Sygeplejersken
Insulininjektion
Videnskabelig dokumentation om injektionsteknik leveres primært af læger, især mange undersøgelser af absorbtion af insulin.
Sygeplejersken 2000 nr. 45, s. 27
Af:
Lise Musaeus, diabetessygeplejerske, MI
Sygepleje bør hvile på evidens, dvs. på forskningsbaseret viden, frem for på erfaringsbaseret viden. Vi har hørt det ustandseligt de senere år og har for længst passeret mæthedspunktet. Men hvor langt er vi egentlig fra at kunne kalde sygeplejepraksis for evidensbaseret? Mærker patienterne noget til den eksisterende, forskningsbaserede viden?
En måde at få svar på er at observere praksis. Dette sker ved at se på primærsygeplejen i Nykøbing Mors.
Primærsygeplejerske Lone Saaby indvilligede i at lade sig observere en formiddag under sine hjemmebesøg. Besøgene havde meget forskelligt indhold. Kortvarige rutineopgaver, medicinophældning, injektioner, støttende samtaler, vurdering og behandling af sår, skiftning af stomibandage, kost- og medicinvejledning mv. Frem for alt bestod sygeplejen dog i observation, vurdering og samtale.
Flere af de mere afgrænsede, instrumentelle opgaver var af en sådan karakter, at der eksisterer dokumenteret viden på området. En række sygeplejersker med ekspertise inden for samme område har siden læst beskrivelsen af den praktiserede sygepleje og har fået stillet følgende opgave:
-
Hvad er nyt inden for netop dette område? Hvad sker der?
-
Henvis til nyeste sygeplejerskeforskning og skriv et par linier om, hvad man kan finde i pågældende reference.
De otte kliniske specialister har fået meget begrænset plads at skrive på, men de har selv prioriteret indholdet i de otte små artikler, der bringes i tilknytning til beskrivelsen af den praktiserede sygepleje.
Undersøgelserne har efterhånden institutionaliseret sig og er blevet god praksis, beskrevet i vejledninger, uadarbejdet af sygeplejersker (1,2). I Danmark forsker sygeplejersker ikke meget i området. Ingen udenlandske undersøgelser lavet af sygeplejersker handler om insulinpenne, der ikke er så udbredte som i Danmark.
Forkert insulininjektion kan medføre akutte komplikationer i form af hypo- eller hyperglykæmi. Langsomtvirkende insulin og blandingsinsuliner injiceres for det meste subkutant i låret for at opnå den ønskede virkningsprofil. Ønskes en hurtigere optagelse, kan insulin gives intramuskulært eller i maveskindet (1,3). Insulinets angivne virkningstid er baseret på, at det injiceres subkutant. Ultralydsundersøgelser har vist, at det subkutane fedtlag på lårene hos normalvægtige personer er maks. 7 mm. Derfor anbefales en kanyle på ca. 12 mm, og injektionerne spredes over det valgte injektionsområde. Men da det kan være svært at vurdere det subkutane fedtvæv over hele området, bør man altid injicere insulin i en hudfold og i en vinkel på 45 grader (1,3).
I insulinsuspensioner bundfælder insulinkrystallerne sig. For at få den rette effekt af insulinet, skal pennen/ hætteglasset vendes 20 gange med store håndbevægelser inden injektionen (4). Når pennens kanyle er sat på, anbefales det at dosere to enheder, der sprøjtes ud i luften som sikkerhed for, at insulinet kan komme ud, og at pennen er nulstillet, før man indstiller den til ordineret dosis. Studier har dokumenteret tilbageløb gennem stikkanalen, når kanylen trækkes ud. Tilbageløbet blev specielt observeret hos overvægtige diabetikere og svingede afhængigt af BMI og mængden, der blev injiceret (5). Specielt ved små doser kan en stor procentdel således gå til spilde, så dosis varierer fra dag til dag og vil kunne påvirke regulationen. Tilbageløb af insulin kan modvirkes ved at trække kanylen en anelse ud, tælle til 10 og derefter trække den helt ud (1,2).
Et studie fra 1997 (6) har vist, at stram hygiejne omkring insulininjektioner ikke har stor betydning. Studier helt fra slutningen af 70'erne viser, at afspritning ikke er nødvendig før insulininjektioner.
LITTERATUR
- Jørgensen HV. Værd at vide om insulininjektioner. Sygeplejersken 1990; (19): 8-9.
- Diabetesforeningen. Gode råd om diabetes hos ældre til hjemmesygeplejersker. Diabetesforeningen 1998.
- Lauritzen T, Christiansen JS. Insulinbehandling. Manedsskr Prakt Laegegern 1993, juli: 531-8.
- Jehle PM, Micheler C, Jehle DR et al. Inadequate suspension of neutral protamin Hagedorn (NPH) insulin in pens. J Lancet 1999 (354)6: 1604-7.
- Ross SA, Jamal R, Leiter LA et al. Evaluation of 8 mm insulin pen needles in people with type 1 and type 2 diabetes. Practical Diabetes International 1999 Jul/Aug (16)5: 145-8.
- Fleming DR, Jacober SJ, Vandenberg MA et al. The safety of injecting insulin through clothing. Diabetes Care 1997(20)3: 244-7.