Handleplaner giver beboerne tryghed

Livskvalitet hos meget svage ældre er beskrevet i antropolog Jorun Christoffersens undersøgelse ''Livskvalitet hos de svageste ældre'' (1). Ud fra et tre-årigt feltarbejde på tre forskellige plejehjem har hun bl.a. undersøgt, hvad de svageste ældre selv oplever som livskvalitet. Beboernes opfattelse af livskvalitet omfattede følgende:

• At blive set og ikke overset.
• At blive hørt og ikke overhørt.
• At ens afhængighed af andre anerkendes.
• At få hjælp uden at skulle bede om det.
• At have ret til passiv deltagelse.
• At slippe for at skulle tage stilling til de mange daglige gøremål.
• At have ret til at slappe af.
• At få accept for udsving i ens formåen.
• At føle sig tryg.

Forudsigeligheden skaber tryghed for de ældre i sammenhæng med, at ens livsmønster og hverdagsliv respekteres. Modsat bliver livet anstrengende, når hverdagens mønstre brydes. Det opleves som ydmygende at skulle bede om hjælp, og det er ofte en stor overvindelse at bede andre gøre dagligdags ting for sig.

For plejepersonale er det derfor af stor vigtighed at give hjælp på en sådan måde, at den, der modtager hjælpen, ikke føler sig til besvær, og at hjælpen gives ud fra en solidaritetsfølelse og med gensidig respekt.

En individuel plejeplan er et af de ønsker, Landsforeningen for Pårørende til Svage Ældre ofte fremkommer med, specifikt udtrykt i forbindelse med udgivelsen af ''Hvidbogen'' (2), som er en samling af bidrag med pårørendes deprimerende beretninger om deres oplevelser i forbindelse med familiemedlemmers ophold på plejehjem (se den foregående artikel: ''Hvidbog med sort indhold'').

Plejeplaner skal sikre individuelt tilpasset pleje og omsorg, hvori de pårørendes viden og ressourcer inddrages, og hvor der foregår en løbende dialog.

Mindre afhængighed af en enkelt hjælper

På det plejecenter i Fåborg, hvor jeg arbejder, har vi i to år brugt individuelle plejeplaner hos alle klienter på plejecenteret og i det tilhørende distrikt.

Vi bruger betegnelsen ''handleplaner'' frem for ordet ''plejeplaner,'' da planerne ud over den egentlige pleje også omfatter opgaver af dagligdags karakter. Et af målene med planerne er at gøre beboeren mindre afhængig af den enkelte hjælper, og at beboeren har indflydelse på de ydelser, der er behov for.

Planen skrives af kontaktpersonen, så den dækker over flere dage (se boks 1 og 2), drøftes med beboerne, deres pårørende og den evt. tidligere kontaktperson. Alle udførte handlinger dokumenteres med initialer og dato.

Rubrikken ''Afvigelser'' bruges til at beskrive evt. ændringer af det aftalte, dette specielt med øje på, at en handleplan ikke må blive en fastlåst procedureplan, men en fleksibel ramme, inden for hvilken der handles. Er der flere gange gentaget handlinger under ''Afvigelser,'' retter kontaktpersonen det til under faste handlinger ved den næste opdatering, som foretages ca. hver 4.-5. uge. 

Tilstræbt lighed mellem beboer og personale

I dialogen, der foregår ved skrivningen af den enkelte handleplan, tilstræber vi, at der er lighed mellem beboer og personale i opfattelsen af, hvad der er væsentligt og relevant for situationen ud fra den betragtning, at der er forskel på den vinkel, opgaverne anskues på. Beboeren kender sine svagheder, føler sin afmagt og oplever sin afhængighed af andre, personalet har den faglige indsigt, praksiserfaring relateret til sygdomme og politisk vedtagne

Side 21
Billede

Side 22

regler for ydelserne. Samarbejdet må tage udgangspunkt i den enkeltes situation, hvor personalet skal støtte i egenomsorg.

Er der uklarhed i forventningerne til ydelsernes omfang, eller er livsglæden blegnet, kan der opstå misforståelser. Ønsker en beboer f.eks. passivt at blive plejet, og personalet modsat ønsker mere aktivitet, er der behov for en uddybende dialog, hvori det er frugtbart at inddrage pårørende og evt. tidligere kontaktpersoner.

Når der står ''Rengøring,'' udføres dette i henhold til den kvalitetsstandard, der foreligger.

En handleplan kan beskrive mange forskellige ting, f.eks. hvilken type ble, der evt. skal bruges, at dynen skal lægges rundt om tæerne, at der skal stå et glas syrlige bolcher på natbordet m.m. Alle de små ting, det er så rart at få ordnet, og som det er så besværligt at skulle bede om eller forklare. Alle handlinger dokumenters ved, at den, der udfører de beskrevne handlinger, skriver dato og initial.

For den nye hjælper eller vikaren er det betydelig nemmere at overtage opgaver, når der foreligger en god handleplan.

Kunsten i at skrive en god handleplan ligger bl.a. i at gøre den overskuelig og sørge for, at kun de væsentligste ting bliver medtaget.

Som ansvarlig for sygeplejen på plejecenteret er jeg med ved udformningen af handleplaner ved de komplekse opgaver, ligesom jeg benytter mig af at se planerne igennem, når jeg er hos beboeren. Det giver en god fornemmelse af den indsats, der ydes, samt mulighed for at spørge ind til evt. afvigelser.

Planerne lægges i beboerens kontaktbog, hvor de gøres lette at finde ved hjælp af en kæmpeclips.

De mere bløde værdier beskrives ikke i handleplanen, såsom den hyggelige snak eller den spontane kaffetår, men det skal det i sagens natur vel heller ikke. Så bliver det måske knap så hyggeligt eller knap så spontant.

Karen Tholle er ansat i hjemmeplejen i Fåborg Kommune.

Litteratur

1. Christoffersen J. Livskvalitet hos de svageste ældre. København: Ældre Sagen; 1999.
2. Pårørendegruppen for Svage Ældre. Svage ældres vilkår i Danmark år 2000 - En hvidbog. Århus: Forlaget Klim; 2001.  

Side 23