Sygeplejersken
Stressede sygeplejersker siger op
Danske Sygeplejerskers Arbejdsløshedskasse melder om et stigende antal sygeplejersker, der opsiger deres job uden først at have et andet på hånden. Samtidig har flere ledige sygeplejersker end tidligere symptomer på udbrændthed og stress.
Sygeplejersken 2001 nr. 12, s. 15
Af:
Lotte Havemann, journalist
Flere og flere sygeplejersker forlader deres arbejde pga. et opskruet arbejdstempo eller et dårligt psykisk arbejdsmiljø. Og sygeplejerskerne venter ikke, til de har fået en stilling et andet sted. De vil tilsyneladende hellere stå uden arbejde i en periode, end de vil fortsætte på en arbejdsplads, som er præget af voldsomt arbejdspres, ringe ledelse eller af dårlig samvittighed over for patienterne.
"Vi ser nogle tendenser, bl.a. at flere sygeplejersker siger deres job op uden at have et andet job. De siger til os, at hvis de var fortsat, så ville de være blevet syge,'' fortæller Lykke Østerlin Koch, sygeplejerske og den ene af fem AF-konsulenter i Danske Sygeplejerskers Arbejdsløshedskasse, DSA.
''Vi har ingen opgørelser over, hvor mange medlemmer der ringer med den slags problemer, men siden efteråret har vi studset over, hvor mange af den slags opkald vi har fået. Der har altid været sygeplejersker, der ikke kunne tåle arbejdspresset, men det er vores fornemmelse, at disse tilfælde er taget til,'' siger Lykke Østerlin Koch.
Hun vurderer, at det dårlige arbejdsklima er årsagen til, at omkring 5 pct. af landets 500 ledige sygeplejersker enten har sagt op som sygeplejersker eller ikke kan tåle at arbejde hvor som helst. Disse ledige har et eller flere alvorlige symptomer på stress eller udbrændthed.
Selv om procenttallet er forholdsvist lavt, mener hun, at tendensen skal tages alvorligt-
Fru Jensen følger med
I takt med at sygeplejerskerne har kontaktet arbejdsløshedskassen, har Lykke Østerlin Koch noteret ned, hvad de ledige typisk beretter om deres situation:
- angsten for at lave fejl
- søvn- og koncentrationsbesvær
- grådlabilitet
- manglende overblik
- selvkritisk indre dialog
- magtesløshed.
''De kontrollerer sig selv langt mere end ellers. Deres tanker kører videre, når de har fri. Har de nu husket at give fru Jensen medicin, osv. De tror, at det er dem, der ikke er gode nok til deres arbejde, og de føler, at de ikke længere kan drage omsorg for syge mennesker,'' fortæller AF-konsulenten.
Hun tilføjer, at også ikke-ledige medlemmer ringer til arbejdsløshedskassen og søger rådgivning, fordi de er på randen til at sige op pga. stress, dårlig ledelse og kaotiske forhold.
De ældre bliver syge
Billedet for de yngre og de ældre sygeplejersker er forskelligt, når det gælder opsigelse af en stilling på en stresset arbejdsplads, fortæller Lykke Østerlin Koch.
''De unge sygeplejersker siger i højere grad deres job op, hvis arbejdspladsen fungerer skidt. De vil ikke byde sig selv et psykisk dårligt arbejdsmiljø, og de har lettere ved at sige op, fordi de regner med, at der venter et nyt job om hjørnet. De ældre bliver længere på en kaotisk arbejdsplads, og det koster nogle af dem dyrt. De bliver syge af arbejdspresset og den dårlige stemning,'' siger hun.
En særlig udsat gruppe er de nyuddannede. Om dem siger hun:
''De nyuddannede sygeplejersker søger gerne ind på sygehusene, hvor de skiftende vagter i sig selv er en belastning. Men de kommer også hurtigt til at stå med et stort ansvar alene. På afdelingerne er der tit et stort personaleflow, som betyder, at en nyuddannet efter to år er den ældste på afdelingen. Og når der ikke er så mange garvede sygeplejersker, som kan fungere som mentorer, er der ikke overskud nok til at introducere de nye til arbejdet.''
Lykke Østerlin Koch kan også mærke presset på sygeplejerskernes arbejdspladser på en anden måde. Det er blevet sværere at få sygemeldte sygeplejersker ud i arbejdsprøvning.
''Lederne siger, at de ikke kan byde deres medarbejdere flere arbejdsopgaver. De er bange for, at de ''knækker,'' hvis de skal være med til at supervisere en sygeplejerske mere,'' siger hun.