Kulturmøde - med børn i udlandet

At rejse til Bolivia, det var da o.k., mente Jonas på syv år: ''Hvor længe skal den ferie vare?''

Han var godt i gang med første klasse og den lokale fodboldklub og kunne selvfølgelig ikke overskue omfanget af forældrenes beslutning om at flytte til Sydamerika i et par år.

Skolebørn er generelt åbne og nysgerrige, de stiller ofte meget konkrete spørgsmål om det nye land: ''Slår man børnene i skolen?'' ''Kan man købe vingummier?'' Men jo ældre børnene er, jo mere vil tankerne kredse om savn af familie og ikke mindst det at skulle rejse fra gruppen af venner.

Hvis man på forhånd kan få kontakt med andre familier, der bor i samme land, vil de kunne give gode råd og værdifulde oplysninger. For skolebørnene vil skiftet til et andet skolesystem ofte være en stor omvæltning, selv om man vælger en international skole. Det kan være en hjælp, at man i forberedelsesfasen taler om, hvad der adskiller udenlandske skoler fra de danske. Der er andre regler og normer på de udenlandske skoler, for danske børn vil det typisk være mere disciplin, flere prøver og større krav i forhold til lektier.

Det udenlandske skoleliv fylder ofte mere i børnenes hverdag, end vi er vant til. Skoledagen er længere, og der er ofte en masse sports- og kulturtilbud knyttet til skolen. At starte skole i et andet land betyder også, at barnet skal tilegne sig et eller flere nye sprog. Man kan i den forbindelse overveje, om sprogundervisningen allerede skal starte inden udrejsen.

Forberedelsestiden er en tid, hvor familien har mulighed for at samles om et fælles projekt. At rejse ud giver mulighed for at bryde hverdagens rutiner og være sammen på en ny måde. At forberede sig på at rejse ud er at læse bøger og se billeder fra det nye land, at opsøge og dele viden om det nye sted og lægge planer om ture. Der ligger en masse drømme og forventninger i denne fase.

Samtidig skal der træffes mange konkrete beslutninger. Det kan være lige fra, hvad man skal bringe med sig, også til den første tid, hvor man venter på flyttelæsset, til hvordan man siger farvel til familie og venner, og hvilke aftaler man skal have for at bevare kontakten. Men selv om man forbereder sig på at rejse ud med sine børn, vil man senere erfare, at der er meget, man ikke på forhånd kan forberede sig på. Det er en del af eventyret.

Et nyt og fremmed land

Den første tid i det nye land er ofte præget af lettere kaos og et hav af praktiske ting, der skal ordnes. De første par uger kan man blive grebet af en følelse af eufori, alt er så eksotisk, fremmed og spændende. Kunsten er at lande med begge ben på jorden og få skabt en hverdag, hvor familien fungerer og trives.

For børnene kan den første tid indeholde et savn af det, de kommer fra, ikke mindst venner og familie. Der kan opstå et slags tomrum, indtil de starter i den nye skole og begynder at etablere nye kontakter. For skolebørnene, hvor vennerne er så vigtige, kan deres søskende pludselig få en ny rolle i deres liv. Selv mindre søskende, der før blev betragtet som forstyrrende elementer, bliver taget til nåde og lukket ind i legens magiske univers.

Legen har stor værdi, når de nye indtryk skal bearbejdes, og børnene skal have styr på den nye kulturs mere barske sider. At rejse ud bringer børnene i en masse nye situationer, de skal forholde sig til og tackle. Forandringerne kan, især i starten, virke overvældende. Det kan f.eks. være mødet med tiggere, der gør stort indtryk. Børn på deres egen alder, der pjaltede og sølle kommer og beder om penge.

Pludselig kan man som forældre opleve ens egne børn klæde sig ud i pjalter eller få tilbud om at få pudset sko. Legen giver et vigtigt praj om, hvad der optager børnene, og hvordan de bearbejder det. Det kan også være barnet, der har været skrækslagen for den lange flyvetur, og som i flere uger er opslugt af at bygge flyvemaskiner.

Selv store skolebørn har brug for et frirum til at lege

Side 29

og få bearbejdet oplevelserne. De kan også have glæde af at formulere deres tanker i en dagbog eller i breve til vennerne i Danmark. En anden mulighed er at give dem nogle indbydende tegne/maleredskaber, der appellerer til deres kreativitet.

Ligesom hverdagen i Danmark kan give barnet nederlag og sorger, er livet i det fremmede heller ikke renset for smerte. Børns reaktioner kan blive forstærket af den fremmede kultur, og specielt i den første tid kan stærke følelser af hjemve pludselig overmande barnet.

Som forældre kan man selv befinde sig i en tilstand, hvor man er kommet sig over den første eufori og prøver at holde styr på sig selv og måske har svært ved at forholde sig til barnet. Skyldfølelsen kommer snigende: ''Måske havde de, der advarede om, at vi ikke skulle hive vores børn ud af den danske tryghed, alligevel ret.''

