Boganmeldelser

Pædagogik og psykologi i social- og sundhedsassistentens hverdag

Lars Aagerup

At hjælpe og blive hjulpet

Social- og sundhedsuddannelserne
København: Gyldendal uddannelse 2000
180 sider, 178 kr.
 

Pædagogik og psykologi er enten selvfølgeligheder eller svært tilgængeligt stof, som bliver skubbet til side. Men lige meget, hvilken holdning der er til pædagogik og psykologi, er det et vigtigt element i uddannelsen til social- og sundhedsassistent og i de opgaver, social og sundhedsassistenten udfører.

Lærebogen henvender sig direkte til læseren. Der tales til ''du'' som social- og sundhedsassistent, og ''du'' sættes ind i forskellige sammenhænge og giver et godt billede af de interaktioner, social- og sundhedsassistenter befinder sig i, dig selv, de andre og det, der sker imellem jer.

Den pædagogiske teori og praksis tager udgangspunkt i tre retninger. Indlæringspædagogikken bygger på John Lockes teorier om det nyfødte barn som et ubeskrevet blad. Vækstpædagogikken har udgangspunkt i Rousseaus teorier om barnets frie udvikling. Den tredje teori er den kritiske pædagogik, som er en vekselvirkning mellem mennesket og samfundet, og arbejdsformen er problemorienteret projektarbejde. Lars Aagerup anser kommunikationen som det vigtigste redskab og nævner faldgruber og situationer, hvor kommunikationen kan gå galt. En lille detalje af stor betydning er at kunne skelne mellem iagttagelse og tolkning, hvilket kan være af vital betydning for borgeren.

Den teoretiske tyngde ligger i afsnittet om psykologi i teori og praksis, hvor teorierne defineres og uddybes i tre retninger: Freuds psykoanalyse, John Watsons adfærdspsykologi og Maslows humanistiske pædagogik. I forlængelse forklares menneskets udvikling, kriser og livets afslutning teoretisk ud fra Erikson, Mahler, Stern, Cullberg og Kubler-Ross.

''At hjælpe og blive hjulpet'' er en fagbog, hvor de mest brugte teorier på området er samlet og sat ind i social- og sundhedsassistentens praktiske hverdag og den sammenhæng, hun indgår i. Bogen kan også læses af andre med interesse og behov for et grundlæggende kendskab til pædagogik og psykologi. 

Af Marianne Dyrhauge, sygeplejelærer, Social og Sundhedsskolen, Fredericia.

Retspsykiatri

Henrik Day Poulsen, Peter Gottlieb, Hans Adserballe

Ret og tvang i psykiatrien

København: Munksgaard 2000

168 sider, 198 kr.

Retspsykiatri ligger på grænsen mellem det juridiske/administrative system og det psykiatriske behandlingssystem. På denne grænse findes og forstærkes flere af de klassiske, etiske problemstillinger i psykiatrien f.eks. formynderi, da brug af tvang har belæg i lovgivningen. Andre problemstillinger er særegne for retspsykiatrien, f.eks. hvem vi kan tillade os at straffe, og hvem vi i stedet skal behandle for psykisk lidelse. Retspsykiatri omfatter således både civilretlige spørgsmål, som behandles i pykiatriloven, og strafferetlige spørgsmål, som behandles i straffeloven.

Dette felt skitseres af forfatterne, som med meget forskellige udgangspunkter har skrevet hver en del af bogen.

Adserballe illustrerer med et meget kort rids af retspsykiatriens historie, hvilke tanker og begivenheder der ligger til grund for problemerne i nutidens retspsykiatriske lovgivning. I et kapitel om etik og tvang præsenterer han en serie gode eksempler, der nærmest tvinger læseren til at forsøge at tage stilling. Adserballes egen stillingtagen er så kortfattet, at man nærmest automatisk kommer til at tænke: ''Jamen på den anden side.'' På den måde lykkes det at sætte etikkens begreber på spil i meget virkelighedstro eksempler, hvor der oftest ikke er entydigt gode eller dårlige beslutninger.

