Faglig kommentar: F(n)is under dynen

Hellere én under bordet end én over bordet. Sådan forsøgte min mormor at indføre lidt pli i familien, når hun var på besøg. En læresætning, vi tre søstre holdt meget af og udmærket forstod begrundelsen for. Hvad der slap ud under bordet, kunne man altid give en anden skyld for, inklusive gravhunden. Pruttesnak er et af barndommens første oprør mod de voksnes konforme tilværelse. Fnis, fnis.

En fornøjelse, der også kan forene adstadige voksne i indforstået fjanten. Således også da vi drøftede, hvordan man kunne lave forside til dette nummer af Sygeplejersken med henvisning til Gerd Johnsens artikel om regulering af tarmfunktionen. Forslagene væltede frem. Tre låste toiletdøre på stribe. En patient med ondt i maven. 24 julekalenderlåger, der kunne åbnes og hver åbenbare en variant af de mange typer menneskelig afføring, en sygeplejerske kan observere og beskrive. En patient, der trykkede. En fyldt ble osv. Men alle barnlige sjæle må skuffes. Alle forslag måtte forkastes. Man kan ikke vise billeder af patienter i en situation, der opfattes som uværdig, uanset hvor naturlig og almenmenneskelig den er. Den endelige løsning blev et møbel på hjul, der diskret kunne antyde, hvad det hele handler om.

Den indre censur

Man kan bringe billeder af patienter, der spiser. Patienter, der får ilttilskud. Patienter, der gangtræner. Billeder af fyldte urinposer. Patienter med pacemaker. Patienter, der sover. Men den indre censur træder i kraft ved den blotte tanke om at vise billeder af en patient, mens tarmen fungerer. Jamen, er det ikke mageløst. En almindelig menneskelig funktion er stadig tabubelagt selv blandt sygeplejersker, der så sandelig kender fænomenet fra deres hverdag og kan håndtere alle herlighederne effektivt, hygiejnisk og uden at fortrække en mine. Sygeplejersker er ikke sarte. Og så er vi det dog alligevel. Som Gerd Johnsen beskriver med stor indsigt, viger sygeplejersker alt for ofte tilbage fra at spørge præcist og systematisk til tarmfunktion og resultat. Det bliver ofte ikke til meget mere end et spørgsmål om, hvorvidt maven er i orden, hvorefter man kan sætte et kryds på temperaturkurven og ile videre til næste emne. I sidste ende går denne diskretion ud over patienten, der måske aldrig får behandlet sine problemer seriøst og professionelt.

Slut prut

Det var måske på tide at få brudt med nogle flere tabuer i sygeplejen. Et af midlerne var måske at acceptere den barnlige fryd ved at more sig over prutter og deslige. De fleste har vel en rest tilbage. Selv min gode veninde, hvis hospitalsophold blev forlænget et par dage pga. blufærdighed:

Efter en operation spurgte lægen til stuegang, om der var gået luft. ''Det benægtede jeg pure. Ingen skulle få mig til at indrømme, at jeg lå og fes under dynen på en firesengsstue.''

dsr¡av@dansk-sygeplejeraad.dk