Når man har taget så vigtig en beslutning på sine børns vegne, er man nok ekstra følsom og opmærksom på, hvordan oplevelserne påvirker børnene og deres trivsel. Den norske læge og psykiater Finn Skårderud giver i sin bog ''Uro'' (1) en beskrivelse af vores kultur, hvor vi så ihærdigt søger smertelindring og derved kan komme til at ødelægge muligheden for at erhverve kompetence til at håndtere smerte. Vi skal øve os i at tåle vores børns følelser, så de herved kan udvikle kompetencen til at tackle dem.

Hvis børnene mærker, at vi accepterer deres ubehag og ikke prøver at trøste det væk, får de selv chancen for at klare og overvinde det. Det er muligt, at der er behov for, at vi senere griber mere aktivt ind, men i første omgang kan det være godt nok bare at være der, og at børnene oplever accept og åbenhed omkring deres følelser og tanker. 

Et andet skolesystem

Det er en stor udfordring for et barn at skulle omstille sig til et anderledes skolesystem. Ofte vælger forældrene en international skole, hvor der går børn fra

Side 30

hele verden, og hovedsproget er engelsk. Man skal ikke ret langt væk fra Danmark, før det er andre normer og værdier, der gælder i skolerne. Det vil typisk betyde, at børnene f.eks. bliver mødt med et krav om meget større disciplin og autoritetstro. Man kalder læreren ved efternavn og stiller op i rækker. Emner og materialer er valgt på forhånd, så deltagerstyret undervisning er sjælden, hvorimod der er meget udenadslære. Man vægter de individuelle præstationer højt, og mange steder uddeler man præmier både for akademiske præstationer og for god adfærd.

Første gang, man som forældre bliver kaldt til skolens præmieoverrækkelse, er det en underlig fornemmelse. Der bliver holdt taler om god moral, og udvalgte børn bliver kaldt op for at modtage et æresbevis. Det kan dog være svært at lade være med at trække på smilebåndet, når eleven, der skal have en præmie for aldrig at have forsømt skolen, ikke er til stede.

Som forældre skal man være varsom med ikke konstant at udtrykke kritik og skepsis i forhold til skolen. Det kan bevirke, at børnene bliver forvirrede og ambivalente i forhold til deres skolegang, for meget ofte ser man dem overtage forældrenes forbehold. I stedet kan man tale om konkrete episoder, hvor barnet undrer sig. F.eks. når en lærer hænger resultaterne af matematikprøverne op på væggen med de bedste resultater øverst. Det kan give anledning til en snak om alternative måder at gøre tingene på.

Der er masser af inspiration og positive sider ved at møde et nyt skolesystem. Bare det at begynde at mestre et eller flere nye sprog giver selvtillid. Eller når børnene kommer hjem fra skole med nye sange, vittigheder og måske har lært at spille på et af de lokale instrumenter. Det er også berigende, når børnene laver projekter, hvor formålet er at samle skolematerialer og tøj ind til en skole i et af landets slumområder.

Det hele kulminerer i et besøg på skolen, hvor de skal læse op for en gruppe børn. Problemet er bare, at skolen ikke har nogen skolegård, så det foregår ude på gaden. Det giver stof til eftertanke at opleve, at der er børn, der går i skoler, hvor man kun har ét toilet, og at klasseværelserne er så små, at der ikke er plads til alle.

Mødet med en ny kultur

Den dag du ser din søn gøre korsets tegn på fodboldbanen, inden han skyder straffe, ved du, at han er nået langt i sin integration. ''Selvfølgelig skal jeg det, mor, det gør vi alle her i Bolivia,'' var hans kommentar til min forundring.

På nogle områder vil man opleve, at børnene tilegner sig det nye lands adfærdsmønstre og værdier, men der er også nogle sociale regler, der er svære at acceptere for en syvårig dreng, f.eks. at der kindkysses både ved goddag og farvel. Derimod protesterer han ikke over, at man får en gave med hjem, når man har været til fødselsdag. Man kan også vænne sig til, at tid er et afslappet, elastisk begreb. Det betyder, at nogle børn først dukker op to timer efter, man har inviteret dem til børnefødselsdag. Men så bliver festen til gengæld også det længere i den anden ende.

At rejse væk fra Danmark giver mulighed for at anskue verden fra en ny vinkel, men også for at se sit eget land med andre øjne. Det kan skabe grobund for at snakke om, hvad der er godt og dårligt ved at bo i Danmark. At rejse ud giver børnene erfaring med at omgås børn med forskellig baggrund og anderledes adfærdsmønstre. I kulturmødet ligger også opdagelsen af, at selv om man befinder sig på den anden side af jorden, er der noget alment menneskeligt, vi har tilfælles. Det er ikke så afgørende, hvilken kultur man kommer fra, det er mere de menneskelige egenskaber, der betyder noget.

