Faglig kommentar: Bearnaise til baby

Hvad bliver det næste, skal vi så også vaske hår på dem?'' Pædagogen stirrede kort og hadefuldt på mig. Jeg havde spurgt, hvorfor der var så voldsom modstand imod at give børnene lidt at spise om eftermiddagen i fritidshjemmet.

Jeg talte til 10 og beskrev derefter kort og præcist Maslows behovsteori for ham og svang mig til slut op til at sige: ''Du skal ikke vaske hår på andre end dig selv.''

I dag kunne jeg have tilføjet adskillige relevante oplysninger fra Sundhedsstyrelsens lille publikation ''En landsdækkende undersøgelse af vilkår og rammer for mad og måltider i skoler og fritidshjem/SFO'er.''

Det havde ingen effekt haft, for når man på forhånd har besluttet, at argumenter ikke tæller, tror jeg, man er uden for terapeutisk rækkevidde.

I bogen har 1.385 fritidshjem og SFO'er svaret på en række spørgsmål om mad og måltider. Hvilken mad tilbyder man børnene om eftermiddagen? Hvad får børnene at drikke? Er der en nedskreven kostpolitik?

Resultatet af spørgeskemaundersøgelsen viser bl.a., at 70 pct. af samtlige institutioner tilbyder et mellemmåltid om eftermiddagen, men også, at holdningerne til mad er meget forskellige. Nogle institutioner har nedfældet en kostpolitik, men hovedparten arbejder ud fra en fælles fornemmelse for målet.

En kendt dansk kok har udtalt, at på 30 år har danskerne komplet mistet evnen til at lave mad.

Der er kun en ting, der tæller: Prisen på madvarer. Kvalitet, smagsindtryk, dufte og eksperimenter i køkkenet er i mange børnefamilier erstattet af den alt andet end stilfærdige klagesang om stress. Det er kun lørdag, vi orker at lave mad. Ellers står den på frossen pizza, frosne burgere, frosne fiskefiléter og alt muligt andet med frosne foran.

I samme epoke bliver flere og flere børn svært overvægtige, og senere bliver de svært overvægtige voksne. Dermed er livet på forhånd mere vanskeligt, end det behøvede at være.

Det er trist, det går den vej i et land, hvor der kunne være basis for en udvikling med høj kvalitet i råvarer og glæde ved at kokkerere. Årsagerne er ikke entydige og løsningerne ikke enkle. Fødevareministeren har indset det og sat forskellige ting i værk for at styrke madkulturen.

Rå løg og svømmebriller

Et nybagt forældrepar fortalte sundhedsplejersken, at de var begyndt at give deres syv måneder gamle baby rigtig mad. Sundhedsplejersken spurgte, hvad baby havde fået at spise, og svaret var ''milkshake og bearnaisesauce.''

I en del familier kan hverken far eller mor lave mad. De kører med fire retter, og når lille Carlo bliver stor nok til at finde ud af, hvad han bedst kan lide, bliver udvalget reduceret til to retter. Spagetti med kødsovs og pitabrød med kødsovs.

Men forældre skal kunne lave mad for at give deres unger glæde ved at tilberede og spise god mad. ''Vi har ikke tid,'' dur ikke. Tiden skal gå med et eller andet, og hvad er hyggeligere end at sætte Carlo til at hjælpe. I starten tager det tid, senere kommer det helt af sig selv. Køb en kniv, et forklæde og et spækkebræt til junior. Hos mindre børn befordrer ejerskabet i den grad lysten til at deltage i tilberedelse af f.eks. salat. At svømmebrillerne pludselig finder anvendelse, når der skæres løg, er ingen hindring.

Seminarierne beretter i øjeblikket om en overflod af unge, der ønsker hjemkundskab som liniefag. En følge af årtiers mangel på madkultur både ude og hjemme, gætter man på. Så måske er der en ny bølge på vej. En kulturrevolution, der medfører, at udbuddet af fødevarer bliver bedre, at danskere vil ofre flere penge på kvalitet, at forældre tager sig tid til at lave mad og madpakker, og at personale i institutioner vedkender sig et ansvar for børns måltider.

Måske betyder det endda, at jeg ikke længere skal møde unge mænd og kvinder ved kasseapparatet i supermarkedet, der siger: ''Hvad er det her for en krabat?'' og løfter en pastinak, en courgette eller en aubergine i vejret med alle tegn på undren.

Hellere god mad end hyppig hårvask.