Sygeplejersken
Resuméer af international forskning
Sygeplejersken 2001 nr. 19, s. 38-39
Af:
Anne Vesterdal, sygeplejefaglig medarbejder
Tillid mellem familier og sundhedsudøvere
Lynn-McHale DJ, Deatrick JA. Trust Between Family and Health Care Provider. Journal of Family Nursing, Sage Publications; 6(3)2000: 210-30.
Begrebet tillid er underkastet en begrebsanalyse, der omfatter definition og karakteristika. Seks karakteristika er intentioner, tid, proces, niveau, gensidighed og forventninger. Disse karakteristika for tillid mellem familier og sundhedsudøvere er sat i relation til forudsætninger, udbytte og begrænsninger for tillid.
Metoden har været omfattende litteraturstudier og processuel udarbejdelse af fire matrixer. Søgeordene for litteraturstudiet har været ''relationer mellem professionelle og familier'' og ''familier og tillid'' og kilderne CINAHL (1982-99), PsycINFO (1967-99), Medline (1966-99), BioethicsLine (1973-99), HealthSTAR (1975-99) og sociologiske abstracts (1963-99). Der blev fundet 41 artikler.
Første matrix er udarbejdet med oplysninger om, hvem der har udført undersøgelsen, formål, typer af familier/sundhedsudøvere, rammer, metode og resultater af undersøgelsen. Disse data har været grundlag for yderligere analyse og diskussion. Anden matrix er udarbejdet over kategorierne karakteristika, begrænsninger, forudsætninger og oplyst udbytte af tillid mellem familien og sundhedsudøveren. Herefter er der gennem en induktiv proces blevet udarbejdet en tredje matrix, der fokuserer på de opstillede komponenter i begrebet tillid. Den fjerde matrix blev brugt til at krydschecke og sammenfatte undersøgelsens nøgleelementer. Med dette materiale er der foretaget en sammenligning med lignende undersøgelser. Der blev fundet tre sammenlignelige undersøgelser.
Det konkluderes, at det er den første undersøgelse af tillid mellem familier og sundhedsudøvere, og at der er brug for yderligere undersøgelser. Det mest signifikante i forhold til andre undersøgelser af begrebet tillid oplyses at være, at denne undersøgelse har ''gensidighed'' som et karakteristikum for tillid mellem familier og sundhedsudøvere.
Af Karin Munck, cand.cur.
Har forældre til kronisk syge børn glæde af en telefonstøttegruppe?
Ritchie J, Stewart M, Ellerton M-L, Thompson D, Meade D, Viscount PW. Parents' Perception of Impact of a Telephone Support Group Intervention. Journal of Family Nursing, Sage Publications 2000; 6(1): 25-45.
Projektidéen var at etablere en forebyggende aktivitet, der kunne medvirke til at reducere helbredsbelastninger i et liv med et kronisk sygt barn i hjemmet. Målgruppen var forældre og børn op til syv år. Børnene havde cystisk fibrose, spina bifida eller diabetes. Støttegruppen var sammensat af ligestillede forældre, hvis børn var ældre. Interventionen foregik over tolv uger med en times telefonstøttegruppemøde om ugen. Emnerne aftaltes fra gang til gang.
137 forældre blev inddelt i en interventions- og en kontrolgruppe. Børnene var i gennemsnit 3,6 år, 80 pct. af forældrene var gift og havde afsluttet mindst highschool. Data blev indsamlet gennem dagbøger og ved telefoninterviewer straks efter projektets ophør og tre og seks måneder efter projektets ophør. 69 pct. af forældrene afleverede komplette dagbøger.
Resultaterne viste, at 85 pct. var tilfredse med støttegruppemuligheden. Mange rapporterede konkrete eksempler på forbedringer og nye tiltag. Næsten alle rapporterede mere tillid til egen indsats og egne løsninger af de daglige opgaver med børnene. De oplevede det positivt at have mulighed for at se deres børn, sig selv, parforhold og søskende i nyt perspektiv. Over 70 pct. beskrev positiv effekt på sociale relationer. 84 pct. angav, at interventionen direkte havde medført nye handlemønstre og bedre livskvalitet. 62 pct. oplyste, at de var blevet mere bevidste og målrettede brugere af sundhedsvæsenet og med færre kontakter. Det konkluderes, at forsøget havde vist et højt tilfredshedsniveau og udbytte ved bl.a. bedre mestring, mestringsstrategier og kvalitetsforbedringer i det nære og professionelle netværk.
