Kampagner øger ansøgerantallet

På lang sigt vil det næppe være tilstrækkeligt med reklamekampagner og uddannelsesgodtgørelse for at afværge problemer med sygeplejerskemangel. Men det er muligt at tiltrække en hel del flere til sygeplejeskolerne, hvis man vælger at investere tid og penge i en målrettet indsats.

Det viser erfaringerne med den landsdækkende reklamekampagne, som Dansk Sygeplejeråd gennemførte i 1999. At det betaler sig at gøre en indsats, er også erfaringen hos Dansk Sygeplejeråd i Storstrøms Amt.

En målrettet indsats for at påvirke holdningen i det regionale arbejdsmarkedsråd har her ført til, at sygeplejeskolen - efter fem år med i alt 60 ledige stole ved studiestart - igen har alle pladser besat.

En af forklaringerne på den voksende inter-esse for at uddanne sig til sygeplejerske i Storstrøms Amt er, at sygeplejerskeuddannelsen er kommet på den såkaldte positivliste, som er arbejdsmarkedsrådets mulighed for at kunne dispensere fra loven og give uddannelsesgodtgørelse til studerende på mellemlange videregående uddannelser.

Dermed er det muligt for ledige at få uddannelsesgodtgørelse i to år, hvis de vælger at studere ved amtets sygeplejeskole. I løbet af det seneste år har 18 studerende benyttet sig af denne mulighed.

''At så mange har taget imod tilbuddet, viser, at det nytter at prioritere arbejdet i de regionale arbejdsmarkedsråd,'' siger faglig sekretær hos Dansk Sygeplejeråd i Storstrøms Amt, Leila Rasmussen, der er valgt som fælles FTF-repræsentant i arbejdsmarkedsrådet.

Det lange seje træk

Foruden uddannelsesgodtgørelse har sygeplejeskolen sat gang i andre initiativer, der kan være med til at øge søgningen. Et eksempel er særlige opkvalificeringsforløb på centrene for voksenuddannelse, VUC-skolerne, hvor sygeplejestuderende får tilbudt målrettede kurser i fysik og kemi. Fag, der ofte give problemer for de studerende og hvert år fører til, at nogle dropper deres studium.

''Det har ikke været nemt at få tingene igennem i arbejdsmarkedsrådet. Som FTF-repræsentant sidder jeg ene mand mod fem LO'er. Men det er vigtigt at forsøge at påvirke beslutningerne i rådet. Det er det lange seje træk, og det er nu, der skal ske noget, før problemerne med sygeplejemangel bliver så store, at det er for sent at gøre noget,'' siger Leila Rasmussen.

Storstrøms Amt er det eneste sted i landet, hvor der sidder en sygeplejerske som FTF-repræsentant i arbejdsmarkedsrådet. Det skal dog ikke afholde andre fra at forsøge at påvirke rådenes prioriteringer, mener Leila Rasmussen, der henviser til, at Dansk Sygeplejeråd i alle amter er repræsenteret i såkaldte FTF-baggrundsgrupper.  

Tv-reklamer med stor effekt

At reklamer og tv-spots også har stor indflydelse på, hvor mange der søger ind på

Side 11

sygeplejeskolerne, er Dansk Sygeplejeråds kampagne fra 1999 ''Bliv sygeplejerske - det giver mening'' et godt eksempel på.

Det konkrete resultat af tv-spots, uddannelsesaviser, posters, postkort, foldere og meget mere kunne direkte måles på antallet af ansøgere til sygeplejeskolerne.

Der kom 2.863 førsteprioritetsansøgere eller næsten 20 pct. flere ansøgere end det foregående år. Året efter blev der gennemført en knap så ambitiøs kampagne. Her kom der også flere ansøgere, men ikke så mange som efter den store kampagne i 1999.

Kampagnen fra 1999 er blevet grundigt analyseret. Det er bl.a. sket ved at interviewe nogle af de studerende, som startede på sygeplejeskolerne i forlængelse af kampagnen.

Konklusionen er klar
Kampagnen er blevet set af de fleste - især tv-spots og annoncer i dagbladene er blevet set af mange. At kampagnen ikke kun er blevet set, men også har haft betydning for valget af uddannelse, er en anden kendsgerning.

Hver tredje af de adspurgte sygeplejestuderende siger, at kampagnen har haft betydning for valg af uddannelse.