Sygeplejerskernes hjerteklinik

Det hænder, at sygeplejerskerne fra Hjerteinsufficiensklinikken på Hvidovre Hospital deltager ved begravelsen af en patient - når det forekommer dem at være den rigtige måde at afslutte et årelangt og nært forløb med patient og pårørende. Det hænder også, at pårørende dukker op for lige at hilse på, længe efter at patienten er død.

Det sker så, at sygeplejersker fra de mere traditionelle sygehusafdelinger bekymret spørger til den professionelle distance.

Den distance er afdelingssygeplejerske Inge-Lise Knøfler ikke bekymret for:

''Man er både til stede som professionel og som menneske. Kompetencen skal være der, og den professionelle pleje leveres, men det ville være kunstigt at holde sig selv som menneske helt udenfor,'' siger hun og fortsætter:

''Mange gange er vi så bange for ikke at være helt korrekte og ikke gøre nøjagtigt, som der står i lærebogen eller overenskomsten. Den tankegang har vi brudt med hos os. Vi låser os ikke fast. Vores udgangspunkt er, at intet er umuligt. Alt kan prøves, hvis det forekommer rigtigt.''

Det er den grundholdning, som ligger bag Inge-Lise Knøflers pionerarbejde med oprettelsen af det sygeplejerskebaserede daghospital, som siden har dannet mønster andre steder i Danmark - og verden.

Første i Danmark

I 1993 begyndte den daværende administrerende overlæge Ib Christiansen og oversygeplejerske Gytha Christensen at sondere

Side 7
Billede

Side 8

mulighederne for at knytte en dagfunktion til den kardiologiske afdeling.

Med det udgangspunkt startede man i 1994 daghospitalet for de hjertepatienter, der ikke nødvendigvis behøvede at være indlagte. Det viste sig hurtigt, at det var hjerteinsufficienspatienterne, der havde mest gavn af en dagklinik. I samarbejde med klinikchef Gorm Jensen, overlæge Søren Lind Rasmussen og dagklinikkens øvrige faste stab har Inge-Lise Knøfler så udviklet klinikken til det, den er i dag.

''Det var i realiteten Danmarks første hjerteinsufficiensklinik, men vi var ikke de første, der fik skiltet på døren,'' fortæller Inge-Lise Knøfler. Det blev i stedet Frederiksberg Hospital, som dog forinden havde studeret ideen i Hvidovre.

I 1995 var Inge-Lise Knøfler for første gang på Nordisk Kongres for at fortælle om sit projekt, og siden har hun holdt talrige foredrag om arbejdet.

Besparelse og bedre pleje

I foredragene lægger Inge-Lise Knøfler vægt på, at man med et sådant sygeplejebaseret daghospital kan forene ressourcebesparelser med optimale betingelser for sygeplejen, og hun uddyber gerne:

''Fordelen hos os er, at vi har meget fleksible rammer i forhold til patienterne. Der er ikke en plan eller et program, som siger 12 besøg og så ud af vagten. Det er patientens fysiske og psykiske behov, som afgør, hvor hyppigt og hvor længe de kommer hos os. Behovet kan være overvejende fysisk, men det kan også være psykisk. Nogle patienter har eksempelvis brug for længere tid til at blive fortrolige med deres hjertesygdom.''

''Den fleksibilitet kan i spidsbelastningsperioder betyde enormt lange arbejdsdage, men den giver stor tilfredsstillelse i form af tætte forhold til patienterne, engagement og arbejdsglæde,'' siger Inge-Lise Knøfler.

Selvstændighed og fællesskab

Inge-Lise Knøfler er afdelingssygeplejerske for den blok, som arbejder med de hjertepatienter, der ikke er indlagte. Den rummer foruden Hjerteinssufficiensklinikken også Rehabiliteringsklinikken samt ambulatoriet og et kardiologisk laboratorium.

På Hjerteinsufficiensklinikken og Rehabiliteringsklinikken er der i alt tre fuldtidsansatte sygeplejersker. Den ene beklæder en rotationsstilling mellem sengeafdelingen og daghospitalet, hvilket giver en god sammenhæng mellem de to afdelinger. På kardiologisk laboratorium er der to projektsygeplejersker, og der er også to sygeplejersker i ambulatoriet.

Der er stor fleksibilitet i den syv personer store sygeplejestab. Stort set alle kan afløse hinanden - og gør det. Det giver god sammenhæng, bred indsigt og fælles forståelse. Fællesskabet om arbejdsopgaverne giver sammen med den store selvstændighed i arbejdet et godt arbejdsmiljø, som manifesterer sig i, at der praktisk taget ikke forekommer personaleudskiftning eller sygedage.

''Vi arbejder selvstændigt, og vi oplever, at sygeplejen virker. Det giver en stor professionel tilfredsstillelse,'' siger Inge-Lise Knøfler som forklaring.

Sygeplejersker er de bedste

Selvom det er en sygeplejerskebaseret afdeling, så vil hun gerne fremhæve det gode teamwork med lægerne, ikke mindst med overlæge Gorm Jensen, som har benyttet sig af muligheden for at uddelegere en del af sin ordinationsret til sygeplejerskerne, når det drejer sig om eksempelvis justeringer af vanddrivende, blodfortyndende eller forebyggende medicin til daghospitalets patienter.

Overlæge Gorm Jensen lægger på sin side ikke skjul på, at sygeplejerskerne gør det fremragende:

''Når det gælder alle de funktioner, som vedrører kontakt med patienterne, overvågning og justering, så er sygeplejersker langt bedre end læger. Det må du gerne skrive!'' siger han.

Derfor er det også efter hans mening helt rigtigt, at daghospitalet er sygeplejerskebaseret.

Sygeplejerskebaseret betyder, at patienterne ved første besøg får tildelt deres egen sygeplejerske, som under hele forløbet er den ressourceperson, som samler og koordinerer indsatsen. Hun fungerer som ankerperson, også i perioderne mellem kontrolbesøgene. Patienten kan altid komme i kontakt med sin sygeplejerske i dagtimerne, og hun er også bindeled til den læge, som patienten plejer at konsultere. Hun sørger i planlægningen for, at det så vidt muligt er den samme læge, som ser patienten hver gang.

''Vi gør meget ud af at gøre patienterne trygge, for det er almindeligt at føle sig bange, frustreret og forladt, når man har fået konstateret en hjertesygdom,'' siger Inge-Lise Knøfler.

Hjerteinsufficiensklinikken har for tiden omkring 170 patienter eller ca. 25 om dagen. Klinikken er placeret i umiddelbar nærhed af døgnafdelingen, og de to afdelinger fungerer som forbundne kar. Når patienterne er færdige med den akutte behandling på døgnafdelingen, overføres de til dagklinikken, og omvendt kan man fra dagklinikken hurtigt få mobiliseret døgnafdelingen, hvis der opstår akutte situationer i løbet af dagtimerne.

På daghospitalet uddannes patienterne og pårørende på samme måde, som man vejleder diabetespatienter. Det er Rehabiliteringsklinikken, der giver denne undervisning, som eksempelvis lærer patienterne at mestre deres sygdom i forhold til væskeophobning og vanddrivende midler. Patienterne har også glæde af at lære at finde rundt i det for dem ofte uoverskuelige udvalg af medikamenter.

Derudover har nogle af patienterne deres egen ''onsdagsklub,'' hvor de udveksler erfaringer om at være hjertepatient. Her er det ret almindeligt, at gamle patienter byder nye velkomne med: ''Du er vel nok heldig, at du er kommet her k

På nogle afdelinger, der arbejder med døende, oplever man, at pårørende somme tider vender deres sorg til vrede mod personalet. På sygeplejerskernes hjerteinsufficiensklinik har man aldrig oplevet klager. Tværtimod er det ikke ualmindeligt, at de pårørende kommer og hilser på, længe efter at patienten er død.

Færre sengedage - øget kvalitet

Når Inge-Lise Knøfler taler om ressourcebesparelse, er det noget, som kan måles. Sideløbende med daghospitalets opbygning, er det lykkedes at reducere antallet af sengedage fra 9,1 til 5 dage.

Inge-Lise Knøfler lægger dog selv mest vægt på, at patienterne får øget livskvalitet og formentlig også lever længere med dagklinikkens sygeplejerskebaserede behandlings- og rehabiliteringstilbud, der alene har patientens behov som udgangspunkt.

De terminale patienter følges omhyggeligt af en fast sygeplejerske, der koordinerer

Side 9

hele den samlede indsats med inddragelse af læge, socialrådgiver, fysioterapeut, diætist, og hvilke specialister der ellers måtte være brug for. Der kan på daghospitalet arrangeres stuegang efter behov mellem kl. 9 og 13.

Hjerteinsufficiensklinikken er indrettet som almindeligt sengeafsnit med mulighed for bl.a. sengeleje, ilt- og inhalationsbehandling samt intravenøs diuretisk behandling, så det også er muligt at passe døende på dagklinikken.

''Der er stor intensitet i at være tæt på mennesker i dødsfasen. I det arbejde skal man være til stede med mere end en hvid kittel. Til gengæld er det også både professionelt og menneskeligt givende at få lov at pleje og støtte, hvor der er stort behov for det,'' siger Inge-Lise Knøfler.

Mange studiebesøg

Hjerteinsufficiensklinikken i Hvidovre har gennem årene haft mange studiebesøg fra andre kardiologiske afdelinger over hele landet, og flere steder har man kopieret ideen. Nogle steder i landet er der også overvejelser i gang om en specialuddannelse til hjerteinsufficienssygeplejerske.

Inge-Lise Knøfler, som har været ildsjælen på området, har udarbejdet en brochure om Hjerteinsufficiensklinikken. Den kan fås på Kardiologisk Klinik, tlf. 36 32 29 27.

Midt i al begejstringen vil Inge-Lise Knøfler gerne sige et alvorsord til de folk, som alene har øje for ressourcebesparelse ved at lade sygeplejerskerne tage sig af patienterne på dagsbasis:

''Man kan godt være lidt nervøs for, at de presser citronen for meget, forstået på den måde, at der ikke følger de nødvendige ressourcer med, når vi får stadigt flere patienter i dagafsnittet. Der må vi kæmpe,'' siger hun.

Selv kæmper hun lige nu for nogle flere kvadratmeter. Afdelingens største problem er pladsmangel, og det kan gøre det meget svært at sikre de nødvendige hensyn til privatlivet for mennesker, der meget ofte vil være i krise.