Ballerup overvejer stop for antabusimplantationern

​Ballerup Kommune vil ophøre med at få indopereret antabus på arbejdsløse, hvis kommunens egne folk finder sikkerhed for, at de lægelige og farmakologiske eksperter har ret i, at den utraditionelle behandling både er virkningsløs og uetisk. Kommunens erhvervs- og beskæftigelseschef, Kurt Jørgensen, siger til Sygeplejersken, at man nu selv vil undersøge, hvad eksperterne mener om implantation af antabus, og derefter vurdere, om dette behandlingstilbud til langtidsledige med svære alkoholproblemer skal fjernes fra kommunens nye aktiveringsprojekt.

Side 6

Både sygeplejersker, læger og forskere har rejst voldsom kritik af Ballerup Kommunes initiativ med at sende nogle af deltagerne i aktiveringsprojektet til en kirurg for at få indopereret såkaldt langtidsvirkende antabus. Behandlingsmetoden er nemlig allerede for en halv snes år siden forkastet af medicinske eksperter i ind- og udland, og det er første gang, den er sat i offentligt regi i Danmark.

''Det burde være anmeldt til Etisk Komite som forsøg, for mig bekendt bruges behandlingsmetoden ikke andre steder,'' siger hepatolog, overlæge, dr.med. Ulrik Becker, som er leder af Alkoholenhederne i Hovedstadens Sygehusfællesskab og en af de fremtrædende alkoholforskere i Danmark.

Ballerup Kommunes projekt er ikke anmeldt til Etisk Komite som forsøg, selvom det er første gang, man sætter behandlingen i offentligt regi i Danmark. Af Ballerup Kommunes projektbeskrivelse fremgår det derimod, at implantationerne er godkendt af Sundhedsstyrelsen. Det er ikke korrekt.

Vicekontorchef Kurt Brandt, Ballerup Kommune, som fik ideen til at få implanteret antabus på de arbejdsløse, sagde desuden til Sygeplejersken (nummer 29/2001), at behandlingen var almindeligt brugt i Norge. Det er heller ikke korrekt.

Farmakologen Jørg Mørland, direktør for Statens Rettstoksikologiske Institutt i Oslo og en af de førende eksperter på området, afviser påstanden om, at det norske sundhedsvæsen skulle benytte sig af denne behandlingsform.

''Det ville være tåbeligt, for vi har allerede i slutningen af 1980'erne fremlagt videnskabelig dokumentation for, at antabus som depotmedicin er ganske virkningsløst. Det absorberes ikke af kroppen. Det har ingen antabusvirkning, så man bliver syg, hvis man drikker, og det har ingen klinisk effekt i retning af, at alkoholikeren helbredes for sin afhængighed.

Man udsætter ikke mennesker for operative indgreb for at lægge virkningsløs medicin ind i dem. Det ville være uetisk,'' siger Jørg Mørland.

Privat behandling - en trossag

''Jeg kan ikke udelukke, at der er personer i Norge, som får indopereret antabus på helt privat initiativ. Det kan være en trossag. Folk tror jo på så meget, men hvis de spørger mig som farmakolog, må jeg sige, at den manglende effekt er overordentlig veldokumenteret,'' siger Jørg Mørland.

Også i Danmark er der enkelte personer, som på privat initiativ har fået udført operationen og fået implanteret antabus eller som lægemidlet hedder: Disulfiram implantabletter, 100 mg, fra Nomego A/S.

Lægemiddelstyrelsen efterkom i år 2000 i alt 20 anmodninger om udlevering af implantationsmedicinen, der ikke er registreret eller markedsført i Danmark. Heraf var de 7-8 udleveringer til arbejdsløse fra Ballerup Kommune.

Forskningen

Det var den norske doktor Jon Johnson, som i slutningen af 1980'erne i samarbejde med Jørg Mørland gennemførte en række videnskabelige undersøgelser af virkningen af antabusimplantationer. Resultaterne indgik i Jon Johnsons doktordisputats og blev offentliggjort i en serie artikler i internationale tidsskrifter og udkom desuden i bogform. De blev også fremlagt på et symposium for alkoholbehandlere i København i 1991.

Erhvervs- og beskæftigelseschef Kurt Jørgensen kender ikke noget til disse undersøgelser og understreger, at han ikke på nogen måde er medicinsk kyndig, men han siger:

''Jeg kan ikke forstå, at det ikke skulle virke. Vi har nemlig haft klienter med indopereret antabus, som er faldet i vandet og er begyndt at drikke, og de fortæller, at de blev hundesyge.''

Ekspertkritikken er haglet ned over Ballerup Kommune efter Sygeplejerskens artikel om det usædvanlige offentlige initiativ. Kurt Jørgensen finder kritikken urimelig, men kan som andre medarbejdere i Ballerup Kommune ikke pege på nogen medicinsk eller farmakologisk ekspert, som vil forsvare, at de arbejdsløse får indopereret antabus.

