Sygeplejersken
Retssystemet forkaster videoafhøringer af børn
Med en kursændring i Højesteret sidste år kan videoafhøringer af børn i misbrugssager ikke længere bruges som bevis, hvis den formodede gerningsmand ikke har fulgt afhøringen via en tv-skærm. Muligvis bliver Vadstrupgaard-sagen genåbnet, da den dømte pædagogmedhjælper ikke overværede børnenes forklaring på tv-skærmen.
Sygeplejersken 2001 nr. 19, s. 13
Det er med vantro og forundring, at forældrene til de misbrugte børn i den stærkt omtalte Vadstrupgaard-sag har konstateret, at sagen mod den dømte pædagogmedhjælper muligvis ikke er slut endnu.
Højesteret ændrede forrige år praksis i sager om videoafhøringer af børn. Her blev det slået fast, at den mistænkte som udgangspunkt skal have mulighed for at overvære videoafhøringen via en tv-monitor, mens den finder sted.
Pædagogmedhjælperen fra Vadstrupgaard havde ikke lejlighed til at følge afhøringerne af børnene via en tv-monitor, og hans advokat, Thomas Rørdam, forsøger nu at få sagen genoptaget. Den Særlige Klageret behandler sagen i øjeblikket og forventes at nå frem til en afgørelse i løbet af de nærmeste måneder.
Siden kursændringen i Højesteret har både landsretter og byretter i flere tilfælde forkastet videoafhøringer som bevis, selvom afhøringerne var udført, før Højesteret ændrede retspraksis.
Det betyder altså en ændring i praksis, hvor videoafhøringer, der før - som udgangspunkt - er blevet brugt som bevis, ikke længere kan bruges. Børns udsagn tillægges dermed ikke samme værdi som tidligere.
Politiet tror på børn
''Min klare opfattelse er, at børn er troværdige. Små børn er ikke i stand til at opdigte en sammenhængende historie, da de ikke kan skelne det væsentlige fra det uvæsentlige,'' siger vicepolitimester, Svend Kiertzner, Glostrup Politi.
''Sandheden har en indre sammenhæng, som løgnen ikke har,'' konkluderer Svend Kiertzner.
Hans erfaring er, at små børn blander tingene sammen, når de bliver afhørt. Og det er en fordel for politiet, da man så kan stille kontrolspørgsmål.
''Børn fortæller løs med en stor detaljerigdom. Det kan bl.a. være farven på stole eller farven på blomster. Vi spørger så igen til farven for at kontrollere, om barnet kan huske, hvad det sagde. Hvis det er en opdigtet historie, kan barnet ikke holde rede på detaljerne,'' siger Svend Kiertzner.
Han understreger, at man udelukkende stiller kontrolspørgsmål om neutrale emner. Svend Kiertzner var med i en arbejdsgruppe, som i 1995 afleverede en betænkning om politiets videoafhøringer af små børn. Heri beskrev arbejdsgruppen, hvordan politiet skal videoafhøre børn.
Bl.a. skal politiet kunne gennemføre afhøringen i et sprog, som barnet kan forstå.
Svend Kiertzner kan ikke kommentere en mulig genåbning af Vadstrupgaard-sagen, men han kan godt forstå, hvis børn føler sig utrygge ved, at en mulig krænker følger med via en tv-monitor.
''Det har givetvis en indflydelse på børnene, og de lukker måske i. Man kunne spørge sig selv, hvordan voksne ville reagere, hvis de f.eks. afgav forklaring i en voldssag og fik at vide, at voldsmanden fulgte deres forklaring på en skærm,'' siger Svend Kiertzner.
Uanset om Vadstrupgaard-sagen bliver genåbnet eller ej, mener Red Barnet, at videoafhøringer af børn er uacceptable. Organisationen har videregivet sagen til FNs Børnekomité i Genève, der vil rejse sagen over for den danske regering. Red Barnet mener, at de danske myndigheders brug af videoafhøringer af børn er et brud på FNs børnekonvention.
''Det bliver mere og mere pinligt at deltage i internationale børnekonferencer, når vi herhjemme ikke engang efterlever de gældende konventioner,'' siger Vernon Jones. Mimi Jakobsen, generalsekretær for Red Barnet, kalder det dybt ulykkeligt, hvis en mulig genåbning af Vadstrupgaard-sagen resulterer i, at pædagogmedhjælperen går fri. ''Der vil lyde et ramaskrig, hvis det sker,'' siger Mimi Jakobsen.