighed, kendskab fra tidligere, foretrukne mestringsstrategi og smerteresultater.

Modellen blev udviklet ud fra litterære kilder, der blev fundet ved en søgning på MEDLINE, CINAHL og Psychlit (1996-1997) såvel som ud fra klinisk erfaring.

Konklusionen er, at det er nødvendigt at fortsætte afprøvning af modellen for at bekræfte de foreslåede sammenhænge og for at vurdere, hvor præcist modellen er i stand til at forudsige resultatet af forskellige kognitive og adfærdsmæssige interventioner. Efter denne afprøvning kan modellen hjælpe sygeplejersker med at vælge de mest hensigtsmæssige interventioner til individuelle patienter. 

Af Ingrid Egerod, cand.cur.