Faglig kommentar: Fagsprog og trosretning

Hun havde skrevet en ansøgning, der helt og aldeles opfyldte afdelingens krav, ønsker og forventninger. Ved ansættelsessamtalen pointerede hun, at det vigtigste i plejen var tid og rum til det hele menneske og tilliden, som Løgstrup siger, at den som grundvilkår kunne blomstre mellem patienten og sygeplejersken. Hun udtalte konsekvent Løgstrup på samme måde, som man siger rødløg. ''Og omsorg og refleksion er mine to kæpheste,'' sluttede hun af.

Hun blev ansat pga. sine gode intentioner, men efter tre måneder opstod der problemer.

Afdelingssygeplejersken mente, det stod grelt til med produktiviteten, selv om hun ikke sagde ordet højt. I stedet sagde hun ''den kommunikative kompetence.''

Sygeplejersken snakkede. Ævle bævle lirum larum katten gør æg. Ævle bævle lirum larum katten gør æg. Ofte sad hun på en stue i næsten en time med en halv l cola i den ene lomme og 250 g lakridsæg i den anden. I hånden havde hun et billede af sin seksårige datter. Således godt placeret fortalte hun patienterne om sit liv, og mange patienter var da også glade for snakken.

Men mennesker taler sammen. Det er kun papegøjer, der snakker, har en eller anden sagt.

Sygeplejersken mente selv, direkte adspurgt, at det var en form for uundværlig omsorg, der foldede sig ud, når hun ''gik tæt på patienten og nåede ind til ham.''

De andre kaldte hende relations-Rita.

Der blev aftalt kollegial supervision. Den superviserende blev efter 2 x 45 minutters supervision sygemeldt og erklæret totalt udbrændt.

En måned efter blev der ansat en ny sygeplejerske på afdelingen. Hun blev valgt pga. sin systematik og evne til at pege på behovet for kvalitetssikring og standarder. Hun gik altid rundt med en bærbar computer under armen og hilste aldrig på nogen. Den bevægelse hun oftest udførte var at markere et kryds i sine fortrykte papirer. I hendes skab lå der ikke ekstra nylonstrømper og tamponer, men derimod så mange bøger, at skabet ikke kunne lukkes. Evidens-Ester blev hun kaldt.

Efter tre måneder opstod der problemer. Afdelingssygeplejersken mente, at sygeplejerskens kommunikative kompetence var mangelfuld. En psykolog blev tilknyttet afdelingen for at undervise og have praktiske kommunikationsøvelser med sygeplejerskerne. Evidens-Ester kom bare aldrig på banen, og psykologen blev forfremmet og viste sig ikke mere.

Find væsenet

Sygeplejersker har i mange år ledt efter sygeplejens væsen. Modsatrettede trosretninger kæmper om at finde sandheden om dette væsen. Er væsenet omsorg, eller er væsenet evidens? Er væsenet relation og tror og føler sygepleje, eller er væsenet viden og dokumentation? Fagsproget vil ikke være det samme, så man skal vide, hvilket væsen man er til. Det er ikke ligegyldigt, om man benytter ord som ''spontan livsytring'' eller hellere vil sige ''vidensbaseret refererenceprogram.'' Og hvad betyder valget for den kliniske sygepleje?

Kan patienten mærke, om sygeplejersken kommer fra den ene eller den anden trosretning, når hun skifter forbinding? Burde patienten selv kunne vælge retning på sygeplejen? Opfører relationssygeplejersker sig pænere over for patienterne end evidenssygeplejersker, der kun vil måle og veje og kvantificere patienten? Er relationssygeplejersken mindre faglig og mere følsom end den registrerende sygeplejerske, der gerne vil sidde ved en computer og sætte kryds i rubrikkerne på en standard?

Uanset hvad man mener og tror: Når en ny retning eller guru kommer på banen, skal det kritiske blik i brug. Det er der mere brug for end skyklapper.

Når det er sagt, har jeg svært ved at tro, at patienten behøver at blive behandlet mindre respektfuldt, fordi sygeplejen bliver registreret og vurderet, og den sagesløse patient vil formentlig gerne have, at sygeplejersken både er følsom og faglig.

PS Den næste sygeplejerske på afdelingen hed dialog-Dorte.