Synspunkt: Den kønne løn

Gennem det seneste år har vi i Dansk Sygeplejeråd genoplivet debatten om ligeløn. Ikke som en debat om, hvorvidt mandlige og kvindelige sygeplejersker får det samme i løn - for det gør de stort set. Men som en bredere diskussion af, hvorfor de traditionelle kvindejob i den offentlige sektor skal være så dårligt betalte. Hvor dårligt kan man bl.a. se af Arbejdsministeriets seneste undersøgelse, der viser kønsbestemte lønforskelle på mellem 12-20 pct.

Set i det lys bragte Berlingske Tidende den 12. september en interessant artikel med overskriften ''Nye tal viser mindre lønforskel end først antaget''. De nye tal stammer fra Dansk Management Forums jobvurderingssystem. Her har man værdisat en lang række job og bagefter sammenlignet lønnen for job med samme værdi. Med denne metode bliver lønforskelle mellem kvinder og mænd på kun 5 pct. Forklaringen på denne lille lønforskel er, at kvinderne ikke scorer så højt, når det gælder ansvar, problemløsning og kommunikation i forhold til de mere traditionelle mandefag.

Da artiklen samtidig var ledsaget af et billede af demonstrerende sygeplejersker fra strejken i 1999, var budskabet ikke til at tage fejl af: ''Nu kan kvinderne generelt og sygeplejerskerne i særdeleshed godt nedjustere deres lønforventninger. For mænd har andre og mere komplekse job end kvinder. Derfor får de mere i løn!''

Et jobvurderingssystem kan være en god metode for den enkelte arbejdsplads til at synliggøre, hvad et job rent faktisk indeholder, og på den baggrund finde den rigtige honorering. Men der opstår et alvorligt problem, hvis man i forsøget på at foretage nogle gennemsnitsbetragtninger helt overser, hvilken sektor man arbejder i.

For vi ved bl.a. fra Arbejdsministeriets undersøgelse, at en af de væsentligste forklaringer på lønforskellen mellem danske mænd og kvinder er, at de arbejder i forskellige sektorer. Andelen af kvinder i en branche/sektor hænger således negativt sammen med lønniveauet. Eller sagt på en anden måde - jo flere kvinder, jo lavere løn.

Når Dansk Management Forum med deres jobvurderingssystem generaliserer på tværs af sektorer, reproducerer de det forhold, at kvinders job (i den offentlige sektor) allerede som udgangspunkt hverken værdisættes eller lønnes på det niveau, der svarer til deres uddannelse, ansvar og kompetence.

I Danmark er der forholdsvis bred politisk enighed om, at det, man kalder velfærdens kerneopgaver, skal løses i den offentlige sektor. En sektor, som sammenlignet med den private, er særlig ''uddannelsestung,'' fordi mere end 60 pct. af de ansatte er veluddannede kvinder. Nu er det ikke nogen naturlov, at kvinderne skal søge ansættelse og bruge deres uddannelse i den offentlige sektor. De bagvedliggende mekanismer for kvindernes valg vil næsten være et selvstændigt studie værd. Set her anno 2001 er det endnu mere interessant at rejse det principielle spørgsmål, hvorfor det netop er i den kvindedominerede kommunale sektor, at lønafkastet på uddannelse, erfaring og ''arbejdet med mennesker'' skal være så lavt.

Man kan vælge at tro, at der ligger en række ureflekterede antagelser og mindre bevidste handlinger bag den manglende værdisætning af kvindernes job i den offentlige sektor. Skal vi bryde denne uheldige alliance, så kræver det løsningsmodeller, som ikke kan isoleres til alene at være et problem for kvinder i den offentlige sektor og deres faglige organisationer.

Løsningsmodeller, som kræver en grundlæggende afklaring af, hvilken løn det vil være rimeligt at tilbyde dem, som skaber sammenhæng, sundhed og samfundskraft i dette land.