Børns overvægt et stigende problem

Side 8

Billede

Side 9
 

Nutidens familier fostrer et stigende antal tykke børn. Vanerne i familien har ændret sig i en usund retning, og det kan ses på børnenes sideben. Børnene bevæger sig for lidt, og de spiser for meget og forkert.

Årsagen til stigningen i overvægtige og fede børn skal findes i familien. Problemet starter med, at danske forældre typisk begge har et fuldtidsarbejde. Derfor er der ikke så meget tid til samvær endsige tid til at gå op i sund kost. Når familien endelig er sammen, skal den have det rart. Det betyder ofte meget og fed aftensmad samt snacks før sengetid. Samtidig lader familiens medlemmer sig oftere transportere rundt i bil, og hjemmets fjernsyn, video og senest den populære computer kræver ingen fysisk aktivitet.

Denne livsstil kan få fedtet til at snige sig ind på kroppen. For mange børns vedkommende forfølger det overflødige fedt dem ind i voksenlivet, hvor det gør dem syge. Andre børn er så fede, at de allerede som børn bliver ramt af velfærdslidelser såsom diabetes og muskel-skeletsygdomme.

Eksperterne er enige om, at der ikke er forsket tilstrækkeligt i overvægt og fedme hos danske børn. Men de undersøgelser, der findes, tyder på, at der i Danmark bliver flere fede og overvægtige børn.

Tendensen understreges bl.a. af, at de praktiserende læger i stigende grad henviser børn til landets julemærkehjem.

Ifølge Julemærkefonden kan landets fire julemærkehjem slet ikke følge med efterspørgslen.

Ventelisterne ligger på mellem syv og 12 måneder ­ de længste i julemærkets næsten 100-årige historie. 

Frygt for amerikanske tilstande

En af landets førende eksperter inden for børn og overvægt, professor, dr.med. Kim Fleischer Michaelsen, Forskningsinstituttet for Human Ernæring og overlæge på Pædiatrisk Ernæringsenhed på Rigshospitalet, bekræfter udviklingen.

''Vi kan se, at overvægt hos børn og unge er et stigende problem. I 1970'erne blev der samlet data ind på danske skolebørns vægt og højde. Sammenligner man disse tal med nogle nyere danske undersøgelser, kan vi konstatere, at danske børn i gennemsnit er blevet tykkere. Ikke så meget, men dog tykkere,'' siger Kim Fleischer Michaelsen.

Han peger på, at tendensen tillige er støttet af, at den samme udvikling foregår i landene omkring os, f.eks. Sverige og Tyskland.

''Vi er bange for, at Danmark skal få amerikanske forhold med mange flere meget tykke. Vi er et stykke vej derfra endnu, men vi skal være foruroligede over, at andelen af meget fede i den danske befolkning stiger. For det er dem, der bliver syge af det,'' siger han.

Den store bekymring for Kim Fleischer Michaelsen og andre forskere er, at børn med overvægt og fedme har en betydelig større risiko for at få velfærdssygdomme, når de bliver voksne. De risikerer at blive ramt af hjerte-karsygdomme, diabetes, forhøjet blodtryk og muskel-skeletsygdomme.

''Jo ældre børnene er som overvægtige, jo større er deres risiko for også at blive overvægtige som voksne og dermed få disse lidelser i voksenlivet,'' siger han.

Nogle unge er så svært overvægtige, at de allerede i puberteten bliver syge.

''Vi ser eksempler på unge, som har problemer med ledsmerter i benene, dårlig

Side 10

kondition, høje kolesterolværdier og type 2-diabetes,'' fortæller han.

Tager på af kvart leverpostejmad

Forskellige udenlandske undersøgelser viser, at børn i dag faktisk spiser mindre, men alligevel vejer mere, end de gjorde tidligere. Det skal ifølge Kim Fleischer Michaelsen forklares ved, at børn i dag bevæger sig mindre end før.

''Den nedsatte fysiske aktivitet betyder meget, fordi vores kropsvægt er utroligt nøjagtigt reguleret. Der skal så lidt til at øge vægten. Hvis man spiser en kvart leverpostejmad ekstra om dagen, tager man adskillige kilo på i løbet af nogle år,'' fortæller han.

Kim Fleischer Michaelsen mener, at årsagerne til det stigende antal tykke børn og unge er meget simple.

''Vi bevæger os mindre og spiser mere og mere fedt. Nogle mener, at udviklingen også skyldes andre faktorer, f.eks. noget i vores miljø.

Men når man ser på børn, som kommer på julemærkehjem, så taber de sig alle sammen med meget simple tiltag. Fornuftig kost og masser af motion betyder, at de let taber sig 10 kg på tre måneder,'' påpeger han og tilføjer: 

''Til gengæld er det ikke simpelt at få dem til at tabe sig uden at rykke dem ud af deres vanlige miljø. Hvis vi ser dem i et ambulatorium og siger til dem, at nu skal de spise fornuftigt, så taber de sig sjældent ret meget. Succesen afhænger i stor udstrækning af, om forældrene er motiverede.''
 

Kursus for hele familien

Dette kan sundhedsplejerske Lisbeth Imer nikke genkendende til.

Hun startede for tre år siden nogle kurser for overvægtige børn sammen med deres familie.   

Kurserne løb over seks måneder og bestod af en motionsdel, en madlavningsdel, hvor barnet og familien tilberedte og spiste mad sammen, og en individuel samtale med en diætist. Herudover deltog forældrene i en række temaaftener med en psykolog, f.eks. om sammenhængen mellem mad og følelser.

