Sygeplejersken
Venskab for livet
Florence Nightingale lod sig inspirere af diakonisserne på Kaiserswerth.
Sygeplejersken 2001 nr. 20, s. 41
Af:
Dagmar Bork, sygeplejerske
Florence Nightingales begravelse i 1910. Kisten blev båret af soldater fra det regiment, der havde kæmpet i Krimkrigen. Foto: London Illustrated News Company
Florence Nightingale levede fra 1820-1910. Hun anses for stifter af den moderne sygepleje, hvor kvinder fra alle samfundslag uddannes til sygeplejersker efter en flerårig alsidig uddannelse. Hendes liv og virke i krig og fred er beskrevet, og i sygeplejens historie nævnes også, at Florence Nightingale i 1850 besøgte diakonissestiftelsen i Kaiserswerth (se artiklen om Friederike Fliedner) og året efter var elev på stiftelsen i tre måneder.
Om sit første besøg, som hun havde set frem til, skrev Florence Nightingale: ''Jeg så Rhinen med de samme følelser, som pilgrimmene så det hellige land.'' Mellem præstefamilien og Florence Nightingale blev der sluttet venskab for livet, og da Fliedners ældste datter, Louise, i 1864 skrev og fortalte Florence Nightingale om sin fars død, svarede hun: ''Hvilken efterretning, De har sendt mig! Det er for mig, som havde jeg mistet en fader. Han var min første læremester. Allerede som barn faldt en beretning om hans arbejde i mine hænder, og derigennem blev mit liv bestemt.''
Florence Nightingale dannede i England sin egen skoleform, men havde impulser med fra Kaiserswerth. Diakonissernes moderhusskole og Florence Nightingale Skolen voksede frem side om side i sidste halvdel af 1800-tallet, og begge linjer er fundamentale også for vor tids sygepleje.
For en nærmere gennemgang af Florence Nightingales tanker, se kommentarerne til ''Notes on Nursing'' i Sygeplejersken nr. 43-51, 1999.
Litteratur
- Lavinia Dock: A History of Nursing, bind 3, G.P. Putnam's Sons New York and London.
- Fliednerarkiv i Kaiserswerth.
Interview med Dagmar Bork: Fortiden fascinerer. Sygeplejersken nr. 51/2002
2007
Sønderjysk sygehusvæsen fra besættelsen til i dag
Artiklen henvender sig til sygeplejersker, der er interesserede i det sønderjyske sundhedsvæsens historie. Den er baseret på forfatterens udforskning af lokalhistorien og beskriver hverdagen under besættelsestiden og udviklingen i sygehusdrift, organisation og sygepleje frem til nutiden.
Sønderjysk sygehusvæsen: Fra fattiggård til moderne sygehus
Artiklen henvender sig til historisk interesserede sygeplejersker. Den er baseret på forfatterens udforskning af lokalhistorien i Sønderjylland og beskriver udviklingen i sygehusvæsenet fra ca. 1864 til 1950. En efterfølgende artikel går tæt på besættelsestiden og udviklingen i sundhedsvæsenet efter 2. verdenskrig.
2005
Diakonisser plejede den udbrændte digter
To erfarne diakonisser fik til opgave at pleje den berømte digter, da han i 1872, knap tre år før sin død, blev ramt af alvorlig sygdom. Men selv om han var formuende, og det var kutyme, at man betalte for sin pleje, så besluttede bestyrelsen for Diakonissestiftelsen at tilbyde tjenesten vederlagsfrit.
2004
Sygepleje på tværs af nationale modsætninger
Danske søstre, tyske diakonisser og østrigske nonner plejede de sårede og døende soldater i krigen mellem Danmark og Preussen/Østrig i 1864. I breve, som ikke tidligere har været offentliggjort, beskriver især de tyske diakonisser arbejdet med amputeringer, forbindsskifte, sårpleje, trøst og bortskaffelse af lig. De danske læger var i begyndelsen stærkt utilfredse med kvindernes tilstedeværelse, men efter krigen var der kun ros tilovers for deres arbejde.
2002
Afdelingssygeplejersken på Sønderborg Kasernes infirmeri forestod sin afdeling med militær præcision. Døgnrytmen lå i faste rammer, og hun havde rede på alt fra journaler til antallet af stiklagner i linnedrummet og antallet af teskeer i køkkenet. Hver morgen stod hun veloplagt parat til at modtage nye patienter.
En gave til sygeplejens fremme
På Dansk Sygeplejehistorisk Museum ved Kolding Fjord ses i den permanente udstilling et skab, der har stået hos en hjemmesygeplejerske på Als, og som har rummet diverse artikler til brug i plejen.
2001
Spørgsmålet ''hvor gammel er sygeplejen?'' besvares som regel med ordene: ''Lige så gammel som menneskeheden,'' og det findes der faktisk vidnesbyrd om.
Cathrine Sørensen var sygeplejerske og missionær i Tanganyika - i dag Tanzania. Under 1. verdenskrig blev hun og hendes mand interneret af englænderne i krigsfangelejre og vendte først hjem til Danmark i 1919.
Diakonisser deporteret til kz-lejr
Den ene af to diakonissesøstre fra Kaiserswerth overlevede ophold i udryddelseslejren Auschwitz.
Søster Hansine Holst-Nielsen blev offer for grænselandets særlige forhold.
Sjældent at se sygeplejerskernes firkløver på kirkegårde.
Dansk Sygeplejeråds tidligere formand Maria Madsen voksede op i danske omgivelser i det dengang tyske Sønderjylland.
Banebryder for kvinders frigørelse
Friederike Fliedner nåede i sin korte virketid som forstanderinde for den første diakonissestiftelse at grundlægge mange af de principper, der fortsat er bærende i sygeplejen.
Elise Hepp fulgt til graven af både danske og tyske honoratiores.
Florence Nightingale lod sig inspirere af diakonisserne på Kaiserswerth.
1999
Da økonomen forestod sygeplejen
Et sygehus i hertugdømmet Slesvig i tysk tid og efter 1920. Træk fra sygeplejens historie gennem 100 år på Haderslev Amts sygehus i Gram.
De danske myndigheder lagde fra første færd vægt på, at syge tyske flygtninge blev behandlet og plejet af tysk personale. Det var baggrunden for, at man efter Danmarks befrielse i 1945 indrettede Haderslev Katedralskole til flygtningesygehus. Kun to af flygtningesygehusets stab var danske.