Faglig kommentar: En selvbestaltet advokat

Lynafledere. Neutrale rådgivere. Konfliktløsere. Mæglere. Sådan beskriver patientvejlederne deres rolle over for Claus Leick i tre artikler i dette nummer af Sygeplejersken. Vi er hverken patientens advokat eller ombudsmand, siger patientvejlederne samstemmende.

Skal vi nu være glade for dette budskab, eller skal vi begræde, at der slet ikke er nogen, der udelukkende varetager patientens interesser? Rolig, rolig. Der findes stadig sygeplejersker, som mener, de skal optræde som patientens advokat. Formentlig inspireret af begrebet ''advocacy,'' der er opstået blandt sygeplejersker i USA og senere har bredt sig til Storbritannien. Hvad sygeplejersker egentlig mener med, at de vil optræde som advokater, spurgte fru Tut også om, da hun ved indlæggelsen blev mødt af en smilende sygeplejerske.

''Velkommen til afdelingen fru Tut. Jeg hedder Susi og skal være Deres kontaktsygeplejerske under indlæggelsen.''

''Det lyder dejligt,'' svarede fru Tut. ''Og hvad betyder så det?''

''Det betyder, at jeg skal følge Dem under indlæggelsen og optræde som Deres advokat.''

''Uhadadada. Er jeg under anklage for noget, siden jeg skal have en advokat,'' spurgte fru Tut.

''Nej da, fru Tut. Det skal ikke forstås på den måde. Det betyder, at jeg skal tale Deres sag og varetage Deres interesser,'' forklarede Susi.

''Jamen har jeg da brug for det,'' spurgte fru Tut lettere forvirret. ''Jeg kan vel tale for mig selv. Jeg har da heller ikke bedt om at få en advokat?''

''Selvfølgelig, fru Tut. Det er også mere sådan, at jeg vil informere Dem, hvis der er noget, De ikke forstår f.eks. under stuegang, så De bedre kan træffe beslutninger.''

''Jamen, så vil jeg da foretrække, at lægen selv forklarer det en gang til, hvis der er noget, jeg ikke forstår.''

''Jo, men jeg vil også støtte Dem i Deres valg.''

''Vil I da ikke alle sammen støtte mig, mens jeg er indlagt.'' Fru Tut begyndte at blive bekymret.

''Øhh, jo selvfølgelig. Men tænk nu, hvis De ikke kunne svare for Dem selv eller give udtryk for Deres behov? Så vil jeg tale Deres sag.'' Susi smilede endnu mere.

''Jamen, hvordan vil De dog kunne tale på mine vegne, frøken Susi? Hvordan kan De vide, hvad der er i min interesse?''

''Det er jo det, vi skal til at finde ud af sammen, fru Tut. Jeg er jo Deres kontaktsygeplejerske. Jeg kan også medinddrage Deres pårørende.''

''Ak, det ved jeg nu ikke, hvor meget De vil få ud af. Efter 64 års ægteskab har min mand stadig ikke fundet ud af mine inderste ønsker. Han giver mig stadig julegaver, som mere er til glæde for ham selv end for mig. Hvordan vil De så kunne vide, hvad der er bedst for mig?''

''Jeg bruger empati.'' Susi prøvede stadig at smile. Fru Tut var et stort spørgsmålstegn. ''Det betyder, at jeg kan leve mig ind i Deres situation,'' fortsatte Susi.

''Aha,'' sagde fru Tut. ''Jeg er nu alligevel ikke så sikker på, det er en advokat, jeg har brug for. Men hvis De vil være så venlig at ledsage mig ned til operationsstuen i morgen, ville jeg være Dem meget taknemmelig. Jeg er lidt nervøst anlagt, og det er rart med et kendt ansigt.''

''Det kan jeg desværre ikke,'' smilede Susi. ''Jeg går fra til tre fridage i eftermiddag.''