Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken

Boganmeldelser

Læs anmeldelserne i dette nummer af Sygeplejersken

Sygeplejersken 2001 nr. 47, s. 37

Af:

Anne Vesterdal, sygeplejefaglig medarbejder

Man tror ikke, at ens far kan dø

Ole Blume, Lisbet Hauge, Rudy Frederiksen

Når døden banker på - hvad så?

Herning: Amtscentret for undervisning 2001
Varighed 33 minutter

"En video om det, der helst ikke må ske, men alligevel sker.... også på skolen," står der på folderen, som følger med videoen. Videoen lægger op til, at man på skolerne drøfter, hvordan man vil støtte og hjælpe en elev, som mister en nærtstående. En sorgplan for ritualer og handlinger, der skal iværksættes.

To unge skoleelever fortæller om, hvordan de har gennemlevet det at miste deres far, da de begge gik i femte klasse. Den ene mistede akut sin far, den anden har været igennem fem år med en syg far. Der er stor forskel på deres måde at fortælle på. Begge har dog et umiddelbart frit sprog, og med smil kan de i dag berette om svære perioder og følelser. Bl.a. siger den ene: "Man tror altså ikke på, at ens far kan dø - og så sker det alligevel.''

Der er forskel på at miste akut og på at kunne forberede sig på dødsfaldet. Den ene har kunnet tage afsked med sin far og få nogle vigtige ord med på vejen: At faderen troede på hende, og at hun nok skulle klare sig. Ord, hun tit har i hovedet, når hun begiver sig ud i noget nyt.

En psykolog, en klassekammerat, en præst og en skoleinspektør udtaler sig om, hvad man kan gøre, når en elev skal have støtte til at nå ind til følelser og tanker om det skete. Samtalen er det bedste værktøj. At der er nogen at snakke med om skyldfølelse og vrede og nogen at græde ud ved. Det er svært at bruge sin familie, fordi man skal tænke på, om den anden selv bliver berørt ved det, der siges eller spørges om.

Der er ingen trøst. Trøst handler om at få det til at gå over. Det går ikke sådan lige over. Det tager lang tid. Klassen deltog i begravelsen, og præsten kom uden forbehold på besøg i hjemmet og tog de unge med i biografen. De unge støttes i deres fortællinger med nogle få spørgsmål. Skal man f.eks. røre ved den døde? Hertil svares ''Jeg tror, man skal røre ved den døde for at være sikker på, at han er død, og som en slags farvel.''

Filmen er smukt fotograferet ude i naturen, hvor de unge går tur og fortæller om deres sorg. På den måde virker den mere smuk og berørende end begrædende og trist. Der er mange gode budskaber, og nogle af ideerne kunne også bruges i sundhedsvæsenet af en personalegruppe, der drøfter sorgberedskab.

Inger Jerichau, uddannelsesleder, Uddannelses- og Udviklingsafdelingen, Roskilde Amts Sygehusvæsen. 

Bro mellem de fremmede og os

Thomas Hylland Eriksen, Torunn Sørheim

Kulturforskelle Kulturmøder i praksis

Oversat fra norsk af Kåre Dag Jensen
København: Gyldendal uddannelse 2000
328 sider, 298 kr.

SY-2001-47-37aMed nye mennesker i landet opstår der nye problemer, som kræver nye løsninger. Hverken problemer eller løsninger er enkle. Hvis et kulturmøde skal forløbe positivt, skal begge parter være interesseret i, at det lykkes. Der skal bygges bro, og man skal turde og ville benytte broen. Denne bog handler om de processer, der sættes i gang, når danskere møder indvandrere.

Forskelle og ligheder mellem mennesker, globalisering, nationalisme og minoriteter behandles teoretisk. Selve kulturmødet behandles mere konkret med mange eksempler på, hvordan problemerne kan løses, så begge parter kan acceptere det. Der er også eksempler på, hvordan man aldeles ikke skal gøre. Forfatterne fokuserer meget på ligheder mellem mennesker og gør opmærksom på, at vi ofte har flere ligheder med mennesker fra andre lande end med landsmænd. Et sådant synspunkt er værd at huske på, når vi diskuterer problemer

og let henfalder til generaliseringer. Der lægges op til, at læseren selv forholder sig til problemstillingerne, og det er her, bogen, som er bearbejdet efter danske forhold, virkelig har sin berettigelse. Mange af emnerne egner sig godt til diskussion også med dem, der er nye i Danmark. Der er in-gen nemme løsninger på de problemer, indvandring af fremmede folkeslag medfører, men problemerne kan ikke altid henføres til kulturforskelle, så der må ledes efter andre årsager.

Anne Marie Detlefsen, sundhedsplejerske i Sønderborg Kommune.