Sygeplejersken
Sygeplejerskers ledelsesansvar under pres
Med den skærpede fokus på sygeplejerskernes rolle i sygehus- og afdelingsledelserne er det vigtigt at få diskuteret, hvornår det gør en forskel, at der sidder en sygeplejerske i ledelsen. At kæmpe for ledelse for ledelsens skyld giver ingen mening, mener snart forhenværende direktør for Haderslev Sygehus, sygeplejerske Mette Fink.
Sygeplejersken 2000 nr. 5, s. 10-11
Af:
Claus Leick, journalist
De nuværende afdelingsledelser fungerer lidt endnu, men der er ingen tvivl om, at oversygeplejerskernes ledelsesansvar på sigt er mindst lige så meget under pres som chefsygeplejerskernes ledelsesansvar.
Det mener sygehusdirektør på Haderslev Sygehus, sygeplejerske Mette Fink, der netop har sagt sin stilling op til fordel for et job som konsulent hos Lisbjerg Management, hvor hun fremover skal arbejde med analyse af og rådgivning i sygehusledelse.
Amterne er i fuld gang med at diskutere og ændre den traditionelle ledelsesstruktur på sygehusene. Den tredelte ledelse trojkaen bliver mange steder erstattet af en mere enstrenget ledelsesmodel, og med de nye funktionsbærende enheder vil helt nye ledelsesformer se dagens lys.
Det vil i første omgang føre til et pres på funktionen som chefsygeplejerske, og deres fremtidige ledelsesansvar. Men også på afdelingsniveau kan oversygeplejerskerne regne med, at deres position og lederansvar kommer til debat.
Debatten om sygeplejerskernes nuværende ledelsesansvar på sygehusene, bør efter Mette Finks opfattelse føre til en diskussion af, hvilken form for ledelsesansvar, det er vigtigt for sygeplejerskerne at kæmpe for.
''Der kan være mange gode grunde til at ændre på den eksisterende ledelsesstruktur, og derfor holder det ikke at kæmpe for at bevare sin lederindflydelse, blot for at fastholde en bestemt lederposition. Derfor er det afgørende, at Dansk Sygeplejeråd får diskuteret, hvilke former for lederansvar det er vigtigt at kæmpe for,'' siger Mette Fink, der mener, at det ikke nødvendigvis vil være dårligt for sygeplejerskerne, hvis de mister noget af det ledelsesansvar, som de har i dag.
''Man kan spørge sig selv om det er nødvendigt, at ledende sygeplejersker skal bruge så meget af deres tid på budgetter og andre administrative opgaver. Personligt vil jeg helst være fri. Der er så mange andre faggrupper, der er gode til de administrative opgaver, og hvorfor så ikke lade dem om det,'' spørger Mette Fink.
''I stedet burde ledende sygeplejerske bruge deres tid og kræfter på det, som netop de er gode til. Og det samme gælder i forbindelse med debatten om det fremtidige lederansvar
Side 11
på sygehusene og afdelingerne. Sygeplejerskerne er nødt til at gøre sig helt klart, hvornår det gør en forskel, at det netop er dem, der sidder i ledelsen.
På den måde vil sygeplejerskerne som faggruppe komme til at stå stærkere i debatten om det fremtidige ledelse på sygehusene.''
Mette Fink mener i den forbindelse, at det er en overvejelse værd, at Dansk Sygeplejeråd mere samlet forsøger at påvirke den igangværende ledelsesdebat.
''I dag er det de enkelte amtskredse, der tegner Dansk Sygeplejeråds holdning i ledelsesdebatten. Det kan have nogle fordele, men betyder også, at hver amtskreds i princippet har en forskellig holdning til, hvordan ledelsesstrukturen fremover skal se ud på sygehusene. Lægerne har valgt den modsatte strategi med en fælles holdning og et mere centralstyret forsøg på at påvirke debatten i amterne og på sygehusene og det har de jo bestemt ikke fået noget dårligt resultat ud af,'' påpeger Mette Fink.
På lånt tid
Selv om amterne er begyndt at diskutere og enkelte steder også har ændret den klassiske delte afdelingsledelse, hvor en sygeplejerske og overlæge deler ledelsesansvaret, er det Mette Finks vurdering, at der i første omgang ikke bliver rørt ved afdelingsledelserne.
