Sygeplejerskens familiebilleder

Sygeplejersken er offentligt ansat, og det er hun tilfreds med. Som professionel er hun i stand til at håndtere ting og personer. Hun bliver aldrig rystet, for hun har kontrol over sig selv og andre. Alt omkring hende er ryddeligt, rent og varmt.

Selv er hun ung, stærk og køn. Hun behersker det tekniske og har en håndværksmæssig følsomhed; dertil er hun effektiv, men der er altid plads til nærvær og kontakt. Det er hende, der definerer kvalitet, ikke patienten. Selvfølgelig er hun medlem af Dansk Sygeplejeråd.

Patienten er anonym og tilsyneladende hjælpeløs og passiv i forhold til mestring af sin egen situation. Han modtager taknemmeligt sygeplejerskens ydelser. Han samarbejder naturligvis med sygeplejersken, idet han er tålmodig og indretter sig efter hendes krav og forventninger.

Er det sådan, vi ser på os selv og patienterne? Hvis svaret er ja, er der harmoni mellem fotografierne i vores faglige tidsskrift Sygeplejersken og vores opfattelse af faget. Hvis svaret er nej - og det håber jeg stærkt - så er det på tide at bladets redaktion vover at ændre deres strategi for brugen af billeder.

Ovenstående scenarier kan umiddelbart virke som stødende påstande, der er alt for kategoriske. De skal selvfølgelig ikke opfattes som fasttømrede sandheder, men ikke desto mindre er det stærke tendenser, i hvert fald var de for ikke længe siden.

I foråret 2000 skrev jeg kandidatspeciale om fotografier i Sygeplejersken. Specialet var en såkaldt receptionsanalyse, dvs. en analyse af billeders iboende muligheder, beskuerens/læserens opfattelse af billederne og de betydninger, hun danner sig ved at se på og forholde sig til dem. På den baggrund foretog jeg en analyse af tidsskriftets opbygning og indhold i årgang 1999. Otte fotografier blev udvalgt og undersøgt både semiotisk og narrativt. Desuden blev de vist til fire sygeplejersker i forbindelse med individuelle, kvalitative interview.

Den pæne side af sygeplejen

Fotografierne rummede både noget universelt og noget unikt (1). Personernes hoveder skulle være tydelige, og jeg tilstræbte, at der var en spredning i patienters alder, og at sygeplejerskerne var i færd med varierende arbejdsfunktioner.

Uden at forbryde mig mod god kvalitativ undersøgelsesskik kan jeg konkludere, at de fleste af billederne er meget, meget nydelige, og de har stor lighed med de familiefotografier, vi alle sætter ind i vores album, og som vi med fornøjelse viser frem for gæster. I modsætning hertil står pressefotografier, der som regel er fyldt med spænding eller konflikt, og som viser de ubehagelige sider af livet.

Det er altså den pæne side af sygeplejen, som vises i fotografierne i Sygeplejersken, mens det tabubelagte og kontroversielle er usynligt. Billederne virker derfor umiddelbart som fyld, der hovedsageligt har til formål at øge læseligheden og ikke bruges aktivt af læseren. Alligevel er fotografierne ikke betydningsløse,

Side 19
Billeder 

Side 20 

da de gennem gentagelsen uge efter uge så at sige bag om ryggen på os er med til at cementere en bestemt opfattelse af faget, af sygeplejersken og af patienterne.

I lighed med den skriftlige sygeplejefortælling kan man se, at også fotografierne befinder sig inden for en bestemt diskurs, hvor der kun kan fortælles om visse forhold jf. indledningen, mens alt det urene og uæstetiske holdes borte og slet ikke kan kommunikeres (2).

Fastholder myter

Undersøgelsen viste, at billederne overvejende kunne karakteriseres som konventionelle (3). Dvs., at fotografen så at sige har optrådt som en flue på væggen, og det bliver så også den måde, som beskueren kommer til at tyde billedet på. Der fornemmes en ikke-iscenesat skildring af verden. Derved øges billedets autoritet, og læseren ledes til at acceptere Sygeplejerskens virkelighedsfortolkning.

Når det er problematisk, er det fordi, det fastholder eksisterende myter og idealiseringer i faget, f.eks. myten om sygeplejersken som ren og god. Myter kan modvirke en udvikling. De omformer noget, der er unaturligt, historisk og samfundsbestemt, til noget, som forekommer umiddelbart begribeligt og uimodsigeligt naturbestemt. Inden for myteteori taler man om, at det, der er mytologiseret, kommer til at fremstå som naturaliseret (4). Spørgsmål om, hvad der er naturligt eller kulturelt skabt, stilles end ikke. Således bliver grundlæggende forhold ikke problematiseret eller kritiseret. F.eks. bevirker myten om den rene og gode sygeplejerske, at det så er den accepterede og gængse opfattelse af en sygeplejerske. Det er helt ude af bevidstheden, at en sygeplejerske også rummer eksempelvis aggressive og seksuelle følelser.