Kunsten er at finde sit eget ståsted i en verden med så mange indtryk, informationer og værdier. For børn omkring pubertetsalderen kan det være ekstra svært. De er i en fase, hvor de frigør sig fra forældrene, og forholdet til dem er derfor ofte præget af ambivalens. Det kan gøre det vanskeligere for forældrene at støtte dem.

Side 31

Hvis de ikke har formået at skabe nye venskaber, kan de opleve en stor ensomhedsfølelse og frustration. Og hvad gør man, når tiden, hvor rødderne burde vokse, er kommet, og den 11-årige datter pludselig beder om en enkeltbillet til flyet hjem, fordi hun vil tilbage til den gamle skole og sine venner derhjemme?

Det, der ofte kan volde problemer, er at etablere nye dybe venskaber. Det kan skyldes mange faktorer, bl.a. kan der opstå en sproglig barriere. Der kan gå lang tid, inden man frit og hæmningsløst kan udtrykke sig på et nyt sprog og rigtig tør folde sig ud i klassen. Mange børn oplever også, at de er anderledes.

Det kan være svært at få fornemmelsen af, at man rigtig hører til i den nye gruppe, især hvis man har problemer med at aflæse og acceptere de nye sociale koder.

Det kræver overskud og fantasi at finde på strategier, der kan forandre den fastlåste situation for et barn, der ikke trives. Spørg barnet. Måske finder hun på at kaste sig ud i et intensivt dansekursus, hvor sproget ikke er så vigtigt, men hvor det handler om at være sammen om en fælles aktivitet. Eller en ferie i Danmark, der giver vished om, at alt er, som det skal være. Det er vigtigt at bevare kontakten til de personer, barnet er knyttet til i Danmark. Det giver tryghed at vide, at dem derhjemme stadig er der.

At rejse ud kan også betyde, at familien får styrket sin funktion, da den bliver en vigtig base for omsorg og tryghed i de fremmede omgivelser. Familien kan også opleve perioder, hvor den er under kraftig belastning, da man bliver mere afhængig af hinanden end i Danmark, hvor man har sit normale netværk. Det påvirker alle familiemedlemmerne, hvis en i familien ikke trives.

At få rødderne i det ny land til at vokse er en dynamisk proces, der forløber forskelligt fra barn til barn. Søskende vil kunne reagere vidt forskelligt. Der er mange faktorer, der spiller ind, bl.a. personlighed, motivation, alder, køn og tidligere erfaringer. Det er ofte børnene, der reagerer først og kraftigst, men det er samtidig også tit børnene, der er hurtigst til at omstille sig og skabe kontakter. I mange lande er børn en god indgang til at få kontakt med den fremmede kultur.

Tilbage til Danmark

Så lykkedes det alligevel: At få skabt en tilværelse på den anden side af jorden, hvor hele familien blev tiden ud. Det er ikke bare lykke at flytte sin hverdag uden for Danmarks grænser, men også en stor udfordring. Det er eventyr, personligt udviklende, styrkelse af familiesammenholdet, masser af oplevelser. Det er også bekymring, savn og ensomhed. Og det kræver udholdenhed og fantasi. Det er vigtigt ikke at idyllisere udelivet med børn, når andre familier senere kommer og spørger. Der er så mange facetter i det. Men generelt er det mindre smertefrit at rejse ud med små børn, med skolebørnene kræver det flere overvejelser.

Når man selv har prøvet at skulle bosætte sig i et fremmed land, giver det stof til eftertanke, hvordan udlændinge har det, når de bosætter sig i Danmark. Både om, hvor sårbar man er over for de signaler, der kommer fra lokalbefolkningen og landets politikere, og om, hvor meget man vil kæmpe for, at ens børn kommer til at trives i de nye omgivelser. Det kræver mange ressourcer.

At vende tilbage til Danmark betyder samtidig, at man skal tage afsked med det nye land og de bånd, der er blevet knyttet. Det betyder også, at børnene igen skal opleve et kulturskift. Denne gang er det en kultur, de kender, men som alligevel er forandret lidt i løbet af de år, børnene har været væk. Intet er helt det samme som før. Det er de heller ikke selv. De har fået udvidet deres horisont og har fået noget at sammenligne med.

Måske de har fået en større forståelse for andre kulturer. Så kan man håbe, at der også vil være mulighed for, at de kan dele oplevelserne med de andre børn i det danske skolesystem.

Charlotte Munch Nielsen er p.t. bosat i La Paz, Bolivia.

Litteratur

1. Skårderud F. Uro - En rejse i det moderne selv. Tiderne skifter. København, 1999.

Yderligere litteratur om emnet:

• Christensen M. Nutidsnomader. Rejsens psykologiske udfordringer. Mellemfolkeligt Samvirke. København, 1996.
• Gullestrup Å, Kristensen KH, Weber M. Når Penelope rejser med. Udstationering for hele familien. Gyldendal. København, 1998.