Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken

Intramuskulær injektion

Når man skal give en intramuskulær injektion til en patient, der står op, er to områder aktuelle.

Sygeplejersken 2000 nr. 45, s. 32-33

Af:

Solrun G. Holm, sygeplejerske og lektor

Evidens i praksis

 Sygepleje bør hvile på evidens, dvs. på forskningsbaseret viden, frem for på erfaringsbaseret viden. Vi har hørt det ustandseligt de senere år og har for længst passeret mæthedspunktet. Men hvor langt er vi egentlig fra at kunne kalde sygeplejepraksis for evidensbaseret? Mærker patienterne noget til den eksisterende, forskningsbaserede viden? En måde at få svar på er at observere praksis. Dette sker ved at se på primærsygeplejen i Nykøbing Mors.Primærsygeplejerske Lone Saaby indvilligede i at lade sig observere en formiddag under sine hjemmebesøg. Besøgene havde meget forskelligt indhold. Kortvarige rutineopgaver, medicinophældning, injektioner, støttende samtaler, vurdering og behandling af sår, skiftning af stomibandage, kost- og medicinvejledning mv. Frem for alt bestod sygeplejen dog i observation, vurdering og samtale. Flere af de mere afgrænsede, instrumentelle opgaver var af en sådan karakter, at der eksisterer dokumenteret viden på området. En række sygeplejersker med ekspertise inden for samme område har siden læst beskrivelsen af den praktiserede sygepleje og har fået stillet følgende opgave:

  • Hvad er nyt inden for netop dette område? Hvad sker der?
  • Henvis til nyeste sygeplejerskeforskning og skriv et par linier om, hvad man kan finde i pågældende reference.

De otte kliniske specialister har fået meget begrænset plads at skrive på, men de har selv prioriteret indholdet i de otte små artikler, der bringes i tilknytning til beskrivelsen af den praktiserede sygepleje. 


Det dorsogluteale område og det ventrogluteale område. I flere artikler (1-6) er beskrevet to målemetoder til at finde injektionssted i henholdsvis det dorsogluteale område og det ventrogluteale område.  

DORSOGLUTEALT
Den klassiske metode består i at dele sædeballen ind i fire kvadrater (se figur 1), og injektionen gives højt oppe i øverste, ydre kvadrat, ca. 5 cm fra hoftekammen. En anden metode er at palpere og lokalisere trochanter major og øverste, bageste hoftespids (spina iliaca posterior superior) og drage en tænkt linie mellem dem (se figur 2). I området mellem den tænkte linie og hoftekammen (crista iliaca) er det trygt at give intramuskulære injektioner ca. 5 cm neden for hoftekammen. 

VENTROGLUTEALT
Den klassiske målemetode består i at lægge håndfladen mod trochanter major og med fingrene pegende mod overkroppen. Pegefingeren bliver grænsefinger fremover med fingerspidsen mod forreste hoftespids (spina iliaca superior anterior). De resterende fingre føres bagover, sådan at man opnår maksimal vinkel mellem pege- og langfinger (se figur 3). Injektionsstedet bliver lige foran midten af langfingeren. Ved den anden måde, som beskrevet af Holm (4), lægger sygeplejersken sin hånd langs hoftekammen (crista iliaca) med pegefingeren mod forreste hoftespids (spina iliaca superior anterior). Ved at dreje tommelfingeren 90° angives det område, hvor man kan give injektionen. Injektionen gives som regel i midten (se figur 4).

Administration af intramuskulære injektioner er i hovedsagen baseret på erfaringskundskab. Hvilket grundlag administrerer vi intramuskulære injektioner på? Svarer vores erfaringskundskab til, hvad forskningen har fremskaffet om emnet? 

SY-2000-45-23-10
SY-2000-45-23-9

LITTERATUR

  1. Beyea SC, Nicoll LH. Administering of medications via the intramuscular route. An integrative review of the litterature and research-based protocol for the procedure. Appl Nurs Res 1995; 8(1): 23-33.
  2. Beyea SC, Nicoll LH. Back to basics. Administering IM injections the right way. Am J Nurs 1996; 1: 34-5.
  3. 3.
  4. Hahn K. Brush up your injection technique. Nursing 1990; 20(9): 54-8.
  5. Holm S. Administrering av intramuskulære injeksjoner. Tidsskriftet Sykepleien 1998; 15: 56-9.
  6. Newton M et al. Reviewing the ''big three'' injections techniques. Nursing 1992; 2: 34-41.
  7. Rodger MA. Drawing up and administering intramuscular injections: a review of the literature. J Adv Nurs 2000; 31(3): 574-82.