Man kan sige, at fotografierne fastholder det repertoire af motiver, roller og handlemuligheder, der er gyldige inden for sygeplejerskesamfundet.

Det er bekymrende, fordi det er en problemfri og ufarlig verden, der skildres. Når idealerne står så tydeligt frem, er det fordi, billederne er med til at konstruere et modsætningsløst univers, og fordi de udgrænser eller eliminerer det onde og ubehagelige. Der er ingen bizarre, uforståelige og provokerende billeder. Når fotografierne udstråler så megen harmoni, bliver læseren ikke konfronteret med de sider af faget, hvor der er besværlige patienter, trætte sygeplejersker, trivielle arbejdsopgaver og uduelige kolleger.

Dokumentation og autenticitet

At faget kæmper territorialkampe med andre faggrupper og ideologikampe indadtil, ses kun som svage spor. Netop fordi billederne er så klichéfyldte og traditionelle i deres udtryk, kommer de til at virke som en ugentlig dosis, en minifortælling, der ubemærket fastholder sygeplejersker i deres selvidealisering. Det forstærkes af, at fotografierne i så høj grad signalerer dokumentation og autenticitet. Derved fastholdes læseren i den opfattelse, at det, der ses på billedet, er virkeligheden.

Læseren efterlades med den forståelse, at det er så sandheden om sygepleje.

De fortællinger, der kan tolkes frem af fotografierne, kan opfattes som paradigmecases eller beretninger om den gode sygepleje. Fortællinger, som den involverede sygeplejerske kan bruge til selvfremstilling og andre bruge til efterlevelse. I fotografiernes fortællinger beskrives, hvordan sygeplejersken bør forholde sig til patienter, og hvad hun bør foretage sig. Hun taler, observerer, vurderer behov og noterer, behandler sår og brækkede arme, holder om, undersøger ved hjælp af avanceret teknologi og giver medicin.

Men i sit samarbejde med patienterne gør hun mange andre betydningsfulde ting. Hun hjælper med toiletbesøg, vasker fødder, giver mad og beroliger grædende mennesker. Det er skåret bort. Det kommer til at virke som en bevidst frasortering, en side, man ikke ønsker at vise. Der ses udtrykt en faglig identitetsforståelse og selvidealisering rettet både indadtil i fagets egne rækker og udadtil i forhold til andre faggrupper. Det finder jeg betænkeligt.

Fanger ikke læseren

En vigtig del af undersøgelsen var som nævnt de kvalitative interview med sygeplejersker, der havde læst Sygeplejersken gennem længere tid. De havde således set fotografierne før, men kunne ikke erindre dem. Om deres måde at bruge billederne i tidsskriftet på kunne de fortælle, at de ofte kun kastede et enkelt blik på fotografiet, hvorefter de gik videre. De blev ikke rigtig fanget. I den aktuelle interviewsituation blev de optaget af at studere det enkelte fotografi, sammenligne dem og forholde sig til dem. De havde hver deres stil og måde at arbejde med billederne på.

Fællestræk var, at de nu fik reflekteret over deres egen sygeplejerskeidentitet og faglige idealer, og de begyndte at stille kritiske spørgsmål til den stereotype fremstilling af sygeplejen som ren og velordnet.

De interviewede sygeplejersker havde den klare opfattelse, at fotografier afspejler virkeligheden. ''Billedet er som taget ud af situationen.''

Det er en udbredt almen opfattelse, selvom alle ved, at utallige billeder er iscenesatte (5). Det er de også i Sygeplejersken. Håret er redt og sengen glattet. Det

Side 21
Billeder

Side 22

Annonce

Side 23

gennemskues også, men hovedindtrykket er, at her vises den virkelige virkelighed.

De interviewede så indimellem det manipulerede i et fotografi. Den enkelte reagerede først ved at føle sig provokeret, lammet eller irriteret, men de vendte altid tilbage til billedet senere for at fordybe sig og reflektere nærmere, og de endte med at forholde sig til det konstruktivt.

Agressiv og markant stil

Det kunne være spændende for læserne, om Sygeplejersken turde bryde med dette mønster, således at billederne indeholdt en mere moderne kombination af æstetik og information. Det kunne også opfylde nogle af de ønsker, der blev udtrykt i tidsskriftets egen læserundersøgelse (nr. 4/99), nemlig en mere aggressiv og markant stil.

Jeg foreslår, at fotografierne bliver langt mere konceptuelle. Dvs., at fotografen tydeligt arrangerer, instruerer, manipulerer og udtrykker en mangfoldighed af holdninger, følelser og værdier i sine billeder. Som eksempler kan nævnes forsiden på nr. 10/99 og forsiden på nr. 5/2001.

Det vil i højere grad invitere læseren til at studere billedet og forholde sig. Det er selvfølgelig vigtigt, at det gøres på en redelig og gennemskuelig måde (6).

Hensigten med en sådan anderledes stil er, at læserne, sygeplejerskerne, gennem fotografierne udfordres til at stille kritiske spørgsmål ikke blot til billederne, men især til fagets metoder og den faglige selvforståelse.

Derfor må billederne skabes og udvælges, så de ikke bare formidler eller videregiver information, men også provokerer sygeplejersker til at reflektere og opnå øget selvindsigt.

Det sker ved, at læseren indgår i en slags dialog med fotografiet. Derved konstrueres for det første fortællinger om, hvad der er god og vigtig viden i faget, og for det andet fortællinger, som indgår som led i skabelse og forandring af fagidentiteten. Det er særlig centralt i det moderne samfund, hvor overleveringer og traditioner ikke bare føres videre, men bestandig er til diskussion og forandres.

Fotografierne indgår i disse processer ved at fungere som ydre fortællinger.

Familieblad for sygeplejersker

Et brud på stereotypierne i den billedmæssige fremstilling af sygeplejerske og patient kunne endvidere tillade, at ikke bare den tilpassede, lydige patienttype, men også den ulydige patient var synlig (7). Endvidere kunne sygeplejerskens person og fagudøvelsen nuanceres.

Ved at ændre løber man altid en risiko. Anderledes og måske mere fremmedartede billeder kunne få nogle af læserne til at springe dem over. Det sker der ikke så meget ved. Jeg tror dog, at mange af læserne ville blive fanget, så de fordyber sig mere i billederne og endda reagerer på deres form, indhold og budskab. Nogle bliver måske vrede eller utilfredse og udtrykker det i tidsskriftet.

Fra læserundersøgelsen ved vi, at nogle læsere allerede synes, at bladet ser for smart ud. Så de vil nok ikke bryde sig om den foreslåede ændring.

Men vi ved også, at læserne har udtalt, at bladet gerne må være en bidsk vagthund. Det kan ikke kun være i forhold til politiet og Falck, men vel også over for sygeplejerskerne selv.

For mig at se vil det være en styrke, hvis bladet kommer væk fra at være det pæne ''Sygeplejerskernes Familieblad,'' og der kommer flere reaktioner fra læserne. Også gerne kritiske røster. Det vil nemlig fremme bevidstheden og debatten om faget, dets udøvere og modtagere, hvilket vil være i overensstemmelse med tidsskriftets formål at formidle debat og information. -

Inger Jensen er ansat på Fyns Amts Sygeplejeskole i Svendborg.

Litteratur

1. Berger J, Mohr J. Another Way of Telling. New York; Pantheon Books; 1982.
2. Kolbæk L. Sygeplejefortællinger. 1990'ernes dominerende narrativ. Århus: Skriftserie fra Danmarks Sygeplejerskehøjskole, nr. 67; 1998.
3. Ingemann B. Fotografiet under pres. Roskilde: Roskilde Universitetsforlag; 1996.
4. Hølge-Hazelton B. Handlingens konsekvenser. Sygeplejersken 2000;(27).
5. Drotner et al. Medier og kultur. En grundbog i medieanalyse og medieteori. København: Borgen/Medier; 2000.
6. Mikkelsen JF. Etik eller effektivitet? Bidrag til en formidlingsetik. Papirer om Faglig Formidling, nr. 46/98. Roskilde: Kommunikation Roskilde Universitetscenter; 1998.
7. Barthes R. Mytologier. København: Gyldendal; 1996.

Billedtekster
''Patienten modtager taknemmeligt sygeplejerskens ydelser. Han samarbejder naturligvis med sygeplejersken, idet han er tålmodig og indretter sig efter hendes krav og forventninger.''

''Fotografen optræder så at sige som en flue på væggen. Der fornemmes en ikke-iscenesat skildring af verden. Derved øges billedets autoritet, og læseren ledes til at acceptere Sygeplejerskens virkelig-hedsfortolkning.''