Sygeplejersken
Pleje af venøst bensår
Kompressionsterapi ved skinnebenssår er alfa og omega.
Sygeplejersken 2000 nr. 45, s. 29
Af:
Kirsten Müller, sygeplejefaglig konsulent
Sygepleje bør hvile på evidens, dvs. på forskningsbaseret viden, frem for på erfaringsbaseret viden. Vi har hørt det ustandseligt de senere år og har for længst passeret mæthedspunktet. Men hvor langt er vi egentlig fra at kunne kalde sygeplejepraksis for evidensbaseret? Mærker patienterne noget til den eksisterende, forskningsbaserede viden? En måde at få svar på er at observere praksis. Dette sker ved at se på primærsygeplejen i Nykøbing Mors.Primærsygeplejerske Lone Saaby indvilligede i at lade sig observere en formiddag under sine hjemmebesøg. Besøgene havde meget forskelligt indhold. Kortvarige rutineopgaver, medicinophældning, injektioner, støttende samtaler, vurdering og behandling af sår, skiftning af stomibandage, kost- og medicinvejledning mv. Frem for alt bestod sygeplejen dog i observation, vurdering og samtale. Flere af de mere afgrænsede, instrumentelle opgaver var af en sådan karakter, at der eksisterer dokumenteret viden på området. En række sygeplejersker med ekspertise inden for samme område har siden læst beskrivelsen af den praktiserede sygepleje og har fået stillet følgende opgave:
- Hvad er nyt inden for netop dette område? Hvad sker der?
- Henvis til nyeste sygeplejerskeforskning og skriv et par linier om, hvad man kan finde i pågældende reference.
De otte kliniske specialister har fået meget begrænset plads at skrive på, men de har selv prioriteret indholdet i de otte små artikler, der bringes i tilknytning til beskrivelsen af den praktiserede sygepleje.
Har patienten sår, der kræver daglig behandling, evt. kompliceret med hudreaktioner i omgivelserne, anvendes kompressionsbind. Disse findes i flere typer (1,2). I en oversigtsartikel konkluderes efter søgning i 17 databaser og i offentliggjorte artikler, at kompression styrker sårhelingen (3). Efter endt sårheling vil patienten resten af livet skulle anvende kompressionsstrømpe. Disse findes i fire klasser og forskellige længder. En undersøgelse i Københavns Kommune viste, at ud af 65 borgere med støttestrømpe anvendte 74 pct. klasse 2-strømpen (4). Et publiceret materiale påviste, at 12 kvinder behandlet med kompressionsstrømpe klasse 2 i 30 dage fik blodgennemstrømningen forøget med 22 pct. (5). Recidiv af venøst skinnebenssår kan tyde på, at kompressionsbehandlingen ikke har større effekt og må give anledning til udredning. Den kliniske undersøgelse kan kombineres med f.eks. ultralyd doppler (6,7).
SÅRBEHANDLING
Et velgranuleret skinnebenssår kan bandageres med et skumprodukt fremstillet af polyurethan. Databladsinformationerne angiver, at produktet er CE-mærket og kan anvendes til alle sårtyper. Det afviger specifikt fra andre produkter ved at oplyse, at rene sår, f.eks. granulerede, ikke skal vaskes eller renses. Som ved øvrige moderne sårplejeprodukter er daglig skiftning ikke nødvendig, så længe der ikke er gennemsivning.
Fucicort er et kombinationspræparat indeholdende fucidin. Fucicort kan give lokale bivirkninger i form af kontaktdermatitis og hudatrofi (9). Forskellige eksemformer beskrives i ''Hudsygdomme i almen praksis.'' Til ikke-inficerede eksemer vil steroidcreme gruppe II eller III i ca. en uge være en normal anvendt behandlingsform (10). Når eksemet er væk, vil en god fugtighedscreme virke profylaktisk. Selv om et sår ikke er helet, vil et sårplejeprodukt med borderkant give mulighed for at gå i svømmehal.
LITTERATUR
- Gottrup F, Olsen F. Sår baggrund, diagnose og behandling. København: Munksgaard; 1996.
- Lindholm C. Sår vård av patienter med ben-, fot- och trycksår. Lund: Studentlitteratur; 1995.
- Callum N, Nelson EA et al. Compression bandages and stockings for venous leg ulcers. The Cochrane Library; 1999.
- Holländer L. Kvalitet og lønsomhed af kompressionsstrømpebehandling i hjemmeplejen. Rapport. København: Københavns Kommune, Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltning; 1999.
- Klopp R et al. Compression therapy and microcirculation: vital microscope investigations in patients suffering from chronic venous insufficiency before and after compression therapy. Phlebology 1996; 2 (Suppl 1): 19-25.
- Karlsmark T. Ulcus Cruris. Manedsskr Prakt Laegegern 1995 Jul; 73.
- Coleridge Smith PD. The management of chronic venous disorders of the leg: An evidence-based report of an international task force. Phlebology 1999; 14 (Suppl 1).
- Kirudan PolyMem. Nyholms Allé 30, 2610 Rødovre.
- Danmarks Apotekerforening. Lægemiddelkataloget 1995. København: Danmarks Apotekerforening 1995.
- Andersen KE et al. Hudsygdomme i almen praksis. Særtryk. København: Manedsskrift Prakt Laeger; 1997.