Kurserne fik positiv efterkritik, og 50-60 pct. af børnene havde tabt sig efter de seks måneder. Ingen af børnene havde taget på, men de var til gengæld vokset i højden undervejs. Lisbeth Imer har arbejdet som sundhedsplejerske i 15 år, de sidste fem i Støvring Kommune i Nordjylland. I årenes løb har hun observeret en udvikling, som stemmer godt overens med forskernes videnskabelige resultater, nemlig at flere og flere børn vejer for meget. Side 11 

''Jeg har ikke nogen statistik, men min fornemmelse er, at børn generelt er blevet mere overvægtige, end de var for 15 år siden. De meget kraftige børn tror jeg ikke, der er blevet flere af, men flere og flere børn vejer for meget i forhold til deres normalvægt end tidligere,'' vurderer Lisbeth Imer.

Som sundhedsplejerske har hun set, at vægtøgningen sker, når børnene kommer op i 3. eller 4. klasse. Herefter tiltager deres overvægt op gennem skolealderen. Herudover har hun bemærket, at et øget antal børn bliver overvægtige, når de kommer i puberteten.

Nye vaner feder

Ud fra sit kendskab til børnene og deres familier mener Lisbeth Imer, at det øgede antal overvægtige børn skyldes nye vaner i familien.

''Familierne spiser mere og mere om aftenen. Typisk får børnene ikke særlig meget at spise i løbet af dagen, mens de får for meget mad sidst på dagen. Maden er måske for fed, men det drejer lige så meget om mængden af mad.''

Hun skitserer et forløb for et større skolebarn, som risikerer at udvikle en sundhedsskadelig overvægt:

''Barnet starter med et for sukkerholdigt morgenmåltid, som ikke mætter særlig længe. Til frokost har barnet fået penge med hjemmefra i stedet for en madpakke, og hvis skolen ligger i nærheden af en dagligvarebutik, bliver pengene måske brugt der på slik eller chips. Hvis barnet har madpakke med, følger der gerne en sød yoghurt eller en mælkesnitte med. Forældrene er stadig på arbejde, når barnet kommer hjem, og så kan barnet nemt fristes til at vælge et sukker- eller fedtholdigt mellemmåltid. Ved aftensmaden er barnet efterhånden meget sultent og spiser derfor for meget. Aftenen sluttes måske af med slik eller kage.''

Samtidig har mange forældre svært ved at sige fra over for børnenes krav om usund mad, kan Lisbeth Imer konstatere. 

''Forældrene er usikre. De vil gerne gøre det så godt, men samtidig føler de ikke, de har nok tid til børnene. Derfor er det blevet vigtigere for familierne end tidligere, at aftensmåltidet og aftenen foregår i fred og ro. Jeg tror, mange forældre køber sig aflad,'' siger hun og understreger, at hun godt forstår forældrenes afmagt.

Bilkørsel en bjørnetjeneste

Ligesom Kim Fleischer Michaelsen nævner Lisbeth Imer fysisk aktivitet som en vigtig faktor for børns tiltagende overvægt.

''Børnene bliver kørt til mange ting. Hvor børn tidligere selv cyklede til fodboldtræning eller i skole, bliver de i dag kørt. Selv store børn bliver transporteret rundt. De mister deres naturlige muligheder for at få sig rørt, fordi forældrene passer så godt på dem. Men i virkeligheden gør de dem en bjørnetjeneste.''

Lisbeth Imer tror ikke, at børnene dyrker færre sportsaktiviteter, men på hjemmefronten sidder børnene i modsætning til tidligere mere stille foran tv eller computer i stedet for at lege fysisk aktivt.

''Problemet bliver særlig slemt, når de overvægtige børn holder op med at gå til sportsaktiviteter, fordi de er flove over deres krop og bliver drillet. Så opstår der en ond cirkel, hvor overvægten bliver værre,'' siger hun.

Hun ser dog nogle positive signaler for fremtiden: 

''Småbørnsfamilierne i dag er meget bevidste om kost. Og jeg ser mange lokale initiativer for at give børnene mulighed for at spise sundt. F.eks. daginstitutioner med spiseordninger og fornuftige mellemmåltider sidst på dagen, og skoler som serverer sunde, varme småretter.''

Vigtig tværfaglighed

Der findes ingen samlet oversigt over initiativer til bekæmpelse af overvægt hos børn. Men af lokale eksempler kan nævnes tre:

I Kolding har man oprettet en idrætsbørnehave, hvor børnene hver dag får fire timers motion. I Ballerup har kommunen som et forsøg indført undervisning i sundhed (kost, motion, rygning) og fire lektioners idræt om ugen for alle klasser til og med 3. klasse. Og i Holbæk har lokale ildsjæle for tre år siden igangsat et projekt, der støtter overvægtige børn og deres familier.

Sidstnævnte projekt består af et samarbejde mellem en skolelæge, en diætist, en skolepsykolog og en sundhedsplejerske.

Og netop det tværfaglige samarbejde er afgørende på området, mener Sundhedsstyrelsen. Styrelsen konkluderer i en undersøgelse af en række grundskolers erfaringer med mad- og måltidsordninger, at det er ''tydeligt, at arbejdet med at give børn bedre muligheder for at udvikle gode og sunde mad- og måltidsvaner kræver deltagelse fra en række faggrupper og sektorer.''