Udredning og behandling af natlig vandladning hos børn

Udredningen består af i alt tre ambulante besøg. Ved første besøg foretages der en grundig gennemgang af barnet, urinen undersøges, der laves en vandladningsundersøgelse (uroflow samt residualurinmåling), der måles blodtryk og udføres en objektiv undersøgelse af barnet. Herefter sendes barnet hjem med skemaer til registrering af såvel dagvandladning som natvandladning og registrering af barnets drikkevaner. Målingerne foretages over en 14 dages periode, hvor man i weekenderne fokuserer på dagvandladning samt drikkevaner.

Ved andet besøg gennemgås skemaerne, så man kan se, hvor mange våde nætter der er tale om. Man kan vurdere barnets funktionelle blærekapacitet, og man kan se, hvordan barnets drikkevaner og vandladningsvaner er. Barnet får udleveret skemaer til en ny 14 dages periode, her skal der samtidig laves en titrering med desmopressin, hvor der i den første uge gives minimum dosis og anden uge gives maksimum dosis.

Ved tredje besøg gennemgås skemaerne.

Man kan ud af registreringerne læse, hvilken behandling barnet har brug for.

De børn, der har de små blærer, men i øvrigt har sunde drikke- og tissevaner, er velegnede til behandling med en enuresisalarm.

Sunde drikke- og tissevaner består i, at barnet skal drikke ca. 1.500 ml jævnt fordelt over dagen, det skal gå på toilettet ca. 4-8 gange i løbet af dagen og ikke have nogen form for daginkontinens.

De børn, der har den meget store natlige urinproduktion, har god effekt af medicinsk behandling med desmopressin.

De børn, der har en eller anden form for vandladningsforstyrrelse i form af pollakisuri, urge- eller daginkontinens, skal have udredt og behandlet denne, før man tager fat på de nocturne problemer. Ofte viser det sig dog, at den natlige problematik forsvinder af sig selv, når barnet får styr på sin dagvandladning.

Af de børn, der på Skejby Sygehus bliver behandlet med alarmapparat, bliver minimum 75 pct. tørre. Vi vælger den alarmtype, som vi synes er bedst egnet til det enkelte barn.

Barn og forældre får en grundig instruktion i brug af alarmen.

Behandlingen strækker sig over minimum otte uger, og det skal være uden svinkeærinder, altså konsekvent behandling.

Behandlingen kræver stor forældredeltagelse. Intet barn kan klare behandlingen alene, men barnet skal dog være hovedaktøren.

Det kan være nødvendigt, at forældrene i en periode sover sammen med barnet.

Når alarmen lyder, skal barnet ruskes vågent, hjælpes ud på toilettet for at tisse færdigt, have rene trusser på og så ellers ind i seng igen for at sove videre. Barnet må ikke vækkes mere end to gange om natten, da det ellers vil gå ud over barnets evne til at koncentrere sig om dagen.

I behandlingsperioden skal der registreres hver nat. Dette er vigtigt, for at barn og familie kan holde motivationen. Otte uger er en lang periode at holde styr på, både for behandlere og for familien.

Gennem behandlingsperioden er der telefonkontakt til fast kontaktperson minimum hver 14. dag. Barn og forældre opfordres til at sætte sig sammen og se på skemaet før telefonkonsultationen. Det er vigtigt for begge parter nøje at følge udviklingen i behandlingen. Det er vigtigt for barnet selv at få lov til at give udtryk for, hvordan det oplever, at behandlingen påvirker det, og hvordan udviklingen i behandlingen er. Ved telefonkonsultationen gennemgås de sidste 14 dages behandling, og der lægges evt. nye planer for den næste 14 dages periode. Der tales om eventuelle problemer, og om hvordan barnet samarbejder i behandlingen. Der bliver korrigeret, koordineret, rådgivet og opmuntret. For at behandlerne kan give den bedst mulige vejledning og støtte i behandlingsperioden, bliver der i afdelingen ført registrering af disse konsultationer.

Gennem perioden har vi mulighed for at konferere med de tilknyttede læger, hvis ikke der sker nogen udvikling i behandlingen. Der kan evt. blive tale om en kombinationsbehandling med alarm og desmopressin.

Ved afslutning af behandlingen, som sker, efter at barnet har ligget tør i tre uger, orienteres forældrene om, at der er en vis procentdel, der har recidiv inden for det første år. Hvis det bliver tilfældet, kan de uden videre henvende sig direkte til deres kontaktperson for at få genoptaget behandlingen.

Den gruppe børn, som ikke bliver tørre ved hjælp af alarmbehandling, får ofte en kombinationsbehandling med desmopressin. Hvis dette heller ikke lykkes, kan der blive tale om yderligere udredning.

Behandling med alarmapparater er en god, men krævende behandling. Krævende for både barn og forældre. Derfor er det utrolig vigtigt, at man gør et grundigt forarbejde, således at man er rimelig sikker på, at barnet får en god og succesrig oplevelse.

Min kommentar tager udgangspunkt i veldokumenteret forskningsmateriale.

Yderligere information kan fås hos undertegnede.

Lisa Larsen er ansat ved Center for Børneinkontinens, Skejby Sygehus.