Tre hårde dage

Tunge militærstøvler tramper larmende forbi på gangen ved siden af det halvfyldte auditorium på Jægersborg Kaserne, hvor otte sygeplejersker er på kursus. De skal demonstrere, at de har kendskab til, hvordan man tager sig af en hårdt tilskadekommen patient.

De fire af dem står i en sluttet kreds på en lille scene, sygeplejerskerne bøjer sig ned over en båre med en motorcyklist, der netop er bragt ind efter et styrt på motorcykel. De fire andre sygeplejersker følger nøje med fra auditoriets skrånende tilhørerrækker.

"Han skal have hjelmen af, men forsigtigt,'' siger sygeplejerske Ingrid Holm Rasmussen, som til daglig arbejder på anæstesiafdelingen på Fredericia Sygehus.

''Hvordan vil du gøre det?'' lyder det fra den kvindelige kursusinstruktør. Hun skal sikre sig, at de otte sygeplejersker er i stand til at handle ud fra de retningslinjer og principper, der ligger til grund for den særlige Advanced Trauma Life Support-model. Her er det bl.a. beskrevet, hvordan man fjerner en styrthjelm uden at skade patienten.

Spørgsmålene smælder

De otte sygeplejersker skal i løbet af tre dage gennemføre et særligt kursusforløb, der er en tilpasset model af ATLS, som retter sig specifikt mod sygeplejersker. Denne model hedder Advanced Trauma Care for Nurses (ATCN).

De fire sygeplejersker på scenen viser, hvordan man tager hjelmen af figuranten, samtidig med at de stabiliserer hans nakke.

''Hvorfor gør I sådan,'' spørger instruktøren, og de fire sygeplejersker må svare på en byge af supplerende spørgsmål. Instruktøren er tilsyneladende tilfreds med gruppens svar og lader dem slippe for en stund. Gruppen er forberedt på spørgsmålene. De har inden kursusstart læst en 400-siders ATLS-manual på engelsk, der gennemgår det teoretiske fundament for modtagelse og behandling af akutte patienter.

Princippet er, at modtagelsen af hårdt tilskadekomne patienter skal ske efter et særligt system, hvor diagnostik og behandling skal foregå efter skadernes potentielle dødelighed. Det kræver kendskab til præcise fremgangsmåder, når en patient skal undersøges for skader, og det kræver ligeledes praktisk kunnen og evne til at samarbejde. Samtidig skal dette arbejde udføres i stressende situationer.

Sygeplejerske Ingrid Holm Rasmussen er ikke uvant med at arbejde i stressede situationer. Det daglige arbejde på Fredericia Sygehus og tre udsendelser med Den Internationale Brigade (DIB) har givet hende erfaring i at arbejde under stress. Men hun er alligevel overrasket over, hvor stressfyldt det er at være på ATCN-kursus.

Pensum på 400 sider

''Det giver stress, når man skal huske 400 sider i hovedet og løbende bliver afkrævet svar, når man står midt i en hands-on-situation og skal vise sine praktiske færdigheder. Men det gør også, at stoffet sætter sig fast, og at man får det lært,'' siger Ingrid Holm Rasmussen.

Hun mener, at niveauet på kurset ligger noget over, hvad man er forvænt med i Danmark. Især adskiller ATCN-kurset sig ved at lægge meget vægt på de praktiske færdigheder.

Tilbage til motorcyklisten, som kun havde en mindre hjernerystelse. Sygeplejerskerne kunne trække styrthjelmen af ham, da han ikke havde alvorlige hovedskader. Imens fortsætter instruktøren med at stille spørgsmål til gruppen, der nu er samlet om et tværsnit af et kranium, hvor det indre af hjernen er blotlagt. Bag dem har motorcyklisten fra før sneget sig op på scenen, hvor han med et brag smider sig på gulvet, så stole og kasser flyver hen over scenen.

''Nu er motorcyklisten bragt ind igen efter at have været på værtshus. Han er væltet på vej hjem. ''Hvad gør I nu?'' spørger instruktøren og trækker gruppen over til den uheldige motorcyklist.

Motorcyklisten taler sløret og usammenhængende. Han reagerer sløvt og giver det indtryk, at han er ved at miste bevidstheden. Sygeplejerskerne undersøger ham systematisk, mens de hurtigt skitserer den videre behandling. De sikrer frie luftveje og undersøger patientens brystkasse for skader. Gruppen overvejer at anlægge en halskrave og vurderer, hvordan de skal fjerne styrthjelmen. Om nødvendigt må den skæres i stykker, så patienten ikke får yderligere skader.

Instruktøren følger hver eneste bevægelse og kommenterer løbende. Samtalen mellem gruppen og instruktøren foregår på en blanding af danske og engelske fagudtryk.

Side 33

Gruppen modtager løbende patientens værdier, som ændrer sig undervejs og kræver ny stillingtagen til behandlingen. Instruktøren vil også vide, hvad de vil gøre, hvis det f.eks. ikke er muligt at scanne patienten for hovedskader.

Behov for standadiseret modtagelse

Da øvelsen er overstået, har de otte sygeplejersker et par minutters pause, før de skal i gang med næste praktiske øvelse. Eller skill station, som det hedder på amerikansk ATLS-sprog, hvor kursuslederen hedder en faculty-manager.

''Det er meget amerikansk. Men man har forsøgt at tilpasse sig til danske forhold, og det er lykkedes,'' siger Ingrid Holm Rasmussen. Hun mener, at de amerikanske ATLS-principper udmærket kan indføres i Danmark, da der er behov for en mere standardiseret modtagelse af hårdt tilskadekomne patienter.

Næste øvelse handler om at immobilisere en patient. Patienten skal spændes fast og klargøres til transport. Man bruger et såkaldt spineboard, som er et specialdesignet langt rygbræt i hård plast, der er særlig brugbart, når pladsen er trang. Spinebords bliver bl.a. anvendt, når man skal have patienter ud af smadrede biler ved trafikuheld. Det kræver øvelse at få en patient lagt skånsomt over på et spineboard, og det kræver koordination, hvis flere skal arbejde sammen.

De fire sygeplejersker skal nu vise, at de kan få en figurant placeret på det gule spineboard, uden at hans rygsøjle påvirkes. Sygeplejerskerne er kun lige gået i gang med de indledende greb, da instruktøren råber stop. Patientens rygsøjle har bevæget sig.

Alle bestod eksamen

Instruktøren giver gruppen anvisninger på, hvordan det skal gøres ordentligt. Det kræver øvelse at bakse en tung figurant op på et smalt gult plasticbræt, uden at han må bevæge sig en tomme. Men det lykkes til sidst.

Instruktøren understreger, at situationen ville være en anden, hvis de kun havde været to, og de havde siddet på en mørk landevej i 10 graders frost.

''Så er der brug for opfindsomhed. F.eks. kan I binde patientens snørebånd sammen og undgå, at han kan bevæge benene,'' forklarer hun.

Selve kurset er en blanding af forelæsninger og øvelser. Det tre dage lange forløb afsluttes med en skriftlig prøve. Her skal kursisterne svare på en række multiple-choice spørgsmål på halvanden time, hvor de mindst skal have 80 pct. rigtige svar.•

ATCN-kurset var det første af sin art i Danmark og henvender sig primært til skadestue- og anæstesisygeplejersker. Af de otte sygeplejersker - som alle bestod kurset - valgte de syv at fortsætte uddannelsen til ATCN-instruktør.

Umiddelbart efter ATCN-kurset fortsatte de på et todages kursus, hvor deres evner som instruktører blev vurderet. De syv bestod alle og kan nu kalde sig instruktørkandidater. Senere i år kan de tage det afsluttende kursus som instruktører.

Læs også "Traumekursus for sygeplejersker"