Poulsen har et videnskabeligt, epidemiologisk, udgangspunkt for sine undersøgelser af anvendelse af tvang i psykiatrien. Det fører ham ud i beskrivelser af de problemer, der gør det svært at sige noget objektivt om brugen af tvang. Overvejelserne er relevante for hele det psykiatriske felt, da der stilles spørgsmål ved f.eks. den videnskabelige gyldighed af patienters udsagn, eller om forskellige lægers diagnoser reelt kan sammenlignes.

Poulsen konkluderer tankevækkende, at stigningen i antallet af tvangsindlæggelser gennem 1990'erne sandsynligvis skyldes en naturlig statistisk variation og ikke en reel stigning.

Gottlieb gennemgår straffelovens bestemmelser om behandling af psykisk afvigende personer og viften af instanser, hvis indsats skal koordineres i hverdagen.

Den nøgterne titel ''Ret og tvang i psykiatrien'' dækker altså over et indhold af levende og konfliktfyldte etiske, videnskabelige, behandlingsmæssige og retlige problemstillinger. Der mangler desværre kildehenvisninger til de undersøgelser, der refereres til, hvilket spolerer det skær af videnskabelighed, som især Poulsen plæderer for. Dette spoleres yderligere af mange normative og af og til provokerende betragtninger af retspsykiatrien. F.eks. skriver Poulsen: ''Hvis ideologi prioriteres højere end videnskabelig evidens, tjener samfundet ikke de psykisk syges tarv.'' Med udsagn som dette får bogen også præg af debatbog.

Af Niels Buus, cand.cur., sygeplejelærer ved Sygeplejeskolen i Århus.

Omgivet af helte

Jytte Larsen

Dansk Kvindebiografisk Leksikon

Alle tiders kvinder
Bind 1-2-4:
København:
Rosinante 2000/2001
Henholdsvis 616 sider, 690 kr., 695 sider, 690 kr., og 268 sider, 329 kr.
(bind 3, 690 kr. leveres i oktober 2001) 

Kønsperspektivet er med Dansk Kvindebiografisk Leksikon blevet integreret i dansk historieskrivning, og det er ikke kedelig læsning. Godt 1.900 biograferede kvinder fylder siderne: Dronninger, lærde kvinder, hekse, sygeplejersker, konditorer, missionærer, spydkastere, højskolemødre, svømmepiger, feminister, helte og skurke ved siden af hinanden. Herligt.

Bind 1 og 2 er tunge, absolut ikke sengekantlæsnings-venlige bind. Bind 4, ''Alle tiders Danske Kvinder,'' er tyndere og kan læses selvstændigt som introduktion og appetitvækker til resten af leksikonet. Det er en æstetisk smuk bog. Tekst og billeder væver sig smidigt ud og ind af hinanden, og temaerne er udvalgt, så de går i dialog med biografierne og gør det nemt at zappe mellem bindene.

Kort, men informationsmættet giver bogen indblik i sammenhænge, udviklinger og grupperinger, der ikke lader sig formidle i de alfabetiske enkeltopslag i bind 1-3. Den starter med en velskreven og indbydende introduktion til den almene historiske kontekst i afsnit om ældre tid og om Grønland og Færøerne i særdeleshed. Herefter præsenteres nogle frontfigurer kronologisk inden for de enkelte temaer.

Temaerne er originale med overskrifter, der pirrer nysgerrigheden som f.eks. ''En gigantisk junta'' om husholdningsbevægelsen, ''Det mest uæstetiske syn'' om kvinder og idræt og ''For meget liderlighed for mænd'' om hekse. Sidstnævnte afsnit er desværre ikke så interessant som de andre, idet der her er sket en forskydning fra kvinder som hekse til det seksuelle aspekt i trolddomsfænomenet, og tekst og billeder fungerer slet ikke sammen, for meget billede og for lidt tekst.

