Synspunkt: Løn er tabuord

ISygeplejersken nr. 13/01 udtrykker formand for Rektorforsamlingen for Sygeplejerskeuddannelsen, Sonja R. Skrumsager, et ønske om at tiltrække modne, erfarne unge med god skolebaggrund til faget, og hun konstaterer, at landets sygeplejeskoler oplever stadig mindre søgning. Hun angiver en række årsager såsom små ungdomsårgange, konkurrence med andre ungdomsuddannelser og sygeplejens image i medierne med historier om stort arbejdspres og dårligt arbejdsmiljø. Men hun glemmer at nævne en anden vigtig faktor. Måske er det et tabuord for ledende sygeplejersker?

I Sygeplejersken nr. 16/01 mener Dansk Sygeplejeråds formand, Connie Kruckow, i lederen under overskriften ''Reel snak,'' at rekruttering og fastholdelse af kvalificeret personale kræver gode uddannelses- og arbejdsvilkår, et ordentligt arbejdsmiljø og en god seniorpolitik. Men hvad med at komme med ''reel snak?''

Også hun glemmer at nævne den meget vigtige faktor. Måske er det et tabuord for Dansk Sygeplejeråds formand?

Tabuordet hedder løn! Jeg tør godt skrive og sige det, for jeg er én af de markarbejdere, der dagligt græmmes over misforholdet mellem sygeplejerskers uddannelsesniveau, ansvarsområder, arbejdsindsats og sygeplejerskers udbytte i lønningsposen.

Ifølge de nyeste opgørelser ligger udviklingen af nettolønnen for sygeplejersker under gennemsnittet for de offentligt ansatte i perioden 1998-2000. Flemming Ibsen, som er arbejdsmarkedsforsker og lektor på Aalborg Universitets Center og medforfatter til en netop udkommet bog om ny løn, ''Løn som forskyldt?,'' konkluderer, at ved overgang til ny løn:

• har lederne fået de største lønstigninger og de højtlønnede de absolut største tillæg
• har de lavtlønnede fået de absolut laveste tillæg og mændene flere og større tillæg end kvinderne.

I et hierarkisk system er det personerne, der sidder tættest på toppen (lederne), som har fået den største bid af kagen, og de har sørget for, at deres mellemledere har fået en stor bid af kagen, og så er der desværre kun kagekrummerne tilbage til alle gulv- og markarbejdere, som jo paradoksalt nok er en forudsætning for de ovennævnte lederes berettigelse.

Som et kuriosum kan jeg nævne, at lønforhandlingerne efter sidste overenskomst forår 1999 endnu ikke er afsluttet mellem Dansk Sygeplejeråd og min kommune, hvilket jeg finder totalt uacceptabelt og demoraliserende.

I Dansk Sygeplejeråds rekrutteringsavis til sygeplejerskeuddannelsen står følgende formulering om lønforhold:

''I sygeplejefaget er løn ikke bare løn - også her har du flere muligheder!''

Med 28 år på bagen som sygeplejerske må jeg konstatere, at så har jeg forspildt min chance, selv om jeg har taget både efteruddannelse og to videreuddannelser. Jeg giver Ellen Thulstrup ret i hendes kommentar i Sygeplejersken nr. 16/01, at ''Dansk Sygeplejeråd ikke kan sælge varen, hvis der ikke følger lønkroner med.''

Hvordan kan Sonja Skrumsager og Connie Kruckow tro, at modne, erfarne og gymnasieuddannede unge kan tiltrækkes af et fag, hvis udøvere i dag er dybt utilfredse med lønniveauet? Dårlig løn skaber utilfredshed, og utilfredshed skaber dårligt arbejdsklima. Sygeplejen er et dejligt fag med spændende muligheder for job samt efter- og videreuddannelse, men lønnen er vores fags altoverskyggende problem, så se at få skyklapperne af og kald en spade for en spade. Nutidens unge med en bred vifte af ungdomsuddannelser foran sig vil ikke udelukkende vælge erhverv for at ''være noget for andre,'' de vil se resultater af deres indsats i arbejdslivet, også helt kontant i lønningsposen.

Berthe Martensen er ansat i Århus Kommune.