Sundhedsstyrelsens kampagne mod vuggedød

Sundhedsstyrelsen har anbefalet siden 1998, at spædbørn allerede fra fødslen lægges til at sove på ryggen, fordi sideleje kan øge risikoen for vuggedød. Denne anbefaling er i overensstemmelse med rådgivningen i andre lande.

Epidemiologiske undersøgelser, baseret på case-kontrol undersøgelser (hvert dødt barn blev sammenlignet med ét eller flere kontrolbørn med ensartede baggrundsfaktorer, f.eks. køn, alder og fødested), påviste i starten af 1990'erne, at maveleje er en stærk risikofaktor for pludselig spædbarnsdød, Sudden Infant Death Syndrome (SIDS).

Siden slutningen af 1980'erne havde hollandske forskere påpeget, at der kunne være en sammenhæng mellem den rapporterede stigning i SIDS og ændring i spædbørns sovestilling fra side/rygleje til maveleje. Sundhedsstyrelsen indkaldte i efteråret 1991 en ekspertgruppe, der gennemgik de foreliggende studier og nåede til en tilsvarende konklusion. Sundhedsstyrelsen iværksatte derfor en bred informationskampagne i december 1991, der havde tre hovedbudskaber:

• undgå maveleje som sovestilling,
• undlad tobaksrygning i graviditet og i nærvær af spædbørn
• undgå overopvarmning af spædbørn.

Kampagnen var primært målrettet mod sundhedspersonale, som kommer i kontakt med gravide og nybagte forældre, men inkluderede også bred information til forældre med skriftligt materiale og gennem medier.

En tilsvarende kampagne var gennemført nogle måneder tidligere i England. I Norge havde en aktiv forældreforening siden 1990 påpeget, at maveleje kunne være en risikofaktor for SIDS, og børnelæger havde i medierne anbefalet side- eller rygleje som sovestilling til spædbørn.

I Sverige udsendte sundhedsmyndighederne i sommeren 1992 anbefalinger, som svarede til den danske Sundhedsstyrelses anbefalinger. Kampagnen virkede.

Allerede i løbet af 1992 var antallet af vuggedødstilfælde faldet til 82 fra gennemsnitligt 110 i de tidligere år, i 1993 til 37, i 1994 til 26, og i 1997 til 21 tilfælde, og incidensen er nu reduceret til 0,3 mod knap 1,9 pr. 1.000 levendefødte i årene før kampagnen (se figur 1).

Det er velkendt, at langt de fleste forebyggelseskampagner f.eks. med henblik på at reducere alkoholforbrug eller tobaksrygning kun har haft relativt beskeden effekt på befolkningens sundhedsvaner, og at der sjældent kan ses en umiddelbar sundhedsmæssig effekt af kampagnen.

Modsat i dette tilfælde. Sundhedsstyrelsen evaluerede i 1993 de ændrede retningslinjer for spædbarnspleje og fandt, at forældrenes viden om maveleje som risikofaktor for vuggedød var stor, at knap otte pct. af børn i firemåneders alderen sov på maven mod ca. 70 pct. før kampagnen. At tobaksrygning var en risikofaktor, var derimod kun erkendt af halvdelen af forældrene, og lidt færre var kendte med betydningen af overopvarmning (1).

En regional undersøgelse af spædbarnspleje blandt tre måneder gamle børn i 1996 viste en yderligere reduktion i hyppigheden af maveleje til 2,5 pct., en reduktion i rygning i forbindelse med graviditet og generelt stor viden om overopvarmning som risikofaktor for vuggedød. Den umiddelbart målelige effekt af kampagnen var det hurtige fald i dødeligheden.