Faglig kommentar: Har man én gang spist af foliebakke

Mangler man underholdning, skal man blot følge med i debatterne i Københavns Borgerrepræsentation. Her går det lystigt til, og skænderierne har i tidens løb udviklet sig korporligt mere end én gang. En borgerrepræsentant kan både risikere en spytklat mellem øjnene eller en rejemad kørt godt rundt i ansigtet.

Men det skulle blive værre. Nu skulle de arme politikere minsandten spise det samme som kommunens pensionister. I stedet for steg, buffet og højt belagt smørrebrød i Snapstinget skulle de have kotelet med paprikasovs, stegt sild eller grønsagsæggekage. Efter en lang og hed debat vedtog et snævert flertal et forslag om, at politikerne burde vide, hvad de udsætter kommunens pensionister for. Ikke noget med valgfrihed, alle 55 politikere skulle prøve menuen, så de kunne vurdere, om den var nærende og appetitlig nok.

Reception med pressedækning

''Der er ikke nogen, der skal tvinge mig til at spise den mad,'' er en borgerrepræsentant citeret for i Berlingske Tidende, fordi han ikke brød sig om nogen af retterne. ''Jeg tager madpakke med.'' Men ned skulle maden, og så kom kommunens pensionistcatering med 55 ruminddelte foliebakker. Om der nogen sinde kommer en nøgtern vurdering ud af prøvesmagningen, står hen i det uvisse.

Det kommunale køkken, som har interesse i at bevare licitationen, har kunnet nå at forberede måltidet med omhu, og pressen stod på nakken af hinanden for at fotografere, filme, iagttage og interviewe prøvespiserne, der måtte posere og balancere med foliebakkerne som ved en reception. Alt endte, som man kunne forudse, med at blive en spektakulær happening. Om pølsevognen på Rådhuspladsen har været ekstra besøgt efter den kommunale event, vides heller ikke, men der blev rapporteret om levninger i portionsanretningerne.

Hvad politikerne ikke fik prøvet, var at få afbrudt måltidet i 20 minutter, fordi den medarbejder, der skulle hjælpe ham med at spise, blev kaldt ud midt i måltidet for at assistere ved et toiletbesøg, mens kartoflerne blev kolde og sovsen trak skind. ''Med to medarbejdere i aftenvagt til at servere mad til 16 beboere, hvoraf de 11 skal have hjælp, er der ikke tale om måltider, men om affodring,'' indskød aftensygeplejersken, nu vi var i gang med at snakke måltider og ældrepleje. ''Så mange,'' måbede forstanderen. ''Hos os skal to og en halv medarbejder klare 27 beboere.'' Men hun var også fra Københavns Kommune og havde netop fået pålæg om at spare en halv million i 2002.

Lad blot vandet gå

Valggimmick eller ej. Jeg synes, det er et herligt initiativ, at politikerne selv får lov at smage og prøve konsekvenserne af deres beslutninger. Der er vide perspektiver.

Det siges, at nogle af dagsordenpunkterne og de efterfølgende debatter i borgerrepræsentationen kan være direkte søvndyssende. Her kunne man overveje en blød fiksering, så politikerne ikke falder ned af stolen, når de falder i søvn. Hver især kunne få et samtaleanlæg, så de kunne spørge om tilladelse til at gå i gården, hvorefter en af borgmestrene kunne svare tilbage gennem anlægget, at der ville komme en rådhusbetjent og følge dem på toilettet, når der blev tid til det.

En anden mulighed var at lade dem bære ble under møderne. Man kunne så spare pauserne og sige til dem, at de blot kunne lade vandet gå, hvis nogen bad om at komme på toilettet. Gad forresten vide, om pressen havde lyst til at komme helt så tæt på, hvis det blev besluttet, at politikere kun måtte gå i bad én gang om ugen?

Nu er det ikke sikkert, at landets politikere har samme trang til at indleve sig i de gamles vilkår efter valget. Men det var måske et klogt træk at undlade pindemadderne og hvidvinen næste gang, der kommer fint besøg på plejehjemmet. Saftevand er jo også dejligt, og der kunne vel alternativt være mulighed for at købe en kop kaffe og en småkage for få kroner.