Sygeplejersken
Overraskende forskelle i udbrændthed på sygehuse
De første resultater af den store danske PUMA-undersøgelse viser overraskende stor forskel på, hvor mange symptomer på udbrændthed forskellige faggrupper på sygehusene oplever. Jordemødre er uden sammenligning den mest belastede gruppe, afdelings- og oversygeplejersker den mindst belastede. Midt imellem ligger sygeplejersker og sygehjælpere.
Sygeplejersken 2001 nr. 29, s. 8-11
Af:
Marianne Borritz, læge,
Tage Søndergård Kristensen, sociolog
Side 8
Billede
Side 9
Jordemødre, lægesekretærer og reservelæger er de mest udbrændte faggrupper på sygehusene. Derefter følger sygeplejersker og sygehjælpere.
Jordemødre og lægesekretærer er samtidig mindst tilfredse med arbejdet og ofte i tvivl om, hvorvidt de ville vælge samme type arbejde, hvis de kunne starte forfra. Dette gælder i noget mindre grad for sygeplejersker.
Mindst udbrændte er over- og afdelingssygeplejersker samt overlæger og afdelingslæger, der samtidig viser stor tilfredshed med arbejdet og ville vælge samme slags arbejde, hvis de skulle starte forfra.
Resultaterne kommer fra en stor dansk undersøgelse om udbrændthed, PUMA - Projekt Udbrændthed, Motivation og Arbejdsglæde, hvor fire sygehusafdelinger deltager: en gynækologisk-obstetrisk, en kirurgisk, en medicinsk og en psykiatrisk afdeling.
Projektet gennemføres ved Arbejdsmiljøinstituttet i København og er den første videnskabelige undersøgelse af udbrændthed i Danmark. PUMA støttes af Arbejdsmiljørådets Service Center og Arbejdstilsynet.
Massiv træthed
Det har overrasket os, at forskellene med hensyn til udbrændthed er så store for sygehusenes faggrupper. At jordemødre, lægesekretærer og reservelæger ligger så dårligt i forhold til de andre personalegrupper. Og at forskellene er så store mellem ansatte i overordnede og ansatte i underordnede stillinger.
Udbrændthed er målt med et spørgeskema, som er udviklet i forbindelse med PUMA-projektet, CBI - Copenhagen Burnout Inventory.
CBI måler oplevelsen af udmattelse og frustration med spørgsmål om, hvor tit man f.eks. føler sig udmattet og udkørt (personlig udbrændthed), i hvilken grad man føler sig udmattet ved tanken om en ny arbejdsdag og udkørt ved dagens slutning (arbejdsrelateret udbrændthed), og i hvilken grad man føler sig frustreret og tappet for
Side 10
energi i arbejdet med patienterne (patientrelateret udbrændthed). (Se tekstboks).
På det personlige plan er den formulering, der vækker mest genklang hos sygeplejersker, at føle sig ''massivt træt.'' I relation til arbejdet viser svarene, at arbejdet først og fremmest opleves som følelsesmæssigt belastende. I forhold til patienterne falder de mest bekræftende svar på spørgsmålet om at føle, at man giver mere, end man får igen, og spørgsmålet om at føle sig tappet for energi af at arbejde med patienter.
PUMA-undersøgelsen omfatter 2.000 personer fra bistandskontorer i en større provinsby, sygehusafdelinger i et amt, et fængsel, døgninstitutioner i et amt, og to kommunale hjemmeplejer henholdsvis i hovedstaden og provinsen.
Der er fire hovedformål med PUMA:
- at undersøge, hvor udbredt udbrændthed er, og at se, hvilke grupper der specielt er ramt
- at undersøge årsager til udbrændthed
- at undersøge konsekvenserne af udbrændthed på længere sigt
- at studere effekten af foranstaltninger imod udbrændthed med henblik på fremtidig forebyggelse.
Ud over de spørgsmål, der måler graden af udbrændthed, er der stillet en lang række spørgsmål til faktorer med betydning for det psykosociale arbejdsmiljø, såsom indflydelse på arbejdet, forudsigelighed m.m.
Undersøgelsen vil blive gentaget to gange på de samme arbejdspladser, og personer, der er rejst i mellemtiden, vil blive opsøgt.

Må skjule følelser
Når man sammenligner med et repræsentativt udsnit af danskere på arbejdsmarkedet, oplever sygeplejersker ligesom det øvrige sygehuspersonale generelt store følelsesmæssige krav.
Men også i forhold til andre grupper på sygehuset oplever sygeplejerskerne sammen med jordemødre, sygehjælpere og reservelæger arbejdet som særlig følelsesmæssigt belastende.
Derudover er der høje krav om at skjule sine følelser i arbejdet. Både det at opleve arbejdet følelsesmæssigt belastende og at skulle skjule sine følelser i forhold til patienterne ligger naturligvis i selve arbejdet på et sygehus.
Det er altså givne vilkår. Meget tyder på, at sådanne krav også kan tackles, bare der er nok af ''vitaminer'' i arbejdet.
Uvished belaster
Vitaminer i arbejdet er indflydelse, udviklingsmuligheder, støtte fra kolleger og ledelse, meningsfuldhed i arbejdet og forudsigelighed.
Forudsigelighed handler om at få relevant information om væsentlige forhold i arbejdet. Manglende forudsigelighed er en væsentlig kilde til stress og dårlig trivsel i hverdagen. F.eks. ikke at vide, om ens afdeling skal nedlægges eller slås sammen med en anden. At høre rygter om omstruktureringer, som udskydes igen og igen. Sådanne forhold giver en basal utryghed hos den enkelte.
Manglende forudsigelighed er et gennemgående tema for samtlige deltagere i PUMA både på leder- og medarbejderside.
Side 11
Sygeplejerskerne i PUMA-undersøgelsen ligger dårligt, når det gælder indflydelse på arbejdet, de har en ringe grad af forudsigelighed, mange rollekonflikter og uklarhed om sygeplejerskens ansvarsområder og om, hvilke forventninger der stilles til arbejdet som sygeplejerske.
På ét område ligger sygeplejerskerne godt. Det er med hensyn til tryghed i arbejdet. En nærliggende forklaring kunne her være, at sygeplejersker er en mangelvare med lav arbejdsløshed.
De sygehusafdelinger, der deltager i PUMA, har fået rapporter om undersøgelsens resultater.
På baggrund heraf har man taget stilling til, om man ville gennemføre en særlig indsats på afdelingen til forbedring af arbejdsmiljøet.
Derfor bliver det spændende at følge op med de næste spørgeskemarunder.
De vil kunne vise, om en sådan indsats har haft positiv effekt for trivslen på afdelingen og for graden af den enkelte sygeplejerskes udbrændthed.
Læs også "Udbrændthed eller sygeliggørelse"
CBI er et spørgeskema til måling af udbrændthed, som er udviklet til PUMA-undersøgelsen. CBI består af tre dele: personlig udbrændthed, arbejdsrelateret udbrændthed og klientrelateret udbrændthed.
Personlig udbrændthed handler om generel træthed og udmattelse og omfatter seks spørgsmål. F.eks. ''Hvor tit er du følelsesmæssigt udmattet?'' og ''Hvor tit tænker du: Nu kan jeg ikke klare mere?''
Arbejdsrelateret udbrændthed handler om udmattelse og træthed relateret til arbejdssituationen. Omfatter syv spørgsmål, f.eks. ''Føler du dig frustreret af dit arbejde?'' og ''Føler du, at hver time er en belastning for dig, når du er på arbejde?''
Klientrelateret udbrændthed indeholder spørgsmål om udmattelse og frustration i arbejdet med klienter (eller patienter, beboere, elever, indsatte). Omfatter seks spørgsmål, f.eks. ''Bliver du tappet for energi af at arbejde med klienter?'' og
''Føler du, at det er belastende at arbejde med klienter?''
Der er fem svarmuligheder til samtlige spørgsmål: Altid (100 point), Ofte (75 point), Somme tider (50 point), Sjældent (25 point) og Aldrig (0 point). Eller I meget høj grad (100 point), I høj grad (75 point) Delvist (50 point), I ringe grad (25 point) og I meget ringe grad (0 point).
Den samlede udbrændthedsscore for en faggruppe fremkommer ved, at man sammentæller pointene fra alle svar på alle spørgsmål inden for den enkelte faggruppe og dividerer med antallet af besvarede spørgsmål.