Ærgerligt, for netop i dette afsnit havde forfatterne haft en oplagt mulighed for at præsentere en skæv vinkel på utugtige kvinder som frontfigurer. I leksikonet kan man heldigvis læse om et par af de kvinder, der blev dømt til døden bl.a. den adelige Christence Kruchow, som i 1621 blev henrettet for trolddom. En grusom historie om en kvinde, der i 60-års alderen indstiftede legatet ''Den halshuggede Jomfrus Legat,'' som endnu ind i det 20. århundrede var knyttet til Københavns Universitet som en testamentarisk gave. Kvinden blev anklaget for at være medlem af en ''hekserode.'' Hun undgik dog bålet og blev henrettet med sværd.

Pionerer i sygeplejen

Et afsnit i bind 4 handler om sygeplejersker. Titlen ''Athalia Anger - en biografi der ikke kunne skrives'' henviser til, at Athalia Anger som en af pionererne inden for dansk sygepleje formentlig skulle have været med i biografien. Det viste sig imidlertid umuligt at finde data om hele hendes liv og dermed tegne et afrundet livsforløb, så hun kom med i det tematiske bind.

Læseren får herigennem et godt billede af, hvor omfattende og til tider forgæves forskning, der ligger bag biografierne. Jeg ville dog have foretrukket, at Athalia Anger var beskrevet i bind 1 med en note om de besværligheder, forfatteren mødte, da hun skrev biografien. Det ville have givet lidt mere plads til at beskrive grupperinger, sammenhænge, strejker og udviklinger inden for dansk sygepleje. Bind 1-3 indeholder alfabetisk ordnede artikler om kvinder af betydning for det danske samfund fra de tidligste tider og til i dag. 60 pct. af biografierne er nye, og gengangerne fra Dansk Biografisk Leksikon er nyskrevne og i mange tilfælde udvidede. Minna Kragelund bringer i afsnittet ''I lyst og nød - kvaler ved at være andengangsbiograf'' (bind 4) et illustrativt eksempel på, hvordan en genganger fra Dansk Biografisk Leksikon er kommet til at se ud i Dansk Kvindebiografisk Leksikon. Den nyskrevne biografis styrke er, at den formår at sætte kvindens livsforløb ind i en oplysende kontekst. I de allerfleste biografier er det lykkedes at udvælge en relevant kontekst. Biografierne er grundige og overbevisende. Selvom pladsen til de enkelte biografier er trang, er de velskrevne og detailrige. De huskes. De sætter tanker i gang. De gør indtryk på forskellig vis.

Jeg startede med at zappe. Min nysgerrighed måtte stilles, før jeg kunne læse og forholde mig til de enkelte biografier. Hvilke sygeplejersker er med, hvor mange, og hvad står der om dem. Mere end 30 sygeplejersker er beskrevet i bind 1 og 2, og der var mange, jeg læste om for første gang. Ridder af Dannebrogsordenen og Florence Nightingale Medaljen er blandt de æresbevisninger, danske sygeplejersker har modtaget inden for forskellige felter af sygeplejen. Jeg fik fornemmelsen af at være omgivet af helte. For det meste døde helte. Tag f.eks. Charlotte Larsen (1849-1907), som utrætteligt eksperimenterede med at fremstille en helt ren jodoformgaze. Det lykkedes. Hvad eksperimenterer sygeplejersker med i dag? Livsstilsamtaler, vigtigheden af trøst i sygeplejen, evidensbasering osv.

En biografi, der har gjort et særlig stærkt indtryk på mig, er om kørestolsraceren Connie Hansen. Som 13-årig faldt hun ned fra et træ, brækkede ryggen og blev lam fra hofterne og ned. Hun havde altid været et fysisk aktivt barn, dyrket gymnastik og svømmet. Et år efter ulykken startede hun igen med at svømme, senere begyndte hun på kørestolsrace, som hun bl.a. vandt guld inden for ved de handicappedes OL, Paralympics, i Seoul 1988. I et interview har hun sagt:

''Jeg går ikke og tænker, at ''hvis jeg nu ikke var kommet til skade, så ville jeg.'' Det er ligesom et træ, man kapper topskuddet af. Som regel kommer der et skud ved siden af, der vokser lige op. Og snart kan man dårligt se, at det er et sideskud.'' Citatet bider sig fast og kunne have stået som indgangssætning til Dansk Biografisk Leksikon. Det er dækkende for mange af de biograferede kvinder.