''Så længe der ikke er noget bedre at sætte i stedet, mener jeg, at vi bør bevare den nuværende todelte afdelingsledelse. Den sikrer driften og overholdelsen af budgetterne, har ansvaret for uddannelser og medvirker til at sikre kvaliteten, den faglige udvikling og ikke mindst personaleledelse,'' påpeger hun.
Alligevel er hun ikke i tvivl om, at de nuværende afdelingsledelser lever på lånt tid, hvilket bl.a. hænger sammen med, at den enkelte afdelingsledelse ikke er bedre end de personer, som sidder i den.
Selv om den todelte afdelingsledelse har sine svagheder, har den dog også sine fordele.
''Når man diskuterer nye modeller for afdelingsledelse, er det vigtigt at bløde op på skellet mellem behandling og pleje. De to ting hænger i stigende grad sammen. Mange sygeplejersker både behandler og plejer patienterne. Derfor er det vigtigt at tænke endnu mere tværfagligt i forhold til en fremtidig ledelseskonstruktion.''
Hun mener på den baggrund, at man med erfaringerne i den todelte afdelingsledelse nøje skal vurdere fordele og ulemper, før man begynder at ændre på ledelsen.
''Både i forhold til den øverste sygehusledelse og afdelingsledelsen eksisterer der ingen opskrift på, hvad der er god ledelse. Det samme er tilfældet i forhold til ledelse af de funktionsbærende enheder. Jeg er dog helt overbevist om, at tværfaglig ledelse er en nødvendighed, hvor det selvfølgelig skal være helt klart, hvem der har ansvaret og kompetencen.''
For hurtige til at kassere
Hun kan derfor være lidt bekymret for, at man i nogle amter måske er for hurtige til at kassere alt det eksisterende uden nøje at have vurderet fordele og ulemper.
''Jeg synes, at der nogle steder er en tendens til ''at smide det hele op i luften'' uden forinden at have vurderet, om nogle af de eksisterende ledelseselementer var værd at bevare. Det kan nemt føre til en situation, hvor man i alle amter sidder og prøver at opfinde nye ledelsesmodeller,'' siger Mette Fink.
Når mange amter i øjeblikket enten har besluttet eller overvejer at indføre ny ledelsesstrukturer på sygehusene, hænger det ikke mindst sammen med regeringens krav om at etablere funktionsbærende enheder, og at sikre mere entydig placering af lederansvaret på alle niveauer.
''Jeg er ikke i tvivl om, at filosofien omkring de funktionsbærende enheder er rigtig. Især i yderamterne med forholdsvis små sygehuse, hvor de lægelige specialer ofte er bygget op omkring en enkelt overlæge. Det er simpelthen alt for sårbart og sikrer ikke patienterne den optimale kvalitet og ensartethed i behandlingen,'' forklarer Mette Fink.
Hun mener dog, at de ledelser, som nødvendigvis må etableres for at få de funktionsbærende enheder til at fungere, bør have en ledelse med fokus på det tværfaglige.
Vigtig kvalitetssikring
''Ledelserne af de funktionsbærende enheder skal kunne fungere på tværs af flere sygehuse og kunne arbejde sammen med mange forskellige afdelinger og sygehuse. Derfor er det vigtigt, at ledelsen af dem er tværfaglig med en klar spilfordeling baseret på formål og funktionsbeskrivelse med præcisering af ansvar og kompetence,'' forklarer Mette Fink.
En af sygeplejerskernes vigtigste roller i den forbindelse bliver at sikre den løbende kvalitetssikring.
''Det er vigtigt, at det bliver sygeplejerskernes ansvar at stå for kvalitetssikringen i forbindelse med etableringen og driften af de funktionsbærende enheder. Det er ikke gjort med at ændre strukturen,'' forklarer hun.Det er afgørende vigtigt, at Dansk Sygeplejeråd får diskuteret, hvilke former for lederansvar det er vigtigt at kæmpe for,'' understreger sygeplejerske Mette Fink, afgående direktør for Haderslev Sygehus.
Billedtekst
"Der kan være mange gode grunde til at ændre på den eksisterende ledelsesstruktur"