Heller ikke Ballerup Kommunes beskrivelse af projektet indeholder dokumentation, videnskabelige referencer eller henvisninger til tilsvarende kontrollerede forsøg.

''For os er det vigtigste, at de pågældende selv er glade for behandlingen,'' siger Kurt Jørgensen.

Socialforvaltningen kan henvise ledige

I mangel af dokumentation læser Kurt Jørgensen op af den vejledning til de arbejdsløse,

Side 7

som er udarbejdet af kirurgen Per Bech-Jansen i Herlev. Det er Per Bech-Jansen, der foretager operationen, hvor antabus lægges ind i lysken på ledige med svære alkoholproblemer. Han er på ferie, men skriver i sin vejledning:

''Det foregår på følgende måde: Din læge eller din socialforvaltning skal henvise dig til mig med henblik på behandling med antabus ved hjælp af operation. Når jeg har fået denne henvisning, søger jeg om tilladelse til, at du må få medicinen, og når den tilladelse foreligger, skriver jeg en recept på den nødvendige medicin og sender recepten til dig. Du skal så hente den og betale medicinen på apoteket. Når du har medicinen, kan du ringe og bestille operationstid hos mig. Sygesikringen vil ikke betale for operationen, hvorfor jeg kræver en betaling for hele proceduren på 2.500 kroner. Dette beløb vil ganske ofte kunne refunderes af dit lokale behandlingssted. Du skal enten medbringe beløbet kontant ved operationen eller et bevis på, at dit behandlingssted er villigt til at betale. Jeg beklager, at det er en besværlig procedure, men det er ikke noget, jeg bestemmer.''

Ikke anmeldt til Etisk Komite

En ting er, hvad folk tror på af medicin eller operationer og får udført for egen regning og risiko. Noget helt andet, hvad det offentlige sætter i scene af behandling og eksempelvis lader indgå i et aktiveringsprojekt. Det mener overlæge, dr. med. Ulrik Becker, som siger, at Ballerup Kommunes projekt burde være anmeldt til Etisk Komite.

Til oplysningen om, at projektet ikke er anmeldt til Etisk Komite, fordi Ballerup Kommune ikke opfatter behandlingen som et forsøg, siger han:

''Hvis det ikke er et forsøg, hvad søren er det så, når det for første gang anvendes i Danmark og indgår i en kommunal projektbeskrivelse? Der skal her i landet være et vist minimum af evidens for det, vi gør ved folk. Det må også gælde for et kommunalt projekt.''

Ulrik Becker henviser til den norske dokumentation af antabusimplantationens manglende effekt. Han mener, at det vil være helt uantageligt, hvis man indopererer antabus på folk som en slags placebo-medicin ud fra den betragtning, at bare alkoholikerne selv tror på det, lader de være med at drikke. Det er i øvrigt heller ikke tilladt at bruge placebo uden godkendelse og videnskabelig kontrol.

''Hvis man ser bort fra, at det ikke virker, så er hele konceptet uetisk,'' siger han. ''Det går jo nemlig ud på, at man udløser en alvorlig helbredsmæssig reaktion hos en gruppe af svært alkoholiserede mennesker. Det er uansvarligt - netop i forhold til denne belastede gruppe. Jeg synes i det hele taget, at det virker uforståeligt, at man tager en sådan behandling op i et kommunalt projekt uden sundhedspersonale i projektet. Og, at det er problematisk, at kommunens ansatte har magt til at kaste svage mennesker ud i den slags helbredsmæssige eksperimenter med potentielt risikable stoffer. Nu er de så heldige, at det ikke virker, men så meget desto mere bizart.''

Antabus er overvurderet

Ulrik Becker mener i det hele taget, at antabus - også i traditionel pilleform - er overvurderet som behandlingsmiddel i Danmark:

''Når man kigger hele litteraturen igennem, så har antabus nok en behandlingseffekt, men den er meget beskeden. Danmark er det land i verden, hvor man bruger antabus mest, og det er en indgroet opfattelse hos danskere med alkoholafhængighed, at behandling er lig antabus. Det er forkert. Det er en række andre ting, der har betydning for, om patienterne kommer ud af deres afhængighed. Og jeg tror, at antabus helt vil tabe sin betydning, hvis vi kigger nogle år frem.''

Antabus er opfundet i Danmark, og Ulrik Becker mener, det er baggrunden for, at det næsten er blevet et dogme, at alkoholafhængige skal behandles med antabus, i modsætning til andre lande, hvor midlet slet ikke tillægges samme betydning.

Læs også "Antabus indopereres på arbejdsløse i Ballerup Kommune"