Af Helle Ploug Hansen, sygeplejerske og antropolog, lektor ved Syddansk Universitet, Institut for Idræt og Biomekanik, Odense.

Slagger fra en anden tid

Peter Thielst

Kødets lyst - tankens list

København: Tiderne Skifter 2000
184 sider, 238 kr.

Forestillingerne om krop, køn og seksualitet er en del af vor egen historie, og flere af vore ideer om mand og kvinde, maskulinitet og feminitet ''ligger i sindet som slagger fra en anden tid.'' Peter Thielst søger at skildre de lange linier bag nogle af fortidens tankefigurer, som stadig virker ind på vore forestillinger om krop, køn og seksualitet. Thielst introducerer emnet til et bredt publikum, han er levende og velformuleret og leverer brede kig tilbage i historien om sproget, om patriarkatet, om ekspansionen, om frelsen, om disciplineringen og om frisættelsen.

Peter Thielst ønsker at gå fra praksis til teori, dvs. til de ideer, vi gennem tiden har gjort os om kroppen og kønnet. Kroppens idéhistorie starter i sproget som et begreb og som en forestillingsverden. Sprog og ideer opstår ikke i et tomt rum, men altid i en social og kulturel sammenhæng.

Thielst beskriver bl.a. det antikke Grækenlands noget mandschauvinistiske filosofi, hvor det både i ægteskabet og i hjemmet er manden, der bestemmer. Ikke alene har naturen gjort manden stærkere og mere herskende end kvinden, den har også gjort ham mere forstandig til at lede det fælles liv og disponere over kvindens krop. Herefter går turen til kristendommen, hvor frygten for kødets lyst trænger sig på. ''I skal leve i ånden og ikke følge kødets lyst,'' skrev Paulus til menigheden i Galatien. Meningen med ægteskabet havde intet at gøre med sanselige og ømme strømninger, men skulle beskytte gode ægtefolk mod den utugt, der på forskellig vis rumsterede udenfor. Ægteskabet bliver således til regulator for kødets lyst.

Kødets lyst er stadig under skarpt opsyn. Vi har bevæget os fra den kirkelige ydre, rå og utilslørede tugt af kødets lyst til ønsket om disciplinering af kroppen gennem kurbade, diætforskrifter, kondicykler, fitness, renselseskure og kirurgisk formet skulpturkrop. Noget tyder på, at vi har bragt os i en situation, hvor ''kroppen er blevet kroppens fængsel.'' Kødets lyst er blevet til glosuppe og snak, forvandlet til tekst og billeder ''..., som falder fint i tråd med en anden af informationsteknologiens tildragelser: mobiltelefonen, der overalt og meget konkret italesætter den nærhed, der er gået tabt,...''

Sygeplejersker yder sygepleje til mennesker med kroppe, køn og seksualitet. ''Kødets lyst - tankens list'' demonstrerer med al tydelighed, at en naturlig krop, et naturligt køn eller en naturlig seksualitet er en illusion.

Det betyder, at det ikke er ligegyldigt, hvilken ramme og form for systematik sygeplejersker vælger at anskue sygepleje inden for. Ideer om krop og køn fødes og lever i sproget og med dem forskellige former for disciplineringer. Det er nyttigt at medtænke, inden f.eks. Virginia Hendersons identifikation af 14 almenmenneskelige behovsområder indsættes som det perfekte skelet til evidensbasering og monitorering af sygepleje.

''Ordene skrives med en tunge i en mund,'' citerer Thielst Jean-Paul Sartre for at have sagt i et interview. Trods 2.500 års bevidsthedsfilosofi og dyrkelse af den rationelle tanke kan vore meninger og ideer ikke unddrage sig kroppen. Ideer og sprog f.eks. om sygepleje handler i høj grad om kroppe og køn.

De er opstået i en social og kulturel sammenhæng, hvor tugtens og disciplineringens mange ansigter bevidst eller ubevidst kommer til syne som med- eller modspillere.

Af Helle Ploug Hansen, antropolog og sygeplejerske, lektor ved Syddansk Universitet, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Institut for Idræt og Biomekanik, Odense.