Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken

Håndhygiejne

Inden for sygehusvæsenet er det gentagne gange dokumenteret, at håndhygiejne er den vigtigste, enkeltstående handling til afbrydelse af smitteveje.

Sygeplejersken 2000 nr. 45, s. 28

Af:

Jan Gottlieb, hygiejnesygeplejerske

Evidens i praksis

Sygepleje bør hvile på evidens, dvs. på forskningsbaseret viden, frem for på erfaringsbaseret viden. Vi har hørt det ustandseligt de senere år og har for længst passeret mæthedspunktet. Men hvor langt er vi egentlig fra at kunne kalde sygeplejepraksis for evidensbaseret? Mærker patienterne noget til den eksisterende, forskningsbaserede viden?

En måde at få svar på er at observere praksis. Dette sker ved at se på primærsygeplejen i Nykøbing Mors.

Primærsygeplejerske Lone Saaby indvilligede i at lade sig observere en formiddag under sine hjemmebesøg. Besøgene havde meget forskelligt indhold. Kortvarige rutineopgaver, medicinophældning, injektioner, støttende samtaler, vurdering og behandling af sår, skiftning af stomibandage, kost- og medicinvejledning mv. Frem for alt bestod sygeplejen dog i observation, vurdering og samtale.

Flere af de mere afgrænsede, instrumentelle opgaver var af en sådan karakter, at der eksisterer dokumenteret viden på området. En række sygeplejersker med ekspertise inden for samme område har siden læst beskrivelsen af den praktiserede sygepleje og har fået stillet følgende opgave:

  • Hvad er nyt inden for netop dette område? Hvad sker der?

  • Henvis til nyeste sygeplejerskeforskning og skriv et par linier om, hvad man kan finde i pågældende reference.

De otte kliniske specialister har fået meget begrænset plads at skrive på, men de har selv prioriteret indholdet i de otte små artikler, der bringes i tilknytning til beskrivelsen af den praktiserede sygepleje.

Smittevejene er de samme i sygehuse og primær sundhedstjeneste. De kommende infektionshygiejniske standarder, der især er rettet mod sygehuse, gælder principielt også i folks eget hjem. Der er ikke nogen ny evidensbaseret viden på området.

Hvis håndhygiejnen ikke er i orden, transporteres diaré, influenza og forkølelse usynligt og elegant fra person til person, uanset om man går fra stue til stue på et sygehus eller fra hjem til hjem.

Hjemmesygeplejersken er gæst i klientens hjem og respekterer klientens grænser. Hvem kender ikke den hjerteformede sæbeskål med et fugtigt stykke håndsæbe placeret på badeværelset, måske et gæstehåndklæde eller et håndklæde mærket til hjemmeplejens personale? Andre besøgende i hjemmet vil ofte benytte samme håndklæde, fordi det ser rent og tørt ud.

Respekt for klienten begrunder ikke, at hjemmesygeplejersken skal gå på kompromis med sin viden om afbrydelse af smitteveje og undlade at udøve sundhedsfremme og forebyggelse. God håndhygiejne smitter, så håndhygiejne må gerne være tydelig for klienterne. Hjemmesygeplejersken kommer ofte gennem klientens køkken, og her er ofte vand, sæbe eller lidt opvaskemiddel samt en ren køkkenrulle. Alternativt kunne hjemmesygeplejersken spørge: Hvor må jeg vaske hænder?

HYGIEJNESYGEPLEJERSKEN ANBEFALER:

  • Brug ikke fingerring på arbejde.
  • Brug egnede handsker ved fugtigt arbejde.
  • Vask hænder synligt for klienten.
  • Brug sæbe fra magnetholder eller dispenser.
  • Tør hænderne i rent håndklæde eller køkkenrulle.
  • Brug håndsprit som supplement og brug det synligt.

Video: Hånddesinfektion som intervention