Individuelle forhold tæller stærkt

Primærsygeplejerske Lone Saaby har læst og forholdt sig til de otte ekspertsygeplejerskers små artikler om, hvad der er nyt og relevant inden for netop deres område (se forrige artikel). Et slip mellem den nyeste dokumenterede viden inden for deres respektive områder og den praktiserede sygepleje viste sig ikke at være tilfældet.

Lone Saaby har kun ganske få kommentarer til eksperternes anbefalinger. Det anbefalede svarer stort set til det, hun praktiserer. I virkeligheden gør så mange individuelle forhold sig gældende, at sygeplejen må indrette sig efter patienten og lokale forhold. Derfor er der også velbegrundede afvigelser fra specialisternes anbefalinger.

Skift af stomipose

Skift af stomipose og pleje af huden omkring fistlen hos fru Andersen foregår som anbefalet. Sekretmængden er dog nu, næsten et år efter, forøget, så man er gået over til at bruge tømbare stomiposer. Generne er tilsvarende tiltaget. Huden er ildrød og medtaget, og fru Andersen mister proteinstoffer med fistelsekretet, der i mængde kan svinge fra næsten intet til flere hundrede ml i døgnet. Fru Andersen mener selv, hun er ved at dø og kan holde sengen i dagevis, hvorefter hun igen får det bedre. En stærk kvinde, siger Lone Saaby.

Hjemmesygeplejen har i begyndelsen benyttet sig af stomikonsulent med egen virksomhed. Stomikonsulenten er selv stomiopereret og har været med til at udvikle diverse produkter.

Kommunen fandt imidlertid ordningen for dyr, så nu benytter man sig af en sygeplejerskekonsulent fra et firma, der sælger stomibandager.

Insulininjektion

Insulinindsprøjtningen foregik som anbefalet, dog går der nok ikke helt de anbefalede 10 sekunder med at trække kanylen ud, fordi kanylen er så kort.

For et par år siden opstod der usikkerhed blandt primærsygeplejerskerne om indstiksvinklen. Nogle indførte kanylen i en vinkel på 90 grader, andre i en vinkel på 45 grader. Et eftermiddagskursus blev arrangeret, og den anbefalede vinkel på 45 grader blev almindeligt udbredt.

Marie Bendtsen får ikke mere insulin, men er gået over til antidiabetika. Insulinen blev ordineret i forbindelse med en infektionssygdom, der nu er overstået. Primærsygeplejerskerne kommer nu hver 14. dag og måler blodsukker, der holder sig pænt.

Håndhygiejne

Primærsygeplejerskerne oplever ikke de samme problemer som hygiejnesygeplejerskerne. Lone Saaby oplever, at folk respekterer, at det er hjemmesygeplejerskens håndklæde, der hænger bag døren. Desuden er det forsynet med en mærkat, hvorpå der står personale. Håndklædet skiftes efter behov, hvilket afhænger af, om der er et eller 10 daglige besøg i hjemmet, og køkkenrullen bliver brugt, hvis der ikke er et rent håndklæde.

Det er almindelig praksis at spørge, hvor hun kan vaske hænder, første gang primærsygeplejersken er på besøg. Opvaskemiddel er kun noget, man tyr til i nødstilfælde. Det Side 36
 

ødelægger huden pga. pH-værdien og den hyppige håndvask, måske 30 gange om dagen. Primærsygeplejerskerne medbringer selv en mild, flydende sæbe i en lille dispenser, hvis der ikke er egnet sæbe i hjemmet. Nogle hjem er så møgbeskidte, at det stort set er umuligt at få vasket hænder. Løsningen kan være at tørre hænder i en vådserviet, man medbringer i lommen, før man kommer ud i bilen, og indlede næste besøg med en grundig håndvask. Vådservietten skulle efter firmaets udsagn kunne gøre det ud for en håndvask.

Pleje af venøst bensår

Poul Christensen står selv op og går i bad om morgenen uden at vente på hjælp fra personalet, så det er ikke realistisk med en forbinding, der kan sidde i flere dage. Hr. Christensen klipper også selv sin kompressionsforbinding i stykker. Han har været i svømmehal med Duoderm over såret, men erfaringen er, at huden opløses, og sårhelingen forsinkes op til en uge efter hvert besøg i svømmehallen. Fucicortbehandlingen tåler han godt. Efter 14 dages behandling trappes behandlingen ned til tre, til to og til sidst en gang ugentlig.

Fugtighedscremen virker godt og forebyggende sammen med kompressionsstrømpen. Såret er lægt, og 10 måneder efter er der endnu ikke recidiv.

Fod med iskæmisk sår

Elin Vestergaards anbefaling af specialfremstillet terapifodtøj med gænge eller som hælsko til patient med arteriosklerotisk fod med iskæmisk sår er ny for Lone Saaby. Hun siger: ''Det er vi ikke vant til, nok også med tanke for folks egen økonomi. Vi bruger ofte sandaler. Måske er specialfremstillet fodtøj noget, vi skal til at overveje.''

Selvadministration af morfika

Lone Saaby kender til, at nogle ­ men ikke alle ­ patienter er meget bekymrede for at begynde med morfin af frygt for at blive narkomaner. Når sygeplejersken har talt med patienten om denne frygt, ser patienterne anderledes på det. En smertedagbog ville have været helt urealistisk i hr. Dahls tilfælde. Hr. Dahl formulerer sig ikke godt på skrift, så han ville alligevel have bedt andre om at føre dagbogen på hans vegne. Få dage efter omtalte besøg gik hr. Dahl desuden over til fast at få morfin som depotpræparat (Doltard), som sygeplejersken doserer. Det havde ellers været meget vigtigt for hr. Dahl selv at administrere sin medicin, men det gik ikke i længden.

Hr. Dahl er siden blevet amputeret ad to gange. Det lykkedes ikke at bevare knæet, så crusamputationen blev fulgt af en femuramputation. Han øver sig stadig i at gå med benprotese, og det er ikke mere nødvendigt at bruge stumpforbinding. Hr. Dahl plages af fantomsmerter og har det psykisk dårligt. Han får psykofarmaka efter et psykiatrisk tilsyn. Han har let til gråd især i weekenderne, når personalet har dårlig tid til at være hos ham. Endnu klarer han sig hjemme med daglig hjemmehjælp, god hjælp fra sin søster og hjemmesygeplejerske til medicindosering hver 14. dag.

Intramuskulær injektion

Lone Saaby giver intramuskulære injektioner efter den kendte ventrogluteale metode, som vist på figur 3 i forrige artikel. Teknikken kan dog være lidt vanskelig at udføre, hvis man har meget korte fingre.

Fru Eriksens liv fortsætter stort set uændret i dag. Hun virker måske lidt mere inkompenseret, og benene har tendens til at hæve. Til gengæld holder blodprocenten uden egentlig behandling. Medicinsk udredning vil fru Eriksen stadig ikke indlade sig på.

Diaré

Fru Frandsen har haft vekslende afføringsmønster gennem længere tid. Diaréerne kommer ofte i tilslutning til fed mad. Så beder hun om Retardin, som hun får i en periode uden bivirkninger. Hun ønsker ikke at ændre madordning til fordel for skånekost fra det lokale plejehjem. Det ville være uhøfligt over for slagteren, der leverer mad, og over for familien, der har arrangeret madordningen. Fru Frandsen vil heller ikke have udredet sine intermitterende diaréer. Hun føler sig gammel og vil ikke indlægges for et problem, som kan klares med en ordination på stoppepiller, når det opstår.

Lone Saaby er heller ikke så hidsig med at insistere på udredning hos klienter med høj alder, når de ikke selv ønsker det. Men patienterne skal naturligvis tilbydes lægehjælp og behandling. Hvad er diaré? Er det en eller 10 løse afføringer om dagen? Fru Frandsens problem har ikke givet anledning til frygt.

Flyttet på plejehjem

Inger Gertsen havde længe svært ved at opgive sit barndomshjem. I julen mærkede Inger for alvor ensomheden og indstillede sig derefter på at flytte. Der gik næsten et halvt år, inden hun fik en ny bolig, og til sidst kunne hun ikke klare toiletbesøg selv eller finde ud af at tilkalde hjælp. Nu er Inger faldet til rette på plejehjemmet, hun er glad for at være der, men bliver tiltagende dement.