Kroniske smerter i albuer og håndled

Side 13 

Billede  

Side 14

Der er gode grunde til, at anæstesisygeplejersker får ondt i albuer og håndled, for ifølge arbejdsmiljøkonsulent Kirsten Holmboe, Dansk Sygeplejeråd, Århus Amtskreds, er det ''helt vildt,'' som de står, sidder eller halvvejs ligger ned for at betjene apparaturet.

Nu dokumenterer en undersøgelse om bevægeapparatssymptomer, at de tilfælde, hun har set i sit arbejde, ikke er enkeltstående eksempler. Anæstesisygeplejerskerne har en øget hyppighed af kroniske albue- og håndledsgener sammenlignet med operationssygeplejersker og sygeplejersker på medicinske sengeafsnit. Undersøgelsen, der er blevet til på Kirsten Holmboes initiativ, dækker sygeplejersker i Århus Amt og er udført af Arbejdsmedicinsk Klinik i Århus.

Ifølge undersøgelsen er de ergonomiske belastninger typisk knyttet til håndventilation som indledning og afslutning på anæstesier og korttidsanæstesier. Men også manuel blodtryksmåling, holde på maske, blanding og optrækning af væsker samt tilslutning og flytning af tungt apparatur belaster anæstesisygeplejerskernes hænder og underarme. Operationssygeplejerskerne belaster også deres hænder og underarme, men belastningerne står på i kortere tid, så samlet set er deres daglige belastning mindre end anæstesisygeplejerskernes.

I alt har 1.135 sygeplejersker medvirket i undersøgelsen, som er den første af sin art, der specifikt fokuserer på underarmsbesvær hos anæstesisygeplejersker. Tidligere undersøgelser fra begyndelsen af 1980'erne har vist, at 12 pct. af en gruppe sygeplejersker fra kirurgiske og medicinske sengeafsnit havde kroniske smerter i skulderregionen og 4-5 pct. havde besvær med deres håndled, men undersøgelsen involverede hverken operations- eller anæstesisygeplejersker.

I det hele taget er det stort set kun ryg- og lændebesvær, der har været sat fokus på hos sundhedspersonalet. Hvis man gerne vil vide noget om, hvad det betyder at belaste sine hænder og underarme i det daglige arbejde, skal man ty til industrien. Her er der bl.a. lavet undersøgelser af slagteriarbejdernes hverdag, og sammenlignet med sygeplejerskernes belastninger er der en markant forskel, påpeger arbejdsmedicineren Poul Frost, som både har kigget på slagteriarbejdernes belastninger og nu sidst på sygeplejerskernes.

Poul Frost har fundet ud af, at mens 10-20 pct. af slagteriarbejderne melder om kroniske gener i albuer og godt 18 pct. om kroniske gener i håndleddet, så ligger tallene for de tilsvarende gener hos de 1.135 sygeplejersker, som har medvirket i undersøgelsen i Århus Amt, på henholdsvis 2,3 pct. og 6 pct. I antal svarer det til, at 12 anæstesisygeplejersker fortæller, at de har kroniske smerter i deres albuer, mens 27 har permanent ondt i deres håndled. For operationssygeplejersker drejer det sig om henholdsvis ni og 21 og for sygeplejerskerne på de medicinske sengeafsnit fem og 20.

BST på sygehusene

''En operationsstue er indrettet, så patienten er i centrum. Han/hun er så at sige nr. 1.

Side 15

Nr. 2 er læger og operationssygeplejersker, og først som nr. 3 har vi anæstesifolkene. De må klare sig på den plads, der er tilovers,'' siger Poul Frost og peger på de arbejdsbeskrivelser, som er udfærdiget i forbindelse med undersøgelsen. De demonstrerer ganske godt, at anæstesisygeplejersken i mange tilfælde sagtens kan bruge et par arme til. Det viser en billedserie fra sygehuset i Silkeborg meget fint. På det ene billede strækker hun sig alt det, hun kan, for at tilslutte apparaturet, mens hun på det andet billede sidder stærkt foroverbøjet og håndventilerer med krydsede arme. Da man fik kigget nærmere på billederne i Silkeborg, var der et par arbejdsgange, der blev ændret.

Og det er netop, hvad Kirsten Holmboe håber på, at undersøgelsen bliver brugt til.

''Undersøgelsesrapporten bør bestemt ikke stå og samle støv på en hylde, men tværtimod blive et nyttigt arbejdsredskab,'' siger hun og peger også på, at rapporten kan bruges som dokumentation over for Erhvervssygdomsudvalget og Arbejdsskadestyrelsen i de tilfælde, hvor en anæstesisygeplejerske bliver uarbejdsdygtig pga. jobbet:

''De kroniske håndleds- og albuegener er ikke med på listen over de erhvervsbetingede lidelser. Hvis vi skal have ændret noget ved det forhold, tror jeg, rapporten her vil være velegnet. Den viser jo en overhyppighed af gener i forbindelse med anæstesiarbejdet.''

Selv er hun uddannet ergoterapeut og har haft arbejdsmiljø som område de seneste 20 år. Hendes kæphest er forebyggelse:

''Bedre arbejdsmiljø behøver ikke altid koste flere penge. I mange tilfælde handler det om at gøre tingene på den rigtige måde. Derfor kan jeg kun råde til, at man kigger på udstyr og arbejdsgange på de enkelte afdelinger,'' siger hun.

Kirsten Holmboe så dog allerhelst, at der kom bedriftssundhedstjeneste (BST) på sygehusene. Det er nødvendigt, hvis man skal skabe nogle optimale arbejdspladser, der ikke gør folk syge, mener hun:

''Man kan gøre meget selv, men det bedste er, når der kommer nogen udefra og ser på arbejdsmiljøet med nye, friske øjne. Vi vænner os alt for let til, at tingene nu engang er, som de er,'' siger hun.

''Men at få BST ind på sygehusene er et spørgsmål om lovgivning. Vi er tidligere blevet lovet, at det nok skulle komme, men det trækker åbenbart ud. Økonomisk vil det lønne sig på lang sigt. Derfor skal vi bare over den første hurdle, der hedder etableringsudgift.''

Kirsten Holmboe understreger, at man altid kan rekvirere en BST-konsulent, men det, der for alvor ville batte noget, er konsulenter, som har et dybtgående kendskab til sygehusenes arbejdsmiljø. Og det er der ikke nogen, der har på nuværende tidspunkt, netop fordi der ikke er en lovgivning på området.

Forbedringer

Kirsten Holmboe og Poul Frost har haft en studiegruppe på seks anæstesisygeplejersker til at hjælpe sig med undersøgelsen. De har medvirket ved udformningen af spørgeskemaer og beskrivelserne af de forskellige arbejdsgange.

''Det har været meget nyttigt med disse sygeplejersker fra praksis. De seks kommer fra de forskellige sygehuse i amtet, og tanken var fra starten at skille de enkelte sygehuse ud for at kunne dokumentere, om arbejdsmiljøet var værre nogle steder end andre. Havde man ringere udstyr? Kunne man gøre arbejdet på anden vis? Det var de spørgsmål, vi gerne ville have svar på. Men det var materialet for lille til, så i stedet må afdelingerne tage udgangspunkt i undersøgelsens arbejdsbeskrivelser for at skabe nogle ordentlige forhold for anæstesi-sygeplejerskerne.''

Kirsten Holmboe nævner, at det ofte fremhæves, at belastningerne ved håndventilation er blevet mindre med årene pga. den stigende anvendelse af respirator. Men meget tyder på, at korttidsanæstesierne er stærkt på vej tilbage, og det betyder, at der bliver mere af det manuelle anæstesiarbejde på de enkelte afdelinger:

''Mange operationer tager ikke nær så lang tid som tidligere. Det giver hurtigere skift, flere operationer, mere korttidsanæstesi. Samlet set giver det en større belastning, så det skal man tænke på. I hvert fald bør det ikke være samme anæstesisygeplejerske, som gennem en hel arbejdsdag står for korttidsanæstesierne,'' siger hun.

Mere viden ønskes

Undersøgelsen indeholder også en afdækning af håndeksem og allergiske lidelser hos de tre sygeplejerskegrupper. Her viser det sig bl.a., at 8,4 pct. af sygeplejerskerne siger, de lider af overfølsomhed over for gummihandsker, mens 13-20 pct. fortæller om allergisymptomer.

Både for håndeksem og allergi og for gener i bevægeapparatet giver undersøgelsen anledning til nærmere udredninger, påpeger Poul Frost.

Kirsten Holmboe opfordrer derfor Dansk Sygeplejeråds amtskredse til at være opmærksom på medlemmer med disse problemer:

''Det er vigtigt, vi får samlet så meget viden på området som muligt. Jo mere og bedre, vi kan dokumentere tingenes tilstand, jo større chance er der for, at der sker forbedringer af arbejdsmiljøet,'' siger hun. 

Billedtekst
Det er vigtigt at tænke ergonomi i anæstesien, ellers risikerer man kroniske smerter i håndled og albuer, viser undersøgelse fra Århus Amt. Anæstesisygeplejersker er udsat for større belastninger af underarmene end operationssygeplejersker og kollegerne på de medicinske sengeafsnit. Det er der nu dokumentation for. Anæstesisygeplejerskerne har en øget hyppighed af kroniske albue- og håndledsgener sammenlignet med fx operationssygeplejersker.