Synspunkt: Virkeligheden er mangfoldig

Det polemiske videnskabelige sprog er i fremmarch i sygeplejen, og når det overordnes hverdagssproget, ødelægges relationen mellem patienten og sygeplejersken. Det er en udvikling, vi må forholde os kritisk til. I den nye bekendtgørelse for sygeplejerskeuddannelsen nævnes det, at sygeplejerskens handlinger skal baseres på den bedste, tilgængelige forskningsbaserede viden. Det videnskabelige skriftsprog har fået forrang i forhold til den erfaringsbaserede kundskab, og det betyder, at skriftsproget bliver foreskrivende for sygeplejerskens handlinger i klinikken.

Det videnskabelige skriftsprog er abstrakt, entydigt, almengyldigt og kontekstuafhængigt.

Gennem det videnskabelige sprog i sygeplejen anskues patientens problemer på afstand, og de forskningsbaserede teorier anviser, hvilken pleje og behandling der bør tages i anvendelse.

Sygeplejens talesprog tegner et tydeligere billede af patientens problemer.

Når talen omsættes til skrift, foregår der en reduktion af virkeligheden. Det videnskabelige fagsprog kendes i sygeplejen ved metoder som standarder og kvalitetssikring. Her fremtræder det entydige, men virkeligheden er mangfoldig.

Standarder og sygeplejediagnoser siger noget om det, der kan siges om alle inden for en bestemt gruppe. Metoden understøtter samfundets ensidige vægtning på effektivitet og resultater, sygeplejen bliver mål- og produktorienteret. Fortalerne for standardisering af sygeplejen antager, at kvalitetssikring er et udtryk for kvalitet. Kvalitet opfattes som et positivt ladet ord i daglig betydning, men kvalitetsbegrebet bør granskes nærmere, før man udlægger begrebet som lig med kvalitet. Der anlægges det syn i kvalitetssikring og standarder, at såfremt en stor gruppe patienter gennemfører et givent referenceprogram, er der tale om kvalitet i sygeplejen. Der er tale om en naturvidenskabelig metode, som ikke er i stand til at indfange og beskrive fænomener som intuition og tillid. Relationen mellem patienten og sygeplejersken fordrer andet og mere end det, standarder og sygeplejediagnoser kan foreskrive.

Talesproget har med tone, stemthed og ved at medtage den konkrete kontekst, langt bedre mulighed for at konstituere meningen. Nogle fortalere for evidens og kvalitetssikring mener, at sygeplejersken skal handle målrettet ud fra skriftlige forskrifter, eksempelvis standarder. Samtidig skal sygeplejersken være medmenneskelig og inddrage sin intuition.

Her opstår en konflikt mellem videnskabelige interesser. Kvalitetssikringens metoder bygger på et naturvidenskabeligt videnssyn, hvorimod talesproget tager afsæt i en filosofisk eller humanistisk forståelse. I standarder og referenceprogrammer anføres det, at sygeplejen skal hvile på evidens. Evidens gradueres ud fra en femtrins hierarkisk model. En høj grad af evidens kan underbygges med systematisk dokumentation ud fra metaanalyse af flere randomiserede, kontrollerede undersøgelser. I det lavest liggende niveau kan evidens forklares ud fra erfaringer beskrevet i rapporter udarbejdet af faglige komitéer eller videnskabelige organisationer. Den erfaringsbaserede, uartikulerede kundskab opnår ikke samme grad af anerkendelse, som den synlige og begrebsliggjorte kundskab, der kan afprøves ud fra et naturvidenskabeligt videnssyn. Det sygeplejefaglige skøn, som bygger på henholdsvis teoretisk viden og praktiske færdigheder, får en afgørende betydning i valg og fravalg af evidens, metoder og handlinger i den konkrete situation. Sygeplejerskens erfaringsbaserede kundskab udgør således fortsat grundlaget for at skønne og tilrettelægge sygeplejen til patienten.

Det kan opfattes som humanistisk glasur, når det anføres, at kvalitetssikring er den sikre og rigtige vej mod opnåelse af kvalitet, når man samtidig erkender metodens begrænsninger i forhold til den tavse kundskab.

Mennesker er nu engang forskellige og lader sig ikke ensrette efter nogle foreskrivende metoder og forløb. Fremtidens sygepleje må fortsat vægte talesproget, hvor stemtheden, tonen, gebærder, mimik og kontekst er medtaget. Det giver en mere præcis beskrivelse af patientens reaktioner og oplevelser af lidelse eller sundhedssvigt.

Kim Møller Jørgensen er ansat på Sygepleje- og Radiografskolen, Købehavns Amt.