Ingen tradition for debriefing

Da Arbejdstilsynet i sidste halvår af 2000 besøgte sygehusene i Vestsjællands Amt, mødte det plejepersonale og læger, som led under, at de kun sjældent fik bearbejdet traumatiske oplevelser i forbindelse med arbejdet. I tre tilfælde udløste den mangelfulde håndtering et varslet påbud: På skadestuen/modtagelsen på Holbæk Sygehus, på operationsgangen på Slagelse Sygehus og på medicinsk afdeling B1, Slagelse Sygehus.

Alle tre steder vurderede Arbejdstilsynet, at de chokerende hændelser, som medarbejderne var udsat for, indebar en sundhedsmæssigt skadelig risiko, fordi der ikke fandtes en formaliseret beredskabsplan for opsamling/debriefing og støtte til personalet.

Tilfældig bearbejdning

På skadestuen/modtagelsen og operationsgangen interviewede Arbejdstilsynet både sygeplejersker og læger på afdelingen. På medicinsk afdeling B1, Slagelse Sygehus, blev kun plejepersonalet interviewet. Men begge faggrupper fortæller, at der ikke er tradition for debriefing, og at bearbejdning af traumatiske hændelser foregår tilfældigt og meget individuelt. Nogle medarbejdere får talt sammen efter en traumatisk oplevelse, andre får ikke. Ofte sker det først, når der bliver tid til det i arbejdet eller ved at ringe til en kollega efter arbejdstid. På skadestuen/modtagelsen på Holbæk Sygehus, hvor de ansatte normalt kan klare chokerende begivenheder, såsom pludselige dødsfald blandt småbørnsforældre, unge eller børn, er en række sygeplejersker begyndt at blive påvirket af situationerne. Nogle føler, at de nærmest kan gå i panik. Især når der ikke er tid til debriefing og opsamling.

På operationsgangen på Slagelse Sygehus er det ifølge personalet svært at tage hånd om kollegerne, fordi det ikke er legalt at læsse af på morgenmøderne.

De ansatte på medicinsk afdeling B1 på Slagelse Sygehus har haft mulighed for at trække på psykiatrisk afdelings ekspertise, men dette er ikke blevet formaliseret.