Af Karin Munck, cand.cur.
Strukturen af egenomsorg i en gruppe af ældre mennesker
Söderhamn O, Cliffordson C. The Structure of Selfcare in a Group of Elderly People. Nurs Sci Q SAGE Publications Inc. 2001; 14(1): 55-8.
Formålet med dette studie var at undersøge strukturen af egenomsorg blandt en gruppe ældre kvinder og mænd i det vestlige Sverige. Med baggrund i Dorothea Orems sygeplejeteori om egenomsorg stilledes de overordnede spørgsmål: Hvad er strukturen af egenomsorg, og hvordan er relationen mellem egenomsorgskapacitet og terapeutisk egenomsorgskrav? Tilfældigt udvalgte ældre over 65 år, 54 kvinder og 71 mænd (gennemsnitsalder 76,5 år) modtog et spørgeskema med både åbne og lukkede spørgsmål om deres selvopfattelse, egenomsorg og forskellige faktorer, de blev påvirket af. Der blev brugt to slags skalaer med henholdsvis 24 og 17 temaer og med fem svarmuligheder. Der blev spurgt til selvrapporterede, bløde data, som blev opgjort ved hjælp af kvantitative analyser.
Gennem sekundære analyser nås frem til, at egenomsorgskapacitet er totalt og signifikant balanceret med terapeutisk egenomsorgskrav og forklaret af fem betingede faktorer. Bl.a. er egenomsorgskapaciteten betinget af to faktorer: 1) at være aktiv 2) at føle tilfredshed. Terapeutiske egenomsorgskrav er betinget af tre faktorer: 1) at modtage hjælp 2) oplevet hjælpeløshed 3) alder. Denne konklusion bekræfter vigtigheden af ældres relationer.
Det er nyt, at tidsskriftet Nursing ScienceQuarterly nu optager kvantitativ forskning, der bliver analyseret med statistiske programmer.
Af Dorthe Overgaard, sygeplejelærer, cand.cur., ph.d.-stud.
Patientens fortælling om lidelse: en mulig vej til sundhed?
Fredriksson L, Eriksson K. The patient's narrative of suffering: a path to health? An interpretative research synthesis on narrative understanding. Scand J Caring Sci 2001;15(1):3-11.
I artiklen, som indgår i et temanummer om kronisk sygdom eller kronisk lidelse, præsenteres en model for, hvordan sygeplejersker kan hjælpe patienter til at forstå og finde mening med lidelse, og hvordan gennemlevelse af lidelsen i sidste ende kan føre til sundhed. Lidelsen opfattes som et drama.
Med den narrative fortælling som udgangspunkt kan lidelse forstås ud fra en model med tre faser. Den første fase drejer sig om at beskrive, hvorfor lidelsen opstod, hvordan situationen er nu, og hvilke ønsker og behov der måtte være for fremtiden. Dette med henblik på at opnå en vis forståelse af lidelsen. Den anden fase drejer sig om at skabe en fortælling om lidelsen, som følger det aktuelle forløb af begivenheder for herigennem at fortolke lidelsen. Denne fortolkning fører til tredje fase, som drejer sig om at forbinde lidelsen til livshistorien og reflektere over, hvilken lære der kan drages af lidelsen. Dette med henblik på at opnå en fornyet helhedsforståelse, som muliggør opnåelse af fornyet sundhed eller en fredelig død.
Modellen er udviklet på baggrund af en fortolkende og syntetiserende forskning af 23 artikler om sygepleje og omsorg, alle med fokus på fortælling, narrativer, forståelse og mening. Artiklerne fra perioden 1990-1997 er udvalgt fra en omfattende litteratursøgning og indsnævring af relevante artikler på baggrund af abstracts. Forfatterne mener, modellen kan overføres til brug i klinisk praksis og inspirere til yderligere forskning. Artiklen er et godt eksempel på, hvordan man også inden for humanistisk forskningstradition kan akkumulere viden fra allerede publicerede artikler.
Af Kirsten Lomborg, ph.d.-stud., cand.